Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lenclos ... - Ordbøgerne: R - Rheumatismus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Lenclos—Lennep
82
dette arbeide et nøiagtigt kjendskab til de gamle mestere
og optog deres kolorit, idet han samtidig søgte at give sine
arbeider den « galleritone», der kjendetegner gamle billeder.
L.s eklekticisme virker dog, med hans intime
kjendskab til sine læremestre, mindre paataget, end man
skulde vente. De malere, der særlig har paavirket ham,
er Rembrandt, Rubens, Van Dyck og især venetianerne.
I sine portræter lægger L. hovedvegten paa det
fysiognomiske og gjennemarbeider specielt øienpartiet med stor
omhyggelighed, medens det øvrige behandles mere eller
mindre skissemæssig. L. har portræteret en mængde
af sin samtids berømte mænd, saaledes Moltke, Gladstone,
Wagner, Liszt, Heyse, Bjørnstjerne Bjørnson, en mængde
tyske fyrster og først og fremst Bismarck. Meget kjendt
er selvportrætet med datteren. Ogsaa mange dygtige
dame- og barneportræter har man fra hans haand.
Arbeider af L. fmdes bl. a. i flere tyske gallerier, museet i
Zürich, Göteborgs museum og i Nationalmuseet i
Stockholm. Fra 1874 til sin død var L. bosat i München.
Lenclos [låklå’], Anne, kaldt Ninon de (1616—
1706), en aandfuld fransk kurtisane af adelig byrd, tidMg
forældreløs og fattig. Afslog alle egteskabstilbud for at
kunne leve frit. Hendes salon blev et midtpunkt for
aandfuld selskabelighed, hvor fyrster, adelsmænd, digtere
og videnskabsmænd samledes. Mange af tidens
merkeligste mænd var hendes elskere. Hun bevarede sin ynde
og sit vid op i sin høie alder.
Lend (veter.). Hos husdyrene partiet mellem bagerste
ribben og hoftebenene; kaldes ogsaa «nyretrakten». Paa
landslSygden i vort land er 1. almindelig betegnelse for
«krydset», partiet fra hoftehjørnerne bagover.
Lende, Tor kel (1849—1908), n. opfinder fra gaarden
L. i Time, Jæderen. Var først folkeskolelærer, begyndte
saa paa egen haand at studere mekanik og opfandt flere
maskiner og mekaniske apparater, navnlig saadanne af
betydning for hermetikindustrien, bl. a. en maskine for
klipning af brisling.
Lendemand, oldn. lendr maâi\ en af kongen med
land (jord) udstyret mand. L.s-stillingen var i
sagatidens kongedømme en eiendommelig værdighed og
myndighed, som tillagdes høiættede mænd omkring
i bygderne, hvorved de personlig og med sine mænd
knyttedes til kongen og hans sag. Den var af mere
almen politisk end forvaltningsartet karakter og er et
vigtigt led i overgangen fra stammeforfatningen til det
fuldt anerkjendte og organiserede enekongedømme. Ved
siden af denne politisk-militære funktion var 1. som
kongemagtens repræsentant rettens, fredens og den
lovlige ordens haandhæver i distriktet, fortsatte forsaavidt
hersens (s. d.) virke. Som løn modtog 1. indtæglerne af
krongods (i veitsler), mindst 15 mark sølv om aaret
(510 kr. i nutidens mynt, men med mangedobbelt
kjøbe-værdi). L. var kongens haandgangne mand og tilhørte
« hirdstyrernes» klasse inden hirden (s. d.). L.s søn
havde et vist krav paa optagelse i lendemændenes kreds;
de «lendbaarne» ætter dannede et over hele landet
udbredt godseier- og fødselsaristokrati af antagelig ca. 70
slegter i dets storhedstid (11 aarh.). Efter borgerkrigene
og kong Sverres kampe svinder deres tal og magt sterkt,
indtil hele stillingen afskaffes af den myndige Haakon V
ved den berømte retterbod af 17 juni 1308. [Litt.: P. A.
Rheumatismus—rhumb
Munch, «Samlede afhandlinger» I, 77, III, 489; E.
Hertzberg, cDet norske aristokratis historie indtil kong Sverres
tid» og «Len og veizla i Norges sagatid».]
Lendinära, by i det nordøstlige Italien, prov. Rovigo,
ved Naviglio Adigetto kanal; 6046 indb. (1901). L. har
vin- og linavl.
Lenevitsj, Nikolai Petrovitsj (1838—1908), rus.
general, udmerkede sig i Kaukasus 1859 og i
tyrkerkrigen, blev oberst 1878, regimentschef 1884 og
generalmajor 1889. 1895 forflyttet til Øst-Asien, 1900 chef for
første sibiriske armékorps og ledede toget mod Peking
aug. s. a. (se Boxerne). Indtil mars 1904 var L.
øverstkommanderende i Mandsjuriet, deltog derpaa i den
rus.-jap. krig (s. d.) som armékorpschef under Kuropatkin,
førte navnlig ved Mukden feb. 1905 venstre fløi med
stor dygtighed. 10 mars 1905 afløste L. Kuropatkin som
øverstkommanderende og ledede tilbagetoget over Tjumen
til Kirin. Elsket af alle soldaterne ^’ar «fader L.» en
tapper, pligtopfyldende officer, en barsk hugaf, neppe
nogen betydelig strateg, men sikkert mere handlekraftig
end Kuropatkin.
Lengnick, Johan Carl Louis (1796—1865), d.
genealog; med overordentlig flid udgav han ca. 500
stamtavler (1839 flg.) og efterlod sig i manuskript
kirkebogs-udtog (nu i det danske rigsarkiv) for mere end 600
danske sogne. Et slags programskrift er L.s udmerkede
skrift «Om genealogiske undersøgelser» (1842).
Lengyel [le’ndjel], ubetydeligt sogn i det ungarske
komitat Tolna, bekjendt for sine rige forhistoriske fund.
Her ligger grev Alex Apponyis slot med samlinger.
Lenhartz, Hermann (1854—1910), tysk læge, 1893
prof., 1895 direktør for sygehuset St. Georg og senere
for Eppendorfer Krankenhaus i Hamburg, hvor han
tillige var overlæge for en indremedicinsk afdeling. Har
leveret betydelige arbeider paa en mangfoldighed af
om-raader, bl. a. om de septiske sygdomme, om
behandlingen af mavesaar, om kirurgisk behandling af visse
lungesygdomme, om appendicit o. s. v.; udøvede ogsaa
stor indflydelse paa samtidens medicinske udvikling
gjen-nem det store antal af studerende tyske og fremmede,
ogsaa talrige norske, læger, som søgte til hans hospital.
Lenient [leniä’J, Charles Félix (1826—), fr.
litteraturhistoriker og prof. ved Sorbonnen. Hans
doktorafhandling (1855) var en studie over Bayle. Siden har
han skrevet om satiren i Frankrige i middelalderen og
det 16 aarh. (1859, 1866, 1886), om komedien
sammesteds i det 18 og 19 aarh. (1888, 1898) og om den franske
patriotiske digtning i middelalder og nyere tid (1891, 1894).
Lenkoran, by i Rusland, guv. Baku, ved det Kaspiske
hav, 40 km. n. f. grænsen af Persien, omtr. 9000 indb.
Lennep, Jacob van (1802—68), holl. digter, søn af
advokaten og prof. David Jacob van L. (1774—1853).
Han var en af Hollands betydeligere, moderne forf. og
udfoldede en omfangsrig virksomhed. Han har skrevet
vers, skuespil og fortællinger. Betydeligst er hans af
Walter Scott paavirkede historiske romaner, der henter
sit stof fra hans fædrelands fortid. Nævnes kan «De roos
van Dekama» (1 bd., 1836) og «De lotgevallen van
Ferdinand Huyck» (2 bd., 1840).
Lennep, by i preus. Rhinprovins i regjeringsdistr.
Düsseldorf; 10 323 indb. (1905). Betydelig tekstilindustri.
Rheumatismus ® m,
reumatisme.
rheumy © forkjølet, fuld af
snue; rindende.
Rhin(en) — ® Rhein m — (e)
the Rhine - ® Rhin m.
Rhinlandene - ©Rheinlande
pl - @ the Rhine countries - (?)
provinces (f pi) rhénanes.
rhinoceros rhinocéros (?)
m, Rhinozeros (î) n, næshorn.
rhinoplastic (e) næsedannende.
rhinoplastie ® f,
rhinoplasty (e) kunstig næsedannelse,
rhinoscope (f) m, næsespeil,
rhinskvin — (t) Rheinwein m
- @ Rhenish (Rhine) wine — ®
vin (m) du Rhin.
rhododendron (?) m, alperose,
rododendron.
rhomb (g), rhombe ® m,
rombe.
rhombé (?) rudeformet.
rhombic rombisk,
rhomboidal rhomboidal
® rombisk, rudeformig.
rhomboid (ê), rhomboïde ®
m, romboide.
rhubarb (e), rhubarbe (f) f.
rabarbra(rod). r. fool ©
rabar-bragrød.
r(h)um (?) m, rum.
rhumatisant, rhumatisé,
rhumatismal ® (m), reumatisk,
reumatiker.
rhumatisme ® m,
reumatisme, gigt. r. noueux
ledreumatisme,
rhumb © rum, kompasstreg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
