Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lenclos ... - Ordbøgerne: R - Rheumatismus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
rhume—ribbon
Lenngren, Anna Maria, født Malmstedt (1755—
1817), sv. forfatterinde. Fik i et lykkeligt, men fattigt
hjem en lærd opdragelse af sin fader, en sterkt pietistisk
docent. Allerede før sit 20 aar offentliggjorde hun
adskillige smaadigte, 1780 egtede hun sekretær L., Kellgrens
medarbeider ved «Stockholms-posten», i hvilket blad en
del af hendes digte efterhaanden fremkom anonymt.
Henimod slutningen af aarh. stansede hendes
produktion næsten helt. — Fru L. har udelukkende skrevet
mindre digte, hvis hovedgenrer er idyllen («Pojkarne»,
«Den glada festen» o. s. v.) og satiren («Froken Juliana»,
«Toaletten» o. s. v.), eller foreningen af begge som i
«Grefvinnans besök», samt epigrammet («Bordvisa fôr
gifta männer», «Dagbok» o. s. v.). Skjønt man i disse
digte merker paavirkning af danske samtidige som Wessel
og Baggesen, er fru L. en forfatterinde af hoi rang. Ved
sin virkelighedssans og sin formelle evne staar hun for
nutiden over alle sine samtidige med undtagelse af
Bellman. Ogsaa samtiden agtede hende liøit og betragtede
hende som det sv. akademis «usynlige medlem». Hendes
«Skaldeförsök» udkom først efter hendes død (1819), men
har siden naaet talrige oplag (med en del melodier,
navnlig af O. Åhlstrom). [Litt.: K.Warburg, «A. M. L.»
(1887).] ^
Lenning, et meget finmasket garnparti i bundgarn
(s. d.); under trækningen drives fisken sammen i 1.,
hvorfra den veltes ind i baaden.
Lenormand [lønårmå’], Marie Anne (1772 — 1843),
fr. eventyrerske, der i revolutions- og Napoleonstiden
udnyttede den sjælelige forvirring og den sterke
spænding, hvori mange, navnlig fornemme damer, levede, til
ved spaadomme og andre svindlerier at tjene en stor
formue. Forvist af Napoleon 1809. Hevnede sig ved en,
dog først 1814 offentliggjort række spaadomme om
Napoleons fald. Blandt hendes «klienter» var keiserinde
Josefine og Alexander I af Rusland.
Lenormant [lønårmå’]. 1. Charles L. (1802—59),
fr, numismatiker og arkæolog, beklædte forskjellige
videnskabelige stillinger i Paris, senest som professor i
Ægyptologi ved Collège de France. Inden hans udstrakte
forfatterskab kan nævnes «Trésor de numismatique et
de glyptique» (1836—50) o. fl. Sammen med J. de Whitte
udgav L. «Élite des monuments céramographiques> (1837
—61, 4 bd.). — 2. François L. (1837-83), fr.
arkæolog og assyriolog, søn af foreg., blev 1874 professor i
arkæologi ved Nationalbiblioteket i Paris. Efter reiser
i Orienten kastede han sig over assyriologien, hvortil
han leverede vigtige bidrag i «Lettres assyriologiques et
épigraphiques» (1871 fl., 4 bd.). Meget læst og hj^ppig
udgivet er hans «Manuel d’histoire ancienne de l’Orient»
(1868, 2 bd ). Blandt hans øvrige skrifter kan nævnes den
vigtige «Les sciences occultes en Asie» (1873—75, 2 bd.).
Le Nôtre [lønå’tr], André (1613—1700), fr.
anlægsgartner, uddannede sig først som maler og arkitekt og
studerede derefter havekunst, især renaissancehaverne i
Italien. Han traadte i Ludvig XIV’s tjeneste og overtog
i 1650 anlægget af slotshaven i Versailles, hvorved han
er blevet verdensbekjendt. L. anlagde eller leverede
udkast til mange andre anlæg ved franske og engelske
slotte, men ingen af dem er bevaret uforandret. Han
regnes for den franske havestils grundlægger.
Lenngren—Lensmand
84
Lens [lås], by i det fr. departement Pas-de-Calais,
s.v. for Lille, med 24 370 indb. (1901). Har bryggerier,
jernindustri og kulgruber.
Lens (adj.), tom; deraf verbet lense, tømme; seile
unda vinden; se Fordevind.
Lensadel, se Lensvæsen.
Lensbygden, se Lena.
Lense el. hængsle kaldes en fløtningsindretning,
bestaaende af en kjede af sammenbundne tømmerstokke,
hvis bestemmelse er at samle eller lede tømmeret. L.
er i almindelighed fæstet paa land og desuden som regel
til nedrammede pæle (dopper, duc d’Albe’er) eller til
murede eller tømrede, stenfyldte kar. Disse kan være
ført helt op over vandkanten, eller ogsaa kan de være
helt nedsænket, saa de kun ved en bevægelig arm eller
kjede staar i forbindelse med 1. Undertiden erstattes
de sidstnævnte sænkkar ved skibsankere eller
sammenlænkede, store stene. I den egentlige L, der flyder, kan
tømmerstokkene ligge enkeltvis eller ogsaa flere ved siden
af hverandre. Forbindelsen mellem enderne af de
forskjellige stokke, som udgjør leddene i 1., kan være lavet
paa forskjellig vis. Den simpleste forbindelse udføres
ved vidjer, som trækkes gjennem huller i stokkenes ender.
Undertiden anvendes jernkjettinger, men almindeligst
brugt er nu særlig konstruerede 1.-beslag af jern. Til
l.-stokke anvendes fornemmelig gran, da denne flyder
lettest; naar furu anvendes, vælges af samme grund
malmrige stokke. Tømmeret bør være rodgro\t, da
dette har større bæreevne, og desuden passende tørt. —
Efter den brug, man gjør af I, taler man om forskjellige
slags, hvoraf de vigtigste er: lede-L, som anvendes for
at faa tømmeret til at gaa i en bestemt del af elveløbet,
atholds-l. (regulerings- el. reserve-l.), der tjener til at
regulere fløtningen, idet man ved disse i kortere eller
længere tid kan tilbageholde tømmeret ovenfor de steder
i vasdraget, hvor kun begrænsede masser paa engang
kan føres frem, samt s o r t e r i n g s-1. el. h o v e d-l.,
hvor-paa alt tømmer stanses for at sorteres og udskilles efter
merker og dimensioner (jfr. art. og pi. Fløtning).
Lensebardun, en bardun (s. d.), som under agterlig
vind strækkes agterover til støtte for masten. Benyttes
kun af mindre skibe.
Lenseport, en aabning i skanseklædningen,
hvori-gjennem overvandet rinder ud.
Lensmand. 1. Se Lensvæsen. — 2. En
underordnet offentlig tjenestemand paa landet i Norge. Ved
siden af at være politibetjent har han forskjellige
gjøre-maal i retspleiens og skattevæsenets tjeneste. Bl. a.
bestyrer han eksekutionsforretninger, offentlige valg,
udsteder handelsbreve, udfører under amtskassererne
skatteopkrævninger og andre indfordringer. Han kan
bemyndiges til at holde tvangsauktioner. Han er
stevne-vidne, opnævner i visse tilfælde skjønsmænd og bestyrer
visse skjønsforretninger. I de amter, hvor fogedembederne
endnu ikke er ophævet efter lov af 21 juli 1894 (dec.
1910: Smaalenene, Nedenes, Romsdals amter), er dog
nogle af de førstnævnte gjøremaal henlagt til fogderne.
Amtmanden beskikker 1. efter valg blandt tre af
herreds-styret foreslaaede mænd. Der er omtrent 460
lensmands-distrikter. Som oftest falder de sammen med herrederne.
[Litt.: H. Benneche,«Haandbok for lensmænd» (Kra.1910).]
rhume (î) m, forkjølelse, r. de
cerveau snue.
r(h)um(in)erie (f) f, rumfabrik,
rhus (e) (bot.) s(u)mak.
rhyme (e) vers (pl), poesi ; rime;
sæUe paa rim.
rhymery @ rimeri,
rhymster (^ = rhymer
rimsmed.
rhytm r(h)ytme ® m,
Rhytmus ® m, rytme, takt.
rhytmé (f), rhytmic(al) (e)
rytmisk, taktfast.
rhytmics {è} pl, rhytmique
(f) (f), rytmik; ® ogs. rytmisk,
ri se anfald.
rib (ê) ribben; ribbe; spant;
spile (i paraply); forsyne med
ribben ; danne med ribber.
ribald (e^, ribaud (g (m),
liderlig (person).
ribaldry (e), ribauderie (f) f,
liderlighed.
ribambelle (F) f, lang række,
ramse; stor flok.
ribbe — (t) rupfen, ptlücken —
@ pick, pluck - ® plumer,
éplu-cher.
ribbe - ® Rippe f - (e) rib;
(bot.) ridge; feather - ® côte;
nervui’c f. Se ogs. spant.
ribben ~ (t) Rippe f — (g) rib
- ® côte f.
ribbensteg - ® Rippenbraten,
Rippenspeer m — (j^ roast ribs of
pork - (f) entrecôte (f) rôtie,
ribbing (e) ribber, ribbeverk.
ribbon (g baand, strimmel ;
langsent(er); pl ogs. tømmer, blue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
