Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lensviken ... - Ordbøgerne: R - ribbon-grass ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Lensviken—Lenvik
86
ribbon-grass—riche
Lensviken, herred i Søndre Trondhjems amt, n.v. for
Trondhjem, 171.71 km.^ med 1031 indb. (1910); 6 pr. km.^
Herredet, der svarer til L. sogn af Stadsbygden prestegjeld,
er et smaaknauset skogdistrikt paa vestsiden af
Trond-hjemsfjorden. Terrænet er smaakuperet med avrundede
skogaaser og med vande og myrstrækninger indimellem
skogaaserne. Flere parallele smaadalfører gjennemfurer
terrænet i retning sv. til nø. Fjeldene naar ingen
synderlig høide; Hestgrovheia i den vestlige del naar 670 m.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og
skog-brug. Af arealet opgives 7.8 km.^ at være aker og eng,
15.41 km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og
vand; ferskvand ialt 11.24 km.^ Der opgives at være
1375 maal uopdyrket til dyrkning skikket jord. I
tidsrummet 1901—07 er nyopdyrket 326 maal. To meierier.
Fiskeriet spiller ingen væsentlig rolle. Udbyttet opgives
for 1908 til 6826 kr., deraf falder 4250 kr.’^paa laks og
sjøørret. Antagen formue 1909 510 000 kr., indtægt
83 000 kr.
Lensvæsen er et eiendommeligt militærpolitisk
styresystem, som raadede i de fleste europæiske lande i
middelalderen, især i 9—14 aarh. Ordet «len» staar i
forbindelse med «laane», det lat. feudum, og det oprindelige
indhold af 1. var overladelse af eiendom til brug mod
personlig tjeneste. Idet dette overførtes fra privat- til
statsretten, og idet indehaverne af lenene gjorde sig
uafhængige af kongemagten, opstod den styreform, som man
har kaldt lensstaten. Oprindelsen til 1. saa man
tidligere i folkevandringstiden gjennem en ligefrem uddeling
af jord fra herskerne over de erobrende germaner.
Det er dog nu klart, at 1. er flere aarhundreder yngre
og er opstaaet i blandingsstaterne ud fra forudsætninger,
der vel for en stor del er germanske, men har
tilknytning i Romerrigets sociale forhold. Bedst kan
udviklingen følges i l.s egentlige hjemland, det frankiske
rige. De sociale forhold gik her efter folkevandringen
i retning af godseiervælde som i romertiden. De smaa
selveiere maatte for at bestaa stille sig under vern af
en godseier, en senior, til hvem de rekommanderede sig.
Fyrsterne maatte sikre sig stormændenes troskab og
militære hjælp (især den kostbare ry tter tj eneste)
ved i de pengeknappe tider at forføie over den eneste
forhaandenværende værdi, krongods og kgl. rettigheder
af enhver art. Under de svage Merovinger fik de store
geistlige og verdslige herrer immunitet (s. d.), frihed
for indblanding af kgl. embedsmænd, og hermed var
veien banet til at skabe stater i staten. En tredje
faktor af største betydning var den gamle germanske
troskabsfølelse, forholdet mellem herre og følgesvend.
Overfor de urolige og usikre forhold var den eneste
beskyttelse krigersk magt. Seniorerne søgte væbnede
følgesvende, de smaa frimænd søgte vern og fik det mod
at tage len (beneficium) for krigstjeneste. Ved troskabsed
gjorde de sig som lensmænd, vasaller, afhængige af
lensherren og kun af ham. Den fuldstændige
sammensmeltning af disse forhold, den ældre rekommendation og
vasalliteten, skede først under Karolingerne i 9 aarh.,
lenene blev arvelige i lensherrens siegt. Karl den
store søgte forgjæves at stanse denne udvikling ved en
embedsforvaltning under skarp kontrol, men efter hans
død (814) greb splittelsen mere og mere om sig, til den
naaede høidepunktet under de første Kapetinger. En
reaktion indtraadte i 14 aarh., og det lykkedes
efter-haanden kongerne at kue de selvraadige vasaller og
inddrage lenene. I England indførtes 1. med normannerne
1066, men naaede her aldrig saa høi en udvikling som i
Frankrige. I Tyskland virkede 1. helt opløsende paa
riget og skabte inden dette en række selvstændige
fyrstendømmer og frie byer, en udvikling, som har været
bestemmende for Tysklands historie til seneste tider. —
Forholdet mellem lensherre og lensmand behandles af
lensretten. Pligten til personlig krigstjeneste var den
væsentligste ; dertil kom pengeydelser ved bestemte
leilig-heder, under herrens fangenskab, ved hans ældste datters
bryllup o. s. v. Lenet blev forbrudt ved feloni. — L. i
almeneuropæisk forstand fik ikke fast fod i de nordiske
lande; der er kun visse antydninger (de sønderjydske og
svenske fyrstelen). Det nordiske 1. er en eiendommelig
rigs tjenesteordning, af væsentlig militær- og
forvalt-ningsartet karakter, dog med stor myndighed for de kgl.
lensmænd, især i ældre tid. Disse havde sit len paa
tjeneste, mod afgift eller regnskab eller helt frit. I
Norge afløstes lensmændene i 1662 af amtmænd (s. d.).
[Litt : M. H.Lie, «Lensprincipet i Norden» (Kra. 1907).]
Lenticeller, se Korkporer.
Lentini, by paa Sicilien, prov. Siracusa; 17134 indb.
(1901). L. blev 1693 næsten helt ødelagt af jordskjælv.
I nærheden ligger byen Gar lentini med 8661 indb.
(1901) og sjøen Bi viere di L., hvis omgivelser om
sommeren herjes af malaria. L. er oldtidens Leon tin i.
Lento, langsomt musiktempo, lentand o, efterhaanden
langsommere (rallentando).
Lentûlus, rom. familie af Gorneliernes siegt. 1. P u b 1 i u s
Cornelius L. Sura (d. 63 f. Kr.) var konsul 71, men
blev aaret efter udstødt af senatet; det lykkedes ham dog
at blive valgt til prætor for aaret 63, hvorefter han
støttede Catilina (s. d.), men i dec. blev han med tre andre
fængslet og henrettet. — 2. Publius Cornelius L.
Spinther var konsul 57 f. Kr., derefter statholder i
Kilikien, sluttede sig under borgerkrigen til Pompeius og
deltog i slagetved Farsalos. — 3. Lucius Cornelius
L. Crus var konsul 49 f. Kr. og sluttede sig til
Pompeius; blev dræbt i Ægypten efter slaget ved Farsalos.
Lenvik, herred i Tromsø amt, syd for Tromsø, 713.62
km.^ med 4842 indb., deraf er 424 finner og 12 kvæner;
7.12 pr. km.^ Herredet, der svarer til L. sogn af L.
prestegjeld er et kystdistrikt, der dels bestaar af øer
(338.5 km.2), dels af fastland (375.1 km.^). Ved det
trange Gisund (s. d.), hvorigjennem den vanlige
damp-skibsled gaar, er herredet opdelt i en østlig del
(fastlandet) og en vestlig del (Senjen). Kysten saavel paa
Senjen som paa fastlandet er sterkt indskaaret af fjorde
og bugter; i den østlige del skjærer den trange Rosfjord
sig i sydlig retning dybt ind i landet. Bebyggelsen er
spredt langs kysten. Fjeldene er ikke synderlig høie;
Lasset paa Senjen naar en høide paa 790 m. og Kjølfjeld
paa fastlandet er 580 m. Af arealet opgives 20.90 km.^
at være aker og eng, 92.02 km.^ skog (væsentlig løvskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal
ferskvand ialt 33.14. Der opgives at være 18 766 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 er der
nyopdyrket 1737 maal. Den vigtigste næringsvei er jord-
r. (ridder af) Hosebaandsordenen.
red r. (ridder af) Bath ordenen,
ribbon-grass @ strandrør.
ribbonîsm@«baand-selskabets»
grundsætninger, væsen.
ribbon-lines © pi, oblike linjer,
riblette ® f, ristet kjødskive,
ribordage (D m, (sjøudtr.) skade
(ved sammenstød) ;
skadeserstatning.
ribote ® f, turing, rangel, svir.
riboter ® ture, rangle, svire,
riboteur ® m, ranglefant,
svirebroder.
ribroast © varme ens
rygstykker.
ribs — (t) Johannisbeere f —
© currants pl — ® groseille f.
ribsbusk — ® Johannisbeer-
strauch m ~ (e) currant-bush —
(f) groseiller m.
rib-wort (ê) == rib-grass
lan-cetformet kjæmpe.
ricambio — ® Ricambio,
Rück-wechsel m — @ re exchange — (^
rechange m.
ricanement ® m, haanlatter.
ricaner ® le haanlig.
ricanerie (Df, spot(tende latter).
ricaneur ® (m), haaner;
grinende, haanlig.
ric-à-rac (f) punktlig,
rice ® ris.
rice-bird, -bunting © risfugl,
rich ©, riche ® rig; rigelig;
frugtbar, frodig.
richard® m, rig knark,
matador.
riches © pl, richesse ® f,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
