Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leo ... - Ordbøgerne: R - Richtschwert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
riddergods—rideau
dog gaar gjerne den forreste af de to engle paa
Verroc-chios «Jesu daab» (akademiet, Florens) for at være et
arbeide af L.; fra enkelte hold (saaledes af Jens Thiis)
hævdes derimod, at denne engel skyldes en anden af
Verrocchios elever. I 1472 finder vi L. indført som
selvstændig maler; i henved 10 aar har han saa virket
i Florens. Fra denne periode kjendes kun faa verker
af ham. To smaa Mariæ bebudelser (Louvre og
Uffi-zierne. Florens) tilskrives gjerne L. ; dog har der særlig
mod billedet i Ufficierne været reist vegtige indvendinger.
Helt uomtvistelige arbeider fra denne tid er kun «St.
Hieronymus» (ca. 1478, Vatikanske galleri, Rom) og
«Helligtrekongers tilbedelse» (1478 à 80, Ufficierne,
Florens), begge ufærdige. I 1481 eller 82 drager saa L. til
Milano, hvor han træder i Ludovico Sforzas tjeneste.
Under det lange ophold i denne
by udfører han to af sine
hovedverker, modellen til Francesco Sforzas
rytterstatue (ødelagt 1499) og det
berømte vægbillede «Nadveren» i
refektoriet i klosteret Sta. Maria
delle Grazie (malet med oljefarver,
nu meget ramponeret), L. forlod
Milano efter franskmændenes
indfald 1499 og tog saa fra 1501—07
igjen ophold i sin fædreneby, idet
han dog i 1503 en tid opholder sig
i Romagnaen som fæstningsingeniør
for Gesar Borgia. Fra denne anden
florentinerperiode kjendes «Anna
selvtredje» (Louvre), kartonen hertil
(Burlington house, London) og «Mona
Lisa» (Louvre, en god gammel kopi
findes i Kunstmuseet i Kra.). Det
er ogsaa i denne tid, han i
kappestrid med Michelangelo udfører sin
karton til Anghiarislaget (bestemt
for Sala del Gonsiglio i Palazzo
Vecchio); den er som saa mange
andre af hans verker gaaet tabt;
men kompositionens hovedgruppe
kjendes fra en tegning af Rubens
(stukket af Edelinck). Fra 1507 — 14
opholdt L. sig hovedsagelig i Milano
igjen; 1514—15 besøgte han Rom
og traadte saa i 1516 i Frans I’s
tjeneste. Som hans hofmaler
tilbragte han sine sidste aar paa slottet Gloux ved Amboise;
fra denne tid skriver sig hans «Madonna i grotten», af
hvilken der findes to eksemplarer, hvoraf dog neppe
noget er egenhændigt (National gallery og Louvre). L.
blev omtrent 67 aar gammel. Her er i korthed nævnt
det meste af, hvad man ved om L.s liv og verker.
Der findes vistnok adskillige verker til rundt om i
Europa, der sættes i forbindelse med L., men overfor
de fleste af dem gjør man rettest i at forholde sig noget
skeptisk. — Til L.s kunstnerverk hører imidlertid ogsaa
en række interessante haandtegninger, af hvilke den
største samling befinder sig i Windsor. Gjennem disse
kan man faa et dybere indblik i hans
kunstnerpersonlighed og lære kompositionen i flere af hans tabte verker
Leona^rdo da Vinci
92
Leonardo da Vinci.
(Selvportræt (?). Rødkridttegning i biblioteket i Turin.)
at kjende. Et af de mest iøinefaldende træk ved L.s
kunstnerfysiognomi er hans dybe følelse for det
menneskelige legemes skjønhed. Hans yndlingstype staar dog
med sin myge ynde paa den ene side lige fjernt fra antikens
«kanon» som paa den anden side Michelangelos type med
sin intense kraft. L. har interesseret sig meget for det
fysiognomiske, sjælstilstandenes indflydelse paa ansigtets
udseende; her spænder han overordentlig vidt, fra den
skjønne, næsten lidt sødlige ynglinge- og kvindetype med
det berømte «leonardeske» smil til oldingetyperne og
de kraftige, næsten karikaturmæssige studier, der
gjen-giver raseriets indflydelse paa fysiognomiet. Det er
karakteristisk for hans evne paa dette omraade, at neppe
noget portræt i verden har beskjæftiget sindene i den
grad som hans «Mona Lisa». — Men dette dramatiske
liv, som mange af disse
fysiognomistudier viser, gjenfinder vi ogsaa
i hans store billeder; det er i saa
maade vanskeligt at finde verker,
der kan maale sig med
«Hellig-trekongerbilledet» og med
«Nadveren». Disse billeder er dog
samtidig, som alle hans verker, i sin
komposition overordentlig rolige og
afveiet; deer bygget over et strengt
kompositionsskema og er, som
florentinsk renaissancekunst
overhovedet, først og fremst en linjernes
kunst. Dette forhindrer imidlertid
ikke, at L. ogsaa malerisk staar
meget høit; hans eiendommelige,
bløde modellering af figurerne og
hans lysvirkninger danner
indledningen til senere tiders clair-obscure.
Ved sin alsidighed, sikkerhed og
livfuldhed betegner hans kunst
høirenaissancens gjennembrud;
allerede hans ungdoms hovedverk
skiller sig ud fra ungrenaissancens
spinklere, haardere og naivere
kunst. — Af L.s mange efterladte
manuskripter, der længe har været
utydet, da de er skrevet med
«speilskrift», lærer vi imidlertid
ogsaa andre sider af hans
personlighed end den udøvende kunstner
at kjende. Hans «Trattato della
pittura» viser ham som kunstteoretiker; men ogsaa
en mængde andre videnskabsgrene har han
beskjæftiget sig med, saaledes anatomi, fysiologi, fysik og
mekanik, astronomi, geologi og filosofi. Det er kun
løst henkastede bemerkninger, der rummer
resultaterne af disse studier; men de viser en
kundskabstørst, et skarpblik og en empirisk metode, der peger
langt udover hans egen tid. Blandt de ting, han har
været inde paa, kan nævnes flyvemaskinen,
bagladnings-geværet og blodomløbet. Som ingeniør skal L. have
været fremragende, som musiker, digter etc. ligesaa.
Alt i alt et af de faa mennesker, der kan betegnes som
universalgenier. [Litt.: L.s skrifter er udgivet bl. a. af
J. P. Richter (London 1880). Af de mange verker om
rous spirit, spirit of chivalry — (f)
esprit (m) chevaleresque.
riddergods — ® Rittergut n
- © baronial estate - (f) terre (f)
seigneuriale.
ridderkors - ® Ritterkreuz n
- (e) cross of an order of
knighthood — (f) croix (f) de chevalier.
ridderlig - ® ritterlich —
@ chivalrous, knightly; (væsen)
courtlj% gallant — (f) chevaleresque;
courtois.
ridderlighed — ®
Ritterlichkeit f - @ gallantry; chivalry
-(f) courtoisie f; caractère (esprit)
(m) chevaleresque.
ridderstand — ® Ritterstand
m, Ritterschaft f — (e) chivalry,
knighthood; (den gamle romerske)
equestrian order; (svensk og tysk)
nobility; (engelsk) knightage - (g
chevalerie f; (værdighed) état (m)
de chevalier.
riddervæsen — ® Ritterwesen
n — (ê) chivalry - ® chevalerie f.
riddle (ê) grovt sold; sælde;
oversælde med huller; gaade; raade,
tyde.
ride - ® reiten; (r. en tur)
spazieren reiten - (e) ride; go on
horseback — ® aller (se promener)
à cheval ; (kunne r.) monter (à
cheval) ; (tilbagelægge) faire ; (godt) être
bon cavalier.
ride (e) ride; kjøre; ligge til
ankers; beherske, styre med.
ride (f) f, rynke, fure, fold;
krusning.
rideau @ liden jordhaug,
terrænbølge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
