Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerfossen ... - Ordbøgerne: R - Riesenarbeit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Lerfossen—Lerkespore
102
lige meters mægtighed. Men det kan ogsaa hænde, at
de udgledne lermasser dæmmer over en elv, saa der
dannes en indsjø, der ved et pludseligt gjennembrud
tømmes ud i en voldsom flombølge. Det største kjendte
1. er det, som gik i Værdalen 19 mai 1893, hvor selve
det udgledne landstykke udgjorde 2920 maal og det af
lermasserne oversvømmede land 8640 maal.
Kubikindholdet af den udgledne masse beregnedes til 55 mill, m.^
L., hvorved der glider ud mere end 100 maal og en
kubikmasse større end 1 mill, km.^, maa dog i det hele
taget siges at være sjeldne. — Det mest ødelæggende 1.
i vort land, hvorom der haves historiske beretninger,
er 1. i Guldalen i 1345. De udgledne lermasser her var
vistnok adskillig mindre end i Værdalen i 1893, men de
udgledne masser dannede en dæmning over den trange
dal, saa Gula opdæmmedes, og der dannedes en 14 km.
lang sjø, som antages at have holdt inde ca. 150 mill,
m.’^ vand. Senere, da dæmningen brast, flommede 1er
og vand ned gjennem dalen og ødelagde gaardene paa
en længde af henimod 40 km. Efter de islandske annaler
skulde der ved denne begivenhed være omkommet 250
fastboende mennesker og ligesaa mange veifarende, fattige
o. s. V., der ikke blev talt. Ved 1. i Værdalen 1893 omkom
112 mennesker. — Et andet af de mere kjendte 1. i Norge
foregik 21 okt. 1795 ved gaarden Tesen, der ligger omtr.
3 km. ovenfor Vormens udløb i Glommen. Den
udrasede lermasse var saa stor, at den fuldstændig
afsper-rede Vormen i 111 dage, saa man nedenfor kunde gaa
tørskoet over elven. Vormen blev opdæmmet saa høit,
at Mjøsen steg 24 fod. (Se ogsaa Borregaard.) — Et
større 1. (Eker-skredet) fandt sted i nærheden af
Haug-sund ved Dramselven nat til 24 dec. 1910. [Litt.:
Amund Helland, «Lerfald» («N. teknisk tidsskrift» 1894);
om 1. i Værdalen 1893 se «Norges land og folk», XVII,
Nordre Trondhjems amt, bd. I, s. 102 flg.]
Lerfossen, se Leirfossen.
Lerglîmmerskifer, d. s. s. fyll it (s. d.).
Lerîda, Spanien. 1. Provins i Katalonien, 12151 km.^;
274 600 indb., 23 pr. km.^ — 2. Provinsens hovedstad
(det gamle Herda), ved Segre (v. tilløb til Ebro) og
jernbanen Barcelona—Saragosa; 21 000 indb. Industri
i papir, glas o. a., handel med korn, olje, tømmer. Gamle
befæstninger, de aragonske kongers slot. Ved L. seirede
Cæsar 49 f. Kr. over pompeianerne Afranius og Petreius.
1810 slog Suchet spanierne og besatte byen.
Lerînske øer (fr. Hes de Lerins), fr. øer i
Middelhavet, 4 km. sydøst for Cannes, hører til depart.
Alpes-Maritimes, skiller Golfe de la Napoule i vest fra Golfe
Juan i øst. Den største er S t.-Marguerite med fort
og fængsel, i hvilket marskalk Bazaine sad fangen 1873
—74. Den kaldtes i oldtiden Ler o. Lidt syd for denne
er St.-Honorat (oldtidens Lerina).
Lerjernsten, en uren, lerholdig varietet af jernspat,
der findes i betydelige mængder særlig i England, hvor
den spiller stor rolle som jernmalm (s. d.). Forekommer
oftest i rundagtige, kugle- eller nyreformige konkretioner,
indesluttet i lerafleiringer.
Lerjord, se Aluminiumoksyd.
Lerjordsalte, se Aluminiumsalte.
LerjordsîHkâter, se Aluminiumsilikater.
Lerkefalk, se Falkeslegten.
Riesenarbeit (t) f,
Herkules-arbeide.
riesengross (g kjæmpestor.
riesenhaft, riesenmässig ®
kjæmpemæssig.
riesig® kjæmpemæssig,kolossal.
Riesin ® f, jotunkvinde ;
kjæm-pekvinde.
Riesling ® m, rieslingerdrue ;
slags grundling.
Riester ® m, veltefjæl paa plog.
Riester ® m & n, spang, lap,
nik (paa skotøi).
riesweise ® risvis.
rieur ® (m), en som 1er;
spøgefugl; spotter; lattermild.
rietboc (g) slags afrikansk
antilope.
rife @ herskende, (meget)
almindelig.
Riesenarbeit—riffeln
Lerker (alaudidœ), familie af spurvefugle,
karakteriseret ved, at tarsen ogsaa paa bagsiden er klædt med
en række tydelig adskilte skjæl, samt ved den meget
lange, næsten rette klo paa bagtaaen. De lever i aabent
terræn og springer omkring paa marken, hvor de med
sine oftest beskedne farver er vanskelige at faa øie paa.
Redet lægges paa marken. Man kjender ca. 21 slegter
med 74 arter. Herhen lerkeslegten (alaudd) med
forlængede fjær paa hovedet og forholdsvis store vinger,
hvis tredje og fjerde penne er længst. De midterste
penner er indskaaret i spidsen, de inderste meget brede.
L. synger som regel i luften. Vor almindeligste art er
1er ken, englerken (a. arvensis), der oventil er brunsort
med brede, lysere fjærkanter, paa struben og brystet
graagul med brunsorte flekker, under forøvrigt hvidagtig.
Siderne er flekket af graabrunt. Om vinteren er den
mørkere med rødgraa fjærkanter. Kjønnene lige.
Længden ca. 190 mm. Lerken findes over hele Europa samt
størstedelen af Asien og Nord-Afrika. Den ankommer
sydfra allerede i begyndelsen af mars og trækker atter
sydover i begyndelsen af okt. Redet bygges af straa og
udfores ofte med haar. Den lægger almindelig fem eg,
der er graa med brune flekker.
Trælerken (a. arborea) er
oventil brungraa med lysere
fjærkanter, under graahvid med
langsgaaende sorte flekker paa
brystet og en rad sorte flekker
paa hver side af struben.
Vingerne og stjerten er sortbrune,
de første med to lyse flekker,
stjerten med en graahvid flek i
spidsen af de tre yderste penner.
Længden optil 160 mm.
Trælerken forekommer noksaa
sparsomt i det sydligste Norge.
Redet og eggene ligner lerkens,
men er mindre. Toplerken (a. cristata) har en spids
fjærtop paa baghovedet og er oventil brun med
sortagtige flekker, under er den hvidgraa med brunsorte
flekker. Stjerten sortagtig med de to yderste penner
rustgule i ydre fan. Længden ca. 190 mm. Den synes
at være indvandrende hos os og er truffet tilfældig op
til Trondhjem; ellers findes den over næsten hele den
gamle verden nordenfor æquator. Dens rede og eg ligner
lerkens. Alpelerken (a. alpestris) er oventil brungraa
med glisne sortbrune flekker, under hvidagtig med
gul-graa sider. Paa hovedet to smaa sorte fjærtoppe. Nebbet
og benene er sorte. Længden ca. 180 mm. Alpelerken
er en cirkumpolær, høinordisk fugl, der er almindelig
i Finmarkens kystegne. Dens fire eg er lysebrune med
mørkere flekker.
Lerkesop (boletus elegans) er en rørsop (kusop) med
vakker gul farve, der lever sammen med lerketræet.
Sjelden findes dette træ uden denne sop ; aldrig findes
denne sop, uden at et lerketræ staar i nærheden. Det
er uafgjort, om soppen gavner eller skader træet, eller
om den muligens endog er aarsag i, at dette træ saa
ofte dør i en vis alder.
Lerkespore (corydalis), smaa planter af
jordrøg-familien med oftest knoldformet rod eller stængelknold
Trælerken
(alauda arborea).
rifeness (§ almindelighed,gaaen
i svang.
Riff (t) n, rev.
riffaudé ® m, tigger, som har
mistet alt ved ildebrand.
rifPauder (g brænde, svide af.
se r. varme sig.
rifFaudeur ® m, mordbrænder.
Riffe (t) f, tap ; linkam,
haand-fuld (lin) = Riffel f.
rilfe ® m, ild. de r. uden at
spørge om lov.
rilfel se rifle.
Riffel (Î) m, skuring,
reprimande, røffel.
riffelkanon — (t) gezogene
Kanone - © riflegun - ® canon (m)
rayé.
riffeln (t) kjæmme, hekle (lin);
rifle, kannelere; platte med fil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
