Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lespe ... - Ordbøgerne: R - rigoleur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rigsarkivar—rtgsgrænse
111
Lessing—Letter
112
1773), Han plagedes i disse aar meget af sygdom og
tungsind. En lysere tid syntes at skulle oprinde for
ham, da han endelig 1776 efter seks aars ventetid kunde
holde bryllup med Eva König, en kjøbmandsenke, han
havde lært at kjende under sit hamburgerophold. Aaret
efter fødte hun ham en søn, men baade barnet og
hustruen døde kort tid efter. — I de ovenfor nævnte
«Beiträge» havde L. paabegyndt offentliggjørelsen af et
efterladt manuskript af en prof. Reimarus, der i sit
skrift havde leveret en kritik af flere religiøse dogmer.
Da L. 1777—78 fortsatte udgivelsen, brød der et uveir
løs. Bogen blev forbudt, det udkomne blev konfiskeret,
og L. blev tvunget til at udlevere Reimarus’ manuskript.
Som svar til sine mange fanatiske angribere skrev han
da sit ypperste digterverk, dramaet «Nathan der Weise »
(1779, dansk overs, ved H. C. Roede 1884), hvori han
optræder som talsmand for den religiøse fordragelighed.
S. a. udkom ogsaa hans sidste større arbeide, den
filosofiske afhandling «Die Erziehung des Menschengeschlechts».
— L. er en af den tyske litteraturs ædleste og mest
helstøbte personligheder, og den følgende tids store tyske
forfattere, Herder, Goethe og Schiller, staar alle i dyb
gjæld til hans banebrydende virksomhed. [Litt.: Af L.s
verker findes der talrige gode udgaver. Hovedverket om
L. er E. Schmidt, «L. Geschichte seines Lebens und seines
Schriften» (1884—92).]
Lessing, Julius (1843—1908), t. kunsthistoriker.
L.s virksomhed baade som forf. og administrator har
været knyttet til kunstindustrien; han har særlig
behandlet tekstilkunst, f. eks. i sit verk «Altorient.
Teppichmuster» (1877) og i de to samlinger «Muster altdeutsch.
Leinenstickerei», men ogsaa andre emner som «Gold und
Silber» (1892) o.a. Samtidig var han direktør for
Kunstgewerbemuseum i Berlin og prof. ved den tekniske
høi-skole sammesteds.
Lessing, Karl Friedrich (1808—80), t. maler, f. i
Breslau. Han studerede først i Berlin, fulgte 1826 med
Schadow til Düsseldorf og fungerede som
akademidirektør under dennes fravær. Typisk for L.s
tidligste periode og for Dûsseldorferskolen overhovedet er
hans «Sørgende kongepar» (1830). Senere faar hans
historiemalerier et kraftigere præg under indflydelse af
samtidens franske og belgiske kunst. Hans emner er
for en stor del hentet fra reformationstiden, med Huss
som den centrale skikkelse. I sine romantiske,
storstilede landskaber har han ogsaa ydet gode ting. Et
billede, «Landskab fra Rhinegnen» (1859), findes i
Kunstmuseet i Kra. 1858 direktør for galleriet i Karlsruhe.
Lessing, Otto (1846—), t. maler og billedhugger, søn
og elev af foreg. K. F. L. Gjorde lykke som maler i sin
ungdom, men gik snart over til skulpturen, som han
studerede i Karlsruhe og Berlin. Han har særlig arbeidet
i kunstindustriel retning, har i Berlin udført en mængde
sten- og stukarbeider til forskjellige bygninger, f. eks. til
rigsdagsbygningen, Ruhmeshalle o. a., endvidere kartoner
til mosaikarbeider. Blandt hans selvstændige
skulptur-verker kan nævnes Lessingmonumentet i Berlin. Af sine
dekorative arbeider har han offentliggjort en del i
samlingerne «Bauornamente».
Lestocq [læstå’k], Johann Hermann, greve (1692
—1767), rus. hofmand, søn af en udvandret fr. hugenot,
blev livlæge hos keiserinde Elisabeth og vandt hendes
yndest; var en af hovedmændene for omveltningen 1741
og spillede derefter i 7 aar en hovedrolle ved hoffet,
indtil Bestusjev-Rjumin styrtede ham, og han levede
forvist til 1763. Han var en egte eventyrer, et hurtigt og
opvakt hoved, men uden solid begavelse.
hesVLeur [løsyø’r], E ustache (1616—55), fr.
historiemaler, elev af Simon Vouet, men sterkere paavirket af
Nicolas Poussin. Hans forbillede er Raffael, med sin
dybe følelse og fine udførelse er han en af sin tids
fremste franske malere. Af de mange billeder, der bærer
hans navn, men som for en stor del er fællesarbeider
fra hans store verksted, findes adskillige i Louvre,
saa-ledes hans hovedverk, 20 billeder af den hellige Brunos liv.
Lesueur [løsyø’r], Jean François (1760—1837),
fr. komponist, førstekapelmester ved Notre-Damekirken
i Paris, hof kapelmester hos Napolecn og senere under
restaurationen, professor ved konservatoriet, virkede i
sine skrifter og verker sterkt for en fornyelse af
kirke-musiken ved rigere instrumentation og optagelse af
dramatiske elementer og vakte derved adskillig strid.
Han søgte ogsaa at bygge op en urnational musik.
Talrige kirkekompositioner og operaer, hvoraf den mest
bekjendte «Les bardes». Berømte elever er Berlioz,
Gounod, Thomas.
Letal (l^at.), dødelig.
Letargl, dyb søvn, hvoraf den paagjældende kun
tildels og forbigaaende kan vækkes, en nervøs, ikke organisk
begrundet tilstand, der træffes ved hysteri og visse
sindssygdomme og kan fremkaldes ved hypnose.
Letchworth [le’iswdp], se Havebyer.
Lëthe, i græsk mytologi en elv i underverdenen; de
døde drak glemsel af dens vand.
Let kavaleri, operette af Suppé.
Letmatros, lavere matrosgrad. For at faa hyre som
1. skal man have faret to til tre aar.
LëtO (lat. Latona), i græsk mytologi datter af titanen
Koios, Zeus’ elskede. Forfulgt af den skinsyge Hera
fandt hun et tilflugtssted paa Delos, hvor hun fødte
Apollon og Artemis.
Letronne [løtrå’n], Jean Antoine (1787—1848).
fr. filolog; fra 1840 generalinspektør for Frankriges
arkiver. Blandt hans skrifter, der mest omfatter indskrifter
og mynter, kan nævnes «Recueil des inscriptions grecques
et latines de l’Égypte» (1842 -48, 2 bd.), «Œuvres choisies»
(1881 — 84, 6 bd.) o. fl.
Lettenhove,Kervyn de,seKervyn deLettenhove.
Letter er hovedfolket om Riga-bugten, lettisk
latwee-schis, samme navn som litauer. (Jfr. Lettisk sprog
og litteratur.) L. tæller ca. 1050 000, mest protestanter.
Efter folkevandringen oversvømmedes 1. af sjørøvende
finske stammer, liver og kurer, trængte siden disse
tilbage til Livlands yderste nordspids. L. kom i 13 aarh.
under de tyske ordensriddere, paa 1. i Kurland nær, der
tilfaldt Polen. Med ordensridderne fulgte deres
undergivne 1. over til protestantismen. Tyskerne gjorde 1.
livegne, men søgte ikke at fortyske dem; Rusland har i
19 aarh. drevet russificering. 1905 udbrød en reisning,
der for en tid fordrev talrige tyske godseiere. L. har
en levende litteratur. [Litt.: Bielenstein, «Die Grenzen des
lettischen Volksstammes» (1892), med stort sprogatlas;
. rigsarkivar — ®
Reichsarchivar m — @ master of the rolls
-(f) directeur (m) des archives de
l’État.
rigsbank - ® Reichsbank f
-@ bank of the empire (kingdom);
(the) Bank of England — (f) banque
(f) nationale.
rigsdag — (t) Reichstag m
-(i) (imperial) diet; Parliament -
(f) diète f, parlement m; (les)
chambres f pl; (polsk r.) la cour
du Roi Pétaud.
rigsdagsmand — (t)
Reichstagsabgeordneter m — (ej member
of parliament ; an M. P. — ®
député (m) de la Diète.
rigsdaler — (î) Reichsthaler m
- @ (forældet) rixdollar - (f)
rigsdaler m.
rigsfane — ® Reichsfahne f
- © imperial banner — (f)
bannière (f) nationale.
rigsforstander — (t)
Reichs-vervi^eser m — (g) regent — (?)
régent m.
rigsforstanderskab — (t)
Reichsverweseramt n — @ regency
— ® régence f.
rigsfyrste — ® Reichsfürst m
— @ prince of the Empire — ®
prince (m) de l’Empire.
rigsgreve — ® Reichsgraf m
— (g count of the Empire – ®
comte (m) de l’Empire.
rigsgrevskab — ®
Reichsgrafschaft f — (e) feofr of a count of
the Empire — ® comté (m) de
l’Empire.
rigsgrænse — ® Reichsgrenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
