Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levien ... - Ordbøgerne: R - ringe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
ringeapparat—ringhed
huggede sig igjennem og forenede sig med Karl XII med
7000 mand. Ved Poltava maatte L, tilslut give efter for
overmagten og overgive sig. Han døde i russisk
fangenskab. — 2. Charles Emil L. (1691—1743) deltog i
slagene ved Gadebusch og Stralsund og blev 1712
generalmajor. Ivrig partimand blev L. sjælen i hattepartiet og
talsmand for krigspolitiken. 1734 blev han
landtmar-skalk, og da han 1740—41 beklædte samme tillidshverv,
drev han krigen med Rusland igjennem og tog selv
kommandoen i Finland. Uden feltherreevner var han
langt fra opgaven voksen, hvorfor han 1742 hjemkaldtes.
For at redde sig selv udsaa hattepartiet ham og
Budden-brock til syndebukke for partiets feilgreb, og L. fængsledes,
dømtes til døden og halshuggedes. — 3. Charles Emil
L. d. y. (1721—96), foreg.s søn, gjorde indtil 1770
tjeneste som officer, men blev som Gustaf Ill’s tilhænger
1789 gjort til landtmarskalk paa rigsdagen, hvor han
nødvendigvis maatte komme i konflikt med adelens
oppositionelle flertal, særlig da han uden standens fuldmagt
var med at undertegne forenings- og sikkerhedsakten.
— 4. Carl L., greve (1835—1906), sv. politiker, minister
og generalkonsul i Washington 1876—84, hvorefter
minister i Paris, indtil han 12 okt. 1889 blev Sveriges
og Norges udenrigsminister efter friherre Åkerhielm,
som blev ministerchef. Søgte at raade bod paa de
vanskelige unionelle forhold ved underhandlinger med
ministeriet Stang om en forsterkning af Norges
repræsentation i det sammensatte statsraad. Vakte misnøie
i Sverige ved sit tilbud af 14 jan. 1893 om, at
udenrigsministerstillingen under visse forudsætninger kunde
beklædes ogsaa af en nordmand, den forsent fremragte,
saakaldte «broderhaand». L.s visselig oprigtig mente
forsonlige holdning førte kun til at styrke den
<itvangs-revisionistiske» strømning i Sverige, og 1 juni 1895 maatte
han vige for grev Douglas. L. var derefter indtil 1902
svensk og norsk gesandt i London. L. var en nobel,
fint dannet, hensynsfuld personlighed og en fremragende
dygtig diplomat.
Lewes [lu’is], George Henry (1817—78), eng.
forfatter, studerede først medicin og filosofi og var med at
stifte tidsskrifterne «Fortnightly review» og «The nineteenth
century». Han udsendte tillige en filosofiens historie, og
det var hans filosofiske interesser, som knyttede ham til
den kvinde, der kjendes i litteraturen under navnet
Georges Eliot (s. d.). De levede sammen i en snes aar
indtil L.s død uden at kunne indgaa lovformeligt egteskab,
da L. efter engelsk lov ikke kunde opnaa skilsmisse fra
sin første kone. — L. kastede sig senere især over biologi
og litterær kritik og skrev som frugt af disse studier
«Sea-side studies», «Problems of life and mind», «Life
of Goethe», «Selections from modern British dramatists»,
og især et værdifuldt skrift om skuespilkunst, «On
actors and the art of acting».
Lewes [lu’is], by i det sydøstlige England, grevskab
Sussex, ved Ouse; 11 249 indb. (1901). L. bar slot,
normannisk kirke, et stort faaremarked og driver handel
med korn og uld.
Lewinsky, Joseph (1835—1907), østerr. skuespiller,
fra 1858 knyttet til Burgteatret i Wien. Ypperlig navnlig
i karakterfaget; blandt hans mest berømte fremstillinger
af denne art var Carlos i Goethes «Glavigo», Franz Moor
Lewes—Lex Saliea
128
i Schillers «Røverne», Mephisto i Goethes «Faust», Shylock
i Shakespeares «Kjøbmanden i Venedig», Bisp Nikolas i
Ibsens «Kongsemnerne» etc. [Litt.: Schienther, «Die
Taten des Meisters» (Wien 1905).]
l^ewis [lu’is], George Cornewall (1806—63), eng.
statsmand; drev tidlig arkæologiske og historiske studier,
angreb Niebuhrs teorier i «Inquiry into the credibility
of early Roman history» og udgav 1852—55 «Edinburgh
review». Beklædte forskjellige vigtige administrative
stillinger og var indenrigsminister 1859—61 og
krigsminister 1861—63; gjorde det liberale parti gode tjenester
ved sin store arbeidsomhed og sit retsind.
Lewis [lu’is], John Frederick (1805—76), eng.
maler, elev af sin fader maleren og kobberstikkeren
Frederick Christian L. (1779 — 1856). Han begyndte som
dyremaler, men har senere væsentlig skildret orientalsk
byliv, bl. a. under et 10-aarigt ophold i Ægypten. Saavel
hans oljemalerier som hans akvareller viser malerisk
opfatning og en overordentlig omhyggelig udførelse. Blev
akademimedlem 1865: har ogsaa raderet og litograferet.
Lewis [lu’is], den største af Hebriderne, grevskabet
Ross, 2270 km.2 med 32 160 indb. (1901). Den steile
kyst er meget indskaaret, og det indre er dækket af store
myrer og fiskerige sjøer. Hovedstaden er Stornoway.
Lewisham [lu’is-], forstad til London, ø. f. Greenwich;
127 495 indb. (1901).
Lewiston [lu’istdn], by i de Forenede stater, Maine,
ved elven Androscoggin, hvis fosser driver mange fabriker
(bomuld-, uldvare- og skofabriker); 25 000 indb. (1906).
Lex (lat.), lov.
Lex Heinze, en tysk straffelovsnovelle af 25 juni 1900.
Den fremkom, efter keiserens personlige tilskyndelse,
paa foranledning af en retsforfølgelse mod en ruffer i
Berlin ved navn Heinze og hans hustru, begge anklaget for
sedelighedsforbrydelser. Loven tilsigter at udvide
om-raadet og skjærpe straffene for saadanne forbrydelser,
men havde, selv i sin endelige, sterkt beklippede form,
en trang fødsel, da man frygtede, at den vilde give
politiet for stor magt og gjøre for sterke indgreb i den
litterære og kunstneriske frihed.
Lexington [le’ksiijtdn], by i de Forenede stater,
Kentucky, 110 km. øst for Louisville; 29250 indb. (1906).
Stort baneknudepunkt, statsuniversitet, megen industri.
Lexis, Wilhelm (1837—), t. socialøkonom, siden
1887 professor i Göttingen. Rigt forfatterskab, som
ud-merker sig ved grundighed, tiltrods for at det bevæger
sig over alle omraader af stats- og samfundsvidenskaben.
Medarbeider i Schönbergs «Handbuch der polit.
Oekono-mie», medredaktør af den socialvidenskabelige encyklopædi
«Handwörterbuch der Staatswissenschaften» (3 udg., 8 bd.,
Jena 1909—11) og siden 1891 af det vigtige økonomiske
maanedsskrift «Jahrbücher für Nationalökonomie und
Statistik», Udgav «Allg. Volkswirtschaftslehre» (1910).
Foruden talrige specialafhandlinger i statistik og økonomi
(bl. a. «Zur Theorie der Massenerscheinungen in der
menschl. Gesellschaft», 1877) har han redigeret de
betydningsfulde haandbøger «Die Reform des höhern
Schulwesens in Preussen» (1902) og «Das Unterrichtswesen im
Deutschen Reich» (4 bd., 1904).
Lexow-Hansen, Søren, se Hansen, S. L.
Lex Sälica, se S ali ske lov.
ringeapparat — (t) Läutwerk
n, Schellenzug, Klingelzug m — ©
chimes pl, bell, ringing apparatus;
annunciator — ® sonnerie f.
Ringel ® m, ring, haarlok,
krølle; ringdans.
ringelicht, ringelig (t)
ringformet, rund, krøllet.
Ringel locke ® f, krølle,
ringeln ® ringe, sætte i ring.
forsyne med ring; krølle, kruse.
Ringelnatter ® f, snog.
Ringelrennen,-stechen® n,
ringridning.
Ringeltanz ® m, ringdans.
Ringeltaube ® f, ringdue,
ringen ® brydes, kjæmpe,
anstrenge sig, stride for; vride
(hænderne). ein Seufzer rang sich
aus ihrer Brust et suk steg op.
ringer — ® Glockenläuter,
Glöckner m — © (bell-)ringer
-® sonneur m.
Ringer ®m, bryder, kjæmper.
ring-fence @ udhegn.
ringfinger - ® Ringfinger —
© marriage (ring)-finger - ® (doigt)
annulaire m.
ringförmig ® ringformet,
-dannet.
Ringgebirge ® n, ringfjelde,
maanekratere.
ringgaas — ® Ringelgans
f-© wildgoose — (D barnache f,
cravan m.
ringhed — ® Geringfügig-,
Schlechtig-, Ärmlich-, Niedrig-,
Wenigkeit f - ©
inconsiderable-ness, slightness, smatness;
lowliness; obscurity; poorness, in feri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
