Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leyden ... - Ordbøgerne: R - ringhvirvel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Leyden—L’hombre
130
ringhvirvel-Rinnsal
Leyden, Ernst Victor von (1832—1910), t. læge,
1865 prof. i medicin i Königsberg, 1872 i Strassburg og
1876 i Berlin. 1885—1907 leder af den første
medicinske klinik ved Charité. Leveret talrige kasuistiske og
eksperimentelle arbeider, vigtigst er: «Den graa
degeneration af de bagerste rygmarvsstrenge», «
R3^gmarvssyg-dommenes klinik» og «Haandbog i ernæringsterapi».
L. var i de sidste aar især optaget af undersøgelser
over kræft.
Leyden, Lucas van, eg. Jacobsz (1494—1533),
holl. maler, kobberstikker og tegner for træsnit. Søn og
elev af maleren Huigh Jacobsz, senere elev af Gornelis
Engelbrechtsen. L. var overordentlig tidlig udviklet,
havde allerede 14 aar gammel udført dygtige kobberstik.
Det blev da ogsaa som kobberstikker, han fik sin største
betydning; hans malerier er forholdsvis faa, nævnes kan
«Dommedag i raadhuset i Leyden», og «Den blindes
helbredelse» (Eremitagen, St. Petersburg). Hans verker
viser hans tilbøielighed til genreagtig opfatning af emnet;
rene folkelivsscener, blandt de tidligste i nederlandsk
kunst, er kobberstik som «Uglspil» og «Melkepigen
Omkr. 1520 paavirkes L.s kobberstikkunst af Dürer; fra
denne periode skriver sig hans «Passionssuite» og
hovedverket, keiser Maximilians portræt. I 1528 kommer han
under italiensk paavirkning, særlig Marc-Antons; hans
seneste arbeider er helt manieristiske.
Leyden, Nederlandene, by i provinsen Syd-Holland,
ovenfor mundingen af Gamle-Rhin, ved jernbanen
Amsterdam—Rotterdam; 60 000 indb. Bomuldsindustri,
handel med smør og ost. Det berømte universitet
oprettedes af Vilhelm af Oranien 1575 efter den spanske
beleiring 1574, har rig botanisk have og zoologisk
museum, stort bibliotek, observatorium, etnografisk museum
bl. a. med Siebolds japanske samling; 1907—08 1500
studenter. Rembrandts fødeby. Den gamle klædefabrikby
L. var i det 17 aarh. Nederlandenes første fabrikby.
Leydnerbatteri, se Elektrisk batteri.
Leydnerflaske bestaar af et glaskar udvendig og
indvendig belagt med stanniol. Den danner da en
kondensator og tjener til at opsamle elektricitet. Hvor meget
der kan samles, altsaa størrelsen af L.s kapacitet, er
afhængig af: 1. stanniolfladernes størrelse ; 2. glassets
tykkelse, større kapacitet jo tyndere glas; 3. det isolerende
lags fordelingsevne. Istedetfor glas som mellemlag kan
ogsaa andre isolerende stoffe anvendes.
Leyds, Willem Johannes (1859—), sydafrikansk
statsmand. 1885 generalstatsadvokat for den Sydafrikanske
republik, 1888 og paany 1893 statssekretær, siden 1897
republikens politiske agent i Europa og 1900 Krügers
medhjælper under hans europareise.
Leye (flamsk), d. s. s. Lys (fr.), belgisk elv, udspringer paa
Artoishøiderne i Frankrige, løber forbi Gourtray (Kortryk)
i Belgien og munder ved Gent i Scheide, 163 km. For
en stor del kanaliseret. Vandet i L. egner sig særlig
for tilberedningen af lin. Engang dannede L. grænsen
mellem Frankrige og Tyskland.
Leygues [læg], Jean Glaude Georges (1858—),
fr, politiker og forf. ; 1885 deputeret, 1894
undervisningsminister, 1895 indenrigsminister, 1898—1902 atter
undervisningsminister, 1906 koloniminister. Har bl. a. udgivet
digtsamlingen «La lyre d’airain» (1883).
Leys [læs], Henri Jean Augustin (1815—69),
belgisk maler og raderer. Elev af akademiet, F. de
Braetseleer, senere af Wappers. Hans kunst bærer i den
første tid et akademisk klassisk præg for senere, under
indflydelse af samtidens franske malerkunst, at blive
mere romantisk; hans sidste periode viser en
kunstopfatning, der støtter sig til renaissancens tyske og
nederlandske kunst. Det er historiske emner som
«Geuser-familie forsvarer sig mod spanierne», «Hollandsk selskab
i det 17 aarh.» (1847, Berlins nationalgalleri), «Dürer
tegner Erasmus» etc., han behandler.
Leyte, ø i Asien, en af Filippinerne, ligger n. f.
Mindanao (i Viscayasgruppen) ; 7923 km.^ med 347 641 indb.
(1903). L. er en bjergfuld og vulkansk ø, frugtbar og
godt vandet.
Leyton [létdn], nordøstlig forstad til London,
grevskab Essex; 98 012 indb. (1901). L. har en gammel kirke.
Lhassa, se Lassa.
Lhermitte [lærmi’t], Léon Augustin (1844—), fr.
maler og raderer, elev af Lecoq de Boisboudran. Han
skildrer især bondeliv, med streng realisme. Nævnes
kan hans «Vinplukning» (1884) og «Bedstefaderen» (1888).
Et billede af ham findes i Göteborgs museum. For
Sorbonnen har han udført dekorative vægbilleder.
L’hombre [lå’mbdr] (fr., sp. homhre, mand), et
kortspil, der spilles med 40 kort, den alm. stok uden ottere,
niere og tiere. Spilles af tre eller fire, i sidste fald
sidder én over efter tur (baghaand for giveren). De
mest karakteristiske træk ved 1. er, at der gives (og spilles)
den bagvendte vei (ni kort til hver = 27, igjen i talonen
13 kort), og at kortenes rækkefølge er forskjellig fra den
alm. Spadille (spar es) og basta (kløver es) er saaledes
høieste og tredjehøieste trumf i alle trumfspil.
Næst-høieste er manillen, toeren i sort og syveren i rød kulør.
Rækkefølgen er i sort: spadille, toeren (manilien), basta,
konge, dame, knegt, syver, sekser, femmer, treer; i rødt:
spadille, syver, basta, ponto (det røde es), konge, dame,
knegt, toer, treer, firer, femmer, sekser. I de farver,
der ikke er trumf, rykker manilien ned paa sin plads
blandt smaakortene. I rød farve, som ikke er trumf,
er esset laveste herrekort. Meldingerne er spørgespil,
tourné, grand tourné, solo, grand og nolo. Forhaand
melder og har udspil (undtagen i grand). Af spillets
mange detaljer, som forøvrigt varierer i de forskjellige
lande, meddeles her kun enkelte træk. I spørgespil
kaster spilleren saa mange han vil af sine kort og kjøber
i talonen et tilsvarende antal. Derefter kjøber
medspillerne efter tur. Spar er altid bedste farve («kulør»)
og betales dobbelt. Spørgespil i simpel farve slaaes
altsaa af spørsmaal i kulør. Ligesaa i solo. Tourné
meldes, naar man har gode chanser i flere kulører.
Talonens øverste kort vendes og angiver trumfen, hvorefter
spilleren kjøber som ellers af talonen (inkl. det vendte
kort). Grand tourné kan meldes, naar man har begge
de sorte es, som i tilfælde markeres, lægges op,
hvorefter tourneres og kjøbes. I alle disse spil (undt. nolo)
gjælder det at faa fem stik, dog vinder spilleren («manden»)
med fire, naar de øvrige er fordelt med to og tre paa
de andre spillere. — L. stammer fra Spanien, hvor det
dyrkedes allerede for 500 aar siden. I midten af det
17 aarh. kom det til Frankrige og er siden blevet et
ority; (min r.) ray own humble
seir - (î) peu de valeur,
d’importance; faiblesse, légèreté; modicité;
médiocrité; bassesse; humble
condition; infériorité f; (min r.) mon
humble personne.
ringhvirvel (anat.) - (t) Atlas
m - (^ atlas ~ (f) atlas m.
Ringkampf ® m, brydekamp.
Ringkämpfer ® m,
bryde-kjæmper.
Ringkragen ® m, ringkrave.
ring-leader (e) formand,
hovedmand, oprørsmand.
ringlet @ liden ring; (haar)lok,
krølle.
ring-man @ Guldbrand,
ringfinger.
ringning — ® Läuten, Klin-
geln, Schellen n - (e) ringing - (f)
sonnerie f; bruit de sonnette; son
(m) de cloches.
rîng-ousel (e) ringtrost.
ringorm — ® Flechte,
Schwinde f - ringworm - ® dartre f.
ringuée (F) f, (dragt) prygl,
bank; juling.
ringuer ® brydes, kjæmpe,
slaas.
rings ® rundt om.
ringsum, ringsherum,
ringsumher ® rundt omkring.
rink (e) bane (til veddeløb),
plads, lokale.
Rinne ® f, (tag)rende, fure.
rinnen (t) rinde, dryppe, lække,
rinnig ® dryppende.
Rinnsal ® n (m), elvefar, -leie,
strøm far.
5 ~ Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
