Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Libanotis ... - Ordbøgerne: R - ripe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Libanotîs—Liberia
134
fjeldet brat ned mod en dyb dal, som i oldtiden hed
Gølesyrien el. Bukka, nu el Bekaa (spræk); paa den
anden side af denne dal hæver Antilibanon (s. d.) sig. L.
er dækket af skog, bar- og løvskog, men af oldtidens
berømte cedertrær, som Salomo brugte til tempelbygning,
er der nu bare en lund paa omtr. 400 trær tilbage; den
staar i 1900 m.s hoide ved foden af Dahr el Chodib.
L. har en befolkning af omtr. 400 000, hvoraf de fleste
kristne af forskjellige sekter. Kystlandet ved
Middelhavet er det gamle Fønikien. Fra den gamle føn. by
Beirut fører en jernbane i 1542 m.s høide over L. og
Antilibanon til Damaskus. L. danner en egen prov., som
er i rask opblomstring.
Libanötis, se Hjorterod.
Libation (lat., af libare, smage paa, udgyde), drikoffer
til guderne, drikkelag.
Libau (Libava, lettisk Leepaja), Rusland, befæstet
havneby i Østersjøprov. Kurland; 100 000 indb. (tyskere,
letter, 65 pet. evang.-lutheraner, 24 pet. jøder). L. ligger
paa landstrimlen mellem den Libauske (strand)sjø og
Østersjøen og staar i jernbaneforbindelse med Riga,
Dyna-burg og Vilna. Kork-, metaltraad- og linoleumfabriker
m. m., betydelig handel. Ved siden af en fortrinlig
handelshavn har L. siden 1893 krigshavn. Norsk
vice-konsulat. Handelsomsætning 1908 50 mill. rbl. Eksport
til Norge for V2 mill, rbl., import fra Norge ^Ia mill. rbl.
L. udfører havre, rug, huder, skind, indfører
landbrugsmaskiner fra Amerika, sild. Skibsbesøg 1450 skibe,
750 000 tons (norske 90 skibe, 50 000 tons). Fast rute
paa Amerika.
Libavius, A n d r e a s (Libau) (d. 1616 i Koburg), t.
læge og kemiker, der øvede en uhildet og skarp kritik
af sin samtids kemiske svindel. Berømt er hans
lærebog i kemien.
Libbra, i Italien indtil indførelsen af metersystemet,
pund, af forskjellig størrelse paa forskjellige steder,
saaledes i Venedig 1. grossa = 476.999,1. sottile 301.230,
i Bologna 361.85, i Rom 339.07 g. o. s. v. Jfr. Pund.
Libelle (vaterpas), apparat til bestemmelse af
horisontal retning, kan være rør-1. el. daase-1. Den første
bestaar af et indvendig opad buet rør, fyldt med spiritus
eller æter, som fylder røret paa en blære nær, og
hvilende ved to støtter paa underlaget. Dette er horisontalt,
naar blæren stiller sig mellem to merker paa røret.
Medens rør-1. alene viser horisontalitet i én retning, viser
daase-1., der er formet som en daase med sfærisk
hvælvet laag, horisontalitet i alle retninger.
Libeller, se Guldsmede.
Liber, gammel romersk gud for frugtbarheden, senere
sammenblandet med Dionysos og som denne særlig gud
for vinen. L. havde sin aarlige hovedfest sammen med
gudinden Libera den 17 mars (Li ber al i a).
Liber (lat.), bog; 1. lib r or um, bøgernes bog, d. e.
bibelen.
Liberal (lat.), eg. en fri mand værdig, gavmild,
rund-haandet, dernæst frisindet. I de fleste europæiske lande
er 1. i løbet af det 19 aarh. blevet betegnelsen for
tilhængere af forfatningens haandhævelse, udvikling eller
omdannelse i frisindet aand. Dette er at forstaa saaledes,
at statens magt begrænses til fordel for den personlige
uafhængighed, den enkeltes initiativ og virkelyst, saa-
ripe @ moden, færdig,
ripe ® f, skrabejern,
ripen @ modne(s); gjøre sig;
udvikle sig.
ripeness © modenhed,
riper (|) skrabe; glide,
ripopée (?) f, blanding af
vin-slumper; miskmask.
ripost — (t) Gegenstoss m — (e)
return, parry and thrust ; repartee
- ® riposte f.
ripostere — ® ripostieren,
parieren und nachstossen — (g) parry
and thrust; retort - (?) riposter.
rippe (op) — ® aufreissen —
@ revive, rake up — (?) revenir
sur; réveiller le chat qui dort.
Rippe ® f, ribben ; ribbe ; spant;
nerve, ophøiet stribe (paa blad).
ripe—rire
længe han derved ikke krænker andres ret og adgang
til lignende frihed. L. er modsat socialistisk paa den
ene, reaktionær paa den anden side. I betydning af
frisindet politik har liberalismen sin rod i det 18 aarh.s
naturretsfilosofi, navnlig saaledes som den førtes videre
som almindelig samfundsopfatning af Rousseau og den
begyndende franske revolution, som økonomisk-social teori
af fysiokraterne (s. d.) og disses fortsættelse i den I.,
«klassiske» økonomi, som fik sin genialt formulerede
udformning fremfor alt i Adam Smiths verk om
«Nationernes velstand» (1776). Betegnelsen 1. om et politisk
parti antages først brugt i Spanien 1810. Udtrykket kom
1819 til Frankrige, benyttet om den frisindede opposition,
som indtil da blev kaldt independenter. England
indførte navnet først i 1830-aarene som fællesnavn baade
for de gamle aristokratiske og de mere moderne
reformers og som modsætning til konservative, som torierne
efter valgreformen 1832 begyndte at kalde sig. I
Tyskland benyttedes udtrykket navnlig mellem 1830 og 1848.
I Danmark fik det indpas i 1830—40-aarene og
erstattedes senere efter Tysklands eksempel af national-1.
1 Norge talte man sandsynligvis første gang om 1.
politik i forbindelse med den Ueland’ske Reformforening
i slutningen af 1850 aar ene (jfr. dog allerede Fougstads
o. a.s skrifter fra 1830—40-aarene, hvor 1. har en mindre
partipolitisk anvendelse). Almindelig blev betegnelsen
først, efterat statsraadssagen var kommet op og blevet
partiskille. Udtrykket benyttedes da af venstre om sig
selv. 1 nyere tid er benævnelsen sjeldnere anvendt og
mest om det parti, som selv kalder sig «høire», det er
afløst af «frisindet». Udtrykket 1. finder ogsaa anvendelse
inden andre omraader. Der tales saaledes om en
teologisk retning som 1., naar den «sætter vort religiøs-etiske
skjøn over aabenbaringen» (dr. O. Hallesby).
Liberale da Verona (1451—1536), veronesisk maler.
Han begyndte som miniaturmaler, illustrerede korbøger,
bl. a. for Montolivetoklosteret i Siena. I sine senere
arbeider, stafl’elibilleder og fresker i Verona, viser han
paavirkning fra Bellini og Mantegna. Hans omhyggelige
detaljering minder om hans første virksomhed. Af hans
verker kan nævnes freskerne i S. Anastasia, fremdeles
«Kongernes tilbedelse» i domkirken, af hans
staffelibilleder «S.Sebastian» i Breragalleriet i Milano (en
gjentagelse i Berlin).
Liberali’sme (lat.), liberalt sindelag, se Liberal.
Liberi, tjenerdragt; oprindelig den dragt, som leveredes
den franske konges tjenere gratis.
Liberia, Vest-Afrika, negerrepublik paa Pepperkysten
i den vestlige del af Øvre-Guinea mellem Sierra Leone
(britisk) og Elfenbenskysten (fransk), 95 400 km.^ med
ca. IV2 mill. indb. (Kru-, Vey- og Deh-negre, samt 60 000
negre fra Amerika); kun L.s kyst, ca. 620 km. lang, er
kulturland en dagsreise indover. Saa begynder urskog,
som minder om Kongoskogene og urtilstanden i dem.
Dette indland, som har været ukjendt selv for de
herskende Americo-Liberians, har man nu faaet noget
kjendskab til ved grænsereguleringerne mod Sierra Leone
1885 — 87 og mod de franske besiddelser 1892—94 og
1907—10; ved denne sidste regulering mistede L. ca.
7800 km.^ land. Klimaet er usundt (aarlig middelvarme
27.5 ° G.), men landet er meget frugtbart. Dog ligger
rippet! (Ï) forsyne med ribber,
gerippt ribbet, stribet, riflet, furet.
Rippenbraten ® m,
ribbensteg.
Rippenstoss ® m, stød i siden,
ripple @ kruse (sig), skvulpe,
risle; knevle (lin); krusning; rislen,
skvulp; knevlejern.
ripple-grass (e) (bot.)
lancet-formet kjæmpe.
ripple-mark (e)
bølgeslags-merke.
ripplet @ liden krusning, lidet
skvulp.
rippling (g rislen, smaa skvulp,
ripplingcomb (e) knevlejern.
ripsaw @ plankesag.
riquiqui (?) m, finkel, fusel,
rire (g le; more sig; være glad;
skjemte, spøge; se smilende ud;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
