- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
135-136

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Libanotis ... - Ordbøgerne: R - ripe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135

ris-risette

jordbruget nede, da hvide ikke kan blive statsborgere
og har vanskelig for at erhverve jord; kaffedyrkning er
vigtigst. Men skogene indeholder mange nyttige trær:
oljepalmer, vinpalmer, gummitrær, farvetrær og
kaffe-busker. Der udføres kaffe, gummi, palmeolje og
palme-kjerner, elfenben, farvetrær og kakao. Noget kobber og
guld udvindes. L. har en forfatning som de Forenede
staters og er delt i fire distrikter, Bassa, Sinu, Maryland
og Mesurado (Mont Serrado) med hovedstaden Monrovia
(ca. 5000 indb.). Overladt til sig selv har L. skuffet
filantropernes forhaabninger ; selv kristendommen viger for
islam, som breder sig blandt de indfødte, trods missionerne.
— Et i Washington 1816 stiftet selskab, American society
for colonising the free people of colour of the United
States, anlagde 1822 L., som under ledelse af
amerikaneren Ashmun organiseredes som en fri negerkoloni.
L.s omraade udvidedes ved nye skarer af frigivne slaver
fra Amerika, sidst med «Maryland» i øst 1857. Da brit.
kjøbmænd gjorde vanskeligheder med at betale told til
et privat selskab, blev L. 26 juli 1847 erklæret for en
selvstændig negerrepublik, som anerkjendtes af magterne.
1855 var første gang en neger præsident, Stephen Allen
Benson. Da indvandringen fra Amerika ophørte, og de
første dygtige negerkolonister var døde, kom L. snart i
forfald. Særlig efter et ufordelagtigt statslaan af 1871
forværredes finanserne og er nu saa slette (statsgjæld
1909 ca. 3.4 mill. kr.), at regjeringen ikke længer kan
opretholde lov og orden. En henvendelse til de Forenede
stater har ført til, at disse og L.s naboer, England og
Frankrige, overtager L.s gjæld og finanskontrollen. Men
da U. S. alene overtager L.s udenrigsstyre, er vel dette
begyndelsen til et amerikansk protektorat over L.

Liber pontîficâlîs («Gesta pontificum Bomanorum»),
en pavehistorie, der gaar fra St. Peter til Stefan VI.

Libe’rtas (lat.), frihed, personificeret i gudinden L.,
hvis tempel (fra 238 f. Kr.) laa paa Aventinerhaugen.
Paa mynter fremstilles gudinden ofte.

Liberté, égalité, fraternité, frihed, lighed og
broderskab, det republikanske løsen under den store
revolution og den anden franske republiks (1848—52)
devise (jfr. Egalité).

Liberté (La), «Friheden», fr.
republikansk-konserva-tivt aftenblad i Paris, grundlagt 1866. L. hører til de
mere vederheftige blade. Indeholder navnlig gode
finans-artikler.

Libertiner (lat.), et menneske uden moral, et
udsvævende, ryggesløst menneske.

Libertinere, en sekt paa reformationstiden, væsentlig
bekjendt, fordi den blev bekjæmpet af Galvin.

Liberty bell (frihedsklokken) kaldes den berømteste
af Amerikas kirkeklokker, 1753 ophængt i State house
i Philadelphia. Ved den blev budskabet om de oprindelige
13 staters uafhængighedserklæring 4 juli 1776 indringet.
Paa aarsdagen herfor blev klokken brugt i over 50 aar.
Senere er den kun benyttet ved særlige anledninger for
at tilkjendegive landesorg. En saadan klokke besluttede
norske kvinder i de Forenede stater at forære sit gamle
fædreland til minde om begivenhederne i 1905 og særlig
Karlstadoverenskomsten. Til dette øiemed indsendte de
1908 gjennem Akershuskomitéen 4000 kr. For denne
sum blev klokken støbt hos Olsen, Nauen & søns klokke-

Liber pontificalis—Lice’nsefart

136

gabe, være revnet, istykker; m,
latter, leen. se r. de gjøre sig
lystig over, gjøre nar af; udle,
spotte.

ris (korn) — ® Reis m — Ce)
rice — (D riz m.

ris (af træ) — ® Reis n ; (kvist)
Gerte, Rute f; (give ris) die Rute
geben — (e) (kvist) rod; (til
braenrisel) fagots pl ; (til straf) rod, birch;

(give ris) wiiip, birch - ® (kvist)
ramiilon m; (kviste) ramilles pl;
(til at slaa med) verges f pl ; (prygl)
fouet m ; (give ris) donner le fouet
à, fouetter.

ris (papir) — ® Ries n — (g)
ream — (|) rame f.

ris ®m, latter; rev (i seil), r.
de veau kalvebrissel.

risban ® m, jeté, bølgebryder.

støberi ved Tønsberg. Den blev ophængt i
Romeriks-taarnet og ringtes første gang 17 mai 1909.

Liberty Island [li’hdti-aüdnd], se Bedloe’s Island.

Libërum veto (lat.), eg. «det fri jeg forbyder», frit veto,
betegnelse for den polske rigsdagsmands ret til at
omstøde enhver rigsdagsbeslutning ved sit nei. Denne ret,
der lovfæstedes 1652, fremkaldte i det følgende aarh.
den største forvirring og var medvirkende til Polens
ophør som selvstændig stat.

Libidini’st (nylat.), vellystling; libidinøs, utugtig.

Libitum (lat.), behag; adl. (s. d.), efter behag.

Libourne [lihu’rn], by i det sydvestlige Frankrige,
depart. Gironde ved mundingen af Isle i Dordogne; 19 323
indb. (1906). L. er regelmæssig bygget, har god havn,
skibsbygning og driver handel med vin og konserver.

Libra (astr.), se Veg ten.

Libra, hos de gamle romere skaalvegt, dernæst vegten
af den fyldte vegtskaal (jfr. skaalpund), endelig
vegt-enhed = 1 as (s. d.) = 12* unciæ 327.453 g. Af
forkortelsen lb. er det endnu brugte tegn ^ opstaaet. L. ogsaa
gammelt maal for olje i Spanien, meget nær 0.5 liter,
og ældre vegt i spansktalende lande, i Kastilien = 460.09,
i Portugal_= 459.00 g. o. s. v. Jfr. Pund.

Libration, Maanens, se Maanen.

Libre parole [libro-parå’l] (La), «Det fri ord», fr.
nationalistisk, antisemitisk, klerikalt, derfor sterkt
oppositionelt blad i Paris, grundlagt 1892 af E. A.
Dru-mont (s. d.).

Libretto (ital.), liden bog; især tekstbog til en opera;
librettist, forfatteren til en operatekst.

Libreville [libidvi’l], Vest-Afrika, hovedstad i Fransk
Kongo ved Gabunmundingen, med ca. 3000 indb.
Missions-station og handelscentrum, men med daarlig havn.

Libri-Carucci [-karu’ksi] della Sommaia,
Gug-lielmo Brutus Icile Timoléon, greve (1803—69),
ital. matematiker, først prof. i Pisa, derpaa i Paris, er
sørgelig berømt for at have frastjaalet de biblioteker,
hvormed han havde opsyn, kostbare manuskripter,
hvorfor han idømtes 10 aars tugthusstraf, som han unddrog
sig ved at flygte til England. Han har behandlet flere
grene af matematiken, særlig dens historie.

Libussa (tsjekkisk Libuse), efter sagnet Prags
grundlæggerske og stammoder til Przemyslidernes hus, som
regjerede i Böhmen til 1306. Hun var datter af en
delfyrste og egtede Przemysl af Staditz, angivelig ca. 700.

Libyen, oldtidens navn for Afrika, betegnede opr.
kun landet om Kyrenaika (s. d.), men udvidedes senere
til hele Afrika. Hellenisterne ansaa det for en særlig
verdensdel, medens man før havde regnet det til Asien.

Libyske ørken, den nordøstlige del af Sahara (s. d.).

Lic., forkortelse for licentiat.

Licäta (Al i cat a), by paa Sicilien, prov. Girgenti, ved
Salsoes munding i Middelhavet; 22 931 indb. (1901).
Udfører svovl.

Lice^ns (lat.), tilladelse, bevilling, fribrev;
selvraadig-hed, tøilesløshed.

Lice’nsefart. Under Englands kamp med Frankrige
om herredømmet paa sjøen i slutningen af det 18 og
begyndelsen af det 19 aarh. havde den engelske regjering
udfærdiget instrukser til de engelske krigsskibe og kapere
om at opbringe alle fartøier, som var lastet med pro-

rise se ris.

rise @ hæve sig, stige; reise
sig; komme, skyde op (frem); staa
op; udspringe; gjøre opstand;
op-staa (fra de døde); hæve mødet,
sluttes; stigen, stigning; opgang;
hævning; bakke; udspring;
opkomst, oprindelse; øgning, vekst.

risée ® f, latter, spot; (tilsjøs)
kuling.

risengryn — ® Reis m — ©
rice - ® du riz; (et r.) un grain
de riz.

risengr/ad - (t) Milchreis,
Reisbrei m, Reismus n — (ê)
rice-por-ridge - (D gruau m, bouillie (f)
de riz.

riser @ : an early r. morgen
fugl.

risette ® f, latter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free