- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
139-140

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Licentia poetica ... - Ordbøgerne: R - risfletning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139

Rispe—rite

Lîck-observatorîet, paa toppen af Mount Hamilton
i Sierra Nevada (1283 m. o. h.), tilhører universitetet i
San Francisco, se Lick, James.

Lidan, elv i Sverige, udspringer i trakten n.v. for
Ulricehamn, strømmer gjennem Västergötland og munder
ved Lidköping ud i Kinneviken (sydl. Vänern), 95 km.

Lidén, Bror Per Evald (1862—), sv. sprogforsker,
1895 docent i Upsala, 1899 professor i sammenlignende
sprogvidenskab ved Göteborgs liögskola. Af hans
arbeider, der spænder over forskjellige omraader af
indoeuropæisk sprogvidenskab, kan nævnes «Studien zur
altindoeuropäischen und vergleichenden Sprachgeschichte
(1897) og «Armenische Studien» (1906).

Lîdén, Johan Henrik (1741—93), sv.
litteraturhistoriker. Ved sin «Historiola litteraria poëtarum
sue-canorum» (1764—72) har han erhvervet sig navn af den
svenske litteraturhistories grundlægger. 1 flere aar var
han ansat ved universitetsbiblioteket i Upsala, men
maatte opgive stillingen paa grund af sygdom. Sin store
bogsamling testamenterede han til biblioteket.

Lidforss, Volter Edvard (1833—1910), sv. filolog,
lærer, stipendiat, fra 1878 professor i nyere sprog og
litteratur ved Lunds universitet. Foruden talrige
lærebøger har han skrevet afhandlinger om tysk og engelsk
grammatik. Mest interesserede ham det romanske gebet.
1877 publicerede han et udvalg af gammelfranske tekster.
Han har ogsaa udgivet italienske og spanske tekster,
saaledes Cid-digtet og Isias «Fray Gerundio». Han har
oversat «Don Quijote» til svensk.

Lidköping, by i Sverige, ved sydbredden af Vänern,
paa begge sider er Lidans munding i Kinneviken,
Västergötland, Skaraborgs län; 6800 indb. (1909). Ved det
usedvanlig store torv ligger det saakaldte «gamle
raad-hus». L. er den ældste by (stad) ved Vänern. Ved
jernbanen Mariestad—Vänersborg.

Udman, Sven (1882—), sv. digter; debuterede 1904
med digtsamlingen «Pasiphaë» og har senere udgivet
digtsamlingen «Primavera» (1905), «Källorna» (1906) og
«Elden och altaret» (1907) samt «Imperia» (1907) og
«Härskare» (1908), den første indeholdende tre, den anden
to lyriske dramaer. L., der er en af den unge svenske
litteraturs betydeligste og eiendommeligste
forfatterpersonligheder, er i sin formfuldendte lyrik en forkynder
af en hellensk skjønhedsdyrkelse og livsnydelse. — 1910
udkom en roman «Stensborg», der skildrer en adelsslegts
forfald, og høsten s. a. udsendte han en fortsættelse af
dette verk, «Thure Gabriel Silfverstååhl». Bogen, der
bl. a. rummer en skildring af stemningen indenfor svenske
officerskredse under unionsopgjøret, vakte stor sensation
paa begge sider af kjølen ved sine hensynsløse udtalelser
om kongehusets, særlig Oscar II’s formentlige
holdningsløshed under begivenhederne i 1905.

Lidner, Bengt (1757—93), sv. digter. Levede
allerede som ung et temmelig uregelmæssigt liv og blev
1776 sendt til sjøs, men rømte fra skibet; opholdt sig
saa ved tyske universiteter, kom hjem 1779 og vakte
opmerksomhed ved en samling «Fabler», som han
tilegnede kronprinsen. Reiste igjen til udlandet (paa
kongens bekostning), var en tid i Göttingen, Sturm- und
Drang-digtningens centrum, derefter i Paris hos den sv.
minister, digteren Greutz, med hvis litterære eiendom

Lick-observato riet—Lie

140

han skal have omgaaedes mindre redelig (bl. a. «laant»
partier af en opera af Greutz). L. kom igjen hjem 1782,
skrev storslagne, følelsesrige digte som «Spastaras död»,
«Året 1783» og «Yttersta domen» (1788) samt
operateksten «Medea» (1784), L.s modneste verk (Greutz
tilskrev sig dog en del af æren for dette arbeide). 1788
blev L. gift, men resten af hans liv gik hen i elendighed,
da han var drikfældig, uvirksom og upaalidelig. Han
blev dog understøttet paa mange maader, og Bellman
skaffede ved et improviseret digt penge tilveie til hans
begravelse. — L. er Wertherperiodens typiske
repræsentant i Sverige, urolig følelsesfuld («i taarer vellyst»),
evnerig og selvtillidsfuld, men ganske uden herredømme
over sig selv. Hans «Samlade arbeten» kom 1878 i 8 opl.
[Litt.: K. Warburg, «B. Lidner» (1889).]

Lido (ital., flert. lidi, t. Neherung), smal landtunge,
strandvold, foran en bugt (strandsjø, lagune, haff, liman),
dannet ved en elvs eller en havstrømnings afleiring af
det medførte slam. Særlig bekjendt er 1. ved Venedig.

Lidse, se Lisse.

Lie, Bernt Bessesen (1868—), n. forfatter, født i
Mandal, student 1886, cand. jur. 1891. Vakte først
opmerksomhed ved den fine og eiendommelige novelle
«Metje Kajsa» (1891,
optrykt i novellesamlingen
«Nordover», 1896), hvis
livlige, malende stil
røbede paavirkning fra
onkelen Jonas Lie. Udgav
i de følgende aar
fortællingerne «1
eventyrland» (1892), «Justus
Hjelm» (1894), «Nye
kræfter» (1895), «Kasper
Bugge» (1898), «I Knut
Arnebergs hus» (1899)
og «Hildr» (1900). L.
havde sin første store
sukces med den
varmtfølte, lidt sentimentale
skildring «Søster Judit»
(6 opl. 1901), hvis
fortsættelse, «Et særsyn»,
udkom 1903. Senere
fulgte «Vildfugl» (6 opl.
1905), «Overlærer Hauch» (1906), «Mot overmagt», hans
betydeligste roman (4 opl. 1907), «Helle» (1909), «Thalja»
(1910) samt novellesamlingen «Underveis» (1906). L.s
sprogform er livlig og sikker, hans romaner er ofte
godt bygget og altid underholdende fortalt, og den
sentimentalitet, der ikke sjelden findes i hans tidligere
bøger, har i hans senere arbeider veget pladsen for en
mere sanddru og mandig menneskefremstilling. En
ud-merket plads i hans produktion indtager gutte- og
skolefortællingerne «Sorte Ørn», «Svend Bidevind»,
«Peter Napoleon» og «Guttedage». [Litt.: G. Nærup,
«Illustreret norsk litteraturhistorie^.]

Lie, Erik Røring Møinichen (1869—), n.
litteraturhistoriker og forf., født i Kra. som yngste søn af Jonas L.
Udg. 1893 «Honoré de Balzac, mennesket og kunstneren»,
1896 «Den europæiske litteratur i kulturhistoriske bil-

(Fot. af Alvilde Torp, Lillehamme
Bernt Lie.

abblatten, entblättern — (e) stripe
off - ® effeuiller. Se ogs. rive,
kradse.

Rispe (t) f, top, dusk, klase,
rispig ® bærende klaser,
klase-formet.

risquable ® farlig, vovelig,
risikabel ; som kan voves, risikeres,
risque (f) m, fare, risiko,
risquer ® risikere, vöve, sætte

paa spil. risqué dristig, risikabel,
risque-tout ® m, vovehals.
Riss ® m, rift, revne; plan,
udkast; ryk, spring, sæt. vor den
R. treten træde i breschen.

rissole @ & ® f, grattin, postei
(kjød eller fisk).

rissolé (D m, brunet, brunstegt
kjød.

rissoler (Î) brune, brunstege.

rissig ® forreven, revnet,
spruli-ken.

rissolette ® f, ristet brødskive
med hakket kjød.

rist - ® Rost m — © grate,
grating; (steger.) grid-iron - ®
grille f, (steger.) gril m.

Rist ® m. Riste ® f, vrist,
riste (stege) - ® rösten - ©

broil, grill; (brød) toast; (r.t brød)
toast - ® griller.

riste (skjære) - ® einschneiden,
eingraben - © cut; (runer) carve
- ® graver.

ristel se plogskjær.
risto(u)rne (f) f, ristorno.
risto(u)rner ® ristornere.
rit(e) ® m, rite @ ritus,
(kir-ke)skik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:12 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free