Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lie ... - Ordbøgerne: R - ritmester ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Lie
142
leder» og 1908 «Jonas Lies oplevelser, fortalt af E. L.».
I 1898 blev L. redaktør af «Kra. dagsavis», hvilken
stilling han opgav efter et par aars forløb. Siden har han
udfoldet adskillig produktivitet som skjønlitterær forfatter :
«Tolv procent!» (1902), «Direktør Lyngs hjem» (1903),
«Hans Ulrichs død» (1904), «Mogens Møllendam & sønner»
(1909), Finn Urædd», guttefortælling (1908) o. ti.
Lie, Erika, se Nissen.
Lie, H alvor (1856—76) og John (1846—), n.
forfattere, brødre, f. i Telemarken. Udgav sammen
digtsamlingen «Hugaljo», hvor begge, men særlig H. L.
udmerker sig ved lyrisk finhed og stemningsfuld friskhed.
Dette blev hans eneste arbeide, medens broderen har
havt en frodig produktion. Bedst er hans arbeider paa
bygdemaal, f. eks. den fine digtsamling «Aarolilja» og
de enkelt fortalte dyresagaer i «Paa fjell og fynne».
Ogsaa paa rigsmaal har han skrevet gode bøger («Knut
Trondsen», «Staali Storli», «Grindais saga», «Fra
fjeldbygden » o. fl.), som viser et dybt greb i folkeaanden, ofte
baaret af egte digterisk følelse og fantasi og præget af L.s
optimistiske livssyn. L.s ukunstneriske form har hindret
hans bøger fra at vinde det litterært dannede publikum.
Lie, Hans Peter Ellingsen (1862—), n. læge og
videnskabsmand, bestyrer af Pleiestiftelsen for spedalske
og St. Jørgens hospital i Bergen, indtil 1910 prosektor
ved Bergens kommunale sygehuse. Dr. med. 1905 med
en afhandling om «Lepra im Rückenmark und periferen
Nerven». Har leveret flere studier over lepra-spørsmaal
og andre patologisk-anatomiske og
hygienisk-epidemi-ologiske spørsmaal. Fungerede som generalsekretær for
anden internationale leprakonference i Bergen 1909.
Lie, Jonas Lauritz Idemil (1833—1908), n.
digter, født paa Eker. Slegtens navn stammer fra
gaarden S tor el i i Drøilierne ved Røros, paa nordsiden
af Dovre. I 1839 flyttede L.s fader, prokurator Mons L.,
til Tromsø, hvor han var udnævnt til byfoged. Her
voksede digteren op og fyldte sin fantasi med de indtryk,
som varer for livet. Da L. var 13 aar gammel, blev
faderen forflyttet sydover; L. blev sat ind paa Bergens
latinskole og kom fire aar senere ind paa Heltbergs
studenterfabrik, Sommeren 1851 blev han student med
baud og 1858 cand. juris. Til hans nærmeste kreds
hørte mænd som Bjørnstjerne Bjørnson, Ole Bull, Vinje,
Ibsen, J. E. Sars o. fl. Efter eksamen var han i nogle
maaneder kopist i revisionsdepartementet, indtil han
sommeren 1859 nedsatte sig som sagfører paa
Kongsvinger. Aaret efter giftede han sig med sin kusine
Thomasine Henriette L., en søster af pianistinden
Erika Nissen. Gjennem sit egteskab var L. kommet i
personlig forbindelse med den Norske creditbanks
mægtige chef A. B. Stabell, hvilket førte til, at han snart
blev en af hovedmændene for den dristige
tømmerspekulation, som i 1860-aarene spillede en saa stor og
skjæbnesvanger rolle i Solør og Østerdalens skogbygder.
L.s første bog var et lidet bind vers, som udkom
1866, da han endnu var sagfører og forretningsmand
og maatte indskrænke sig til de «smaa gjesteroller» i
litteraturen, som det heder i forordet. Som
journalist og politisk skribent udfoldede han i disse aar en
betydelig virksomhed. Og det er ikke vanskelig at faa
øie paa den vordende poet i hans avisartikler. Han
ritmester — ® Rittmeister m
- @ captain (of horse) - ®
capitaine (m) de cavalerie.
ritornel - ® Pdtornell n - ©
ritornello - (î) ritournelle f.
ritratte - (t) Ritratte f - (e)
redraft — (f) retraite f.
Ritt (t) m, ridt, ridetur.
Ritter ® m, ridder(smand).
Rittergutbesitzer (t) m,
(rid-der)godseier.
ritterlich ® ridderlig.
Ritterschaft ® f, ridderskab,
-stand.
Rittertum, Ritterwesen ®
n, riddervæsen.
rittlings ® (paa) skrævs.
Rittmeister ® m, ritmester.
ritmester—rival
aabenbarede sig her med sit uryddig geniale billedsprog,
sit jagende urolige fantasisyn, kort sagt med den
blanding af mystisk synskhed og klar virkelighedssans, som
særtegner digteren hele livet igjennem. Kort efter at
L. havde ofl’entliggjort sine første vers, udviklede der sig
en krise for Østerdalens skogeiere og tømmerspekulanter,
som bl. a. førte til, at L. maatte opgive sin
sagførervirksomhed og flytte til Kristiania (høsten 1868). Som
forretningsmand havde han paadraget sig en stor
gjælds-byrde, og nu stod han der med to tomme hænder og
en ikke ubetydelig familie og skulde leve af sin pen.
Han blev en flittig leilighedspoet og skrev i længere tid
ugentlige artikler i «Morgenposten» — mod et honorar af
12 kr. pr. styk. Men allerede til julen 1870 kunde han
udsende sin første fortælling, «Den fremsynte», og med
denne inderlige og sjælfulde digtning vandt han
øieblik-kelig en seier, som blev afgjørende for hans fremtid.
Han havde den lykke at gjøre et af de store fund
allerede ved sit første greb ned i virkeligheden. Han var
den første efter Petter Dass, som kunde fortælle om
Nordlandenes eventyrverden. Og hans billeder og
skildringer virkede som en aabenbaring paa publikum.
Uden ét ord over den jevne dagligtales sprog, uden en
(Fot. af Herg & Høeg, Horten.)
Jonas og Thomasine Lie.
eneste høimælt patetisk vending meddeles her den
sterkeste stemning. Den officielle anerkjendelse af den
nye poet lod ikke længe vente paa sig. Han fik først
et stipendium til en reise i fædrelandet og et par
maaneder efter en statsunderstøttelse. Med denne
økono-ske baggrund forlod L. Norge og slog sig ned i Rom.
Herfra hjemsendte han «Skildringer og fortællinger
fra Norge» (blandt hvilke den om Bjørnson mindende
«Nordfjordshesten») og «Tremasteren Fremtiden eller liv
nordpaa», dygtige arbeider, som befæstede hans ry,
uden at bringe noget nyt. Det gjør derimod hans
næste fortælling, egteskabsromanen «Lodsen og hans
hustru» (1874), et verk, som til den ene side bebuder
hans sjøromaner og til den anden hans dramatiske
udviklinger af borgerlig-egteskabelige konflikter og problemer.
Den sjælelige handling i romanen arter sig som cnslags
taushedskamp mellem egtefællerne, et gammelt kjendt
motiv i norsk digtning. I L s næste verk er handlingen
henlagt til Italien. «Faustina Strozzi» er digterens
ritual - ® Ritual n - (g) ri
tuai, service — ® rituel m.
ritualism ©, ritualisme ®
m, ritualisme ; ceremonivæsen ;
høikirkelighed.
ritualist ritualiste ® m,
ritualist.
ritualistic © ritualistisk,
rituel ®, rituel, som hører til
gudstjenesten; m, ritual.
Ritze ® f, Ritz ® m, ridse,
spræk, revne ; rift ; skramme,
ritzen ® rispe, rive, skrubbe,
ritzig ® ridset, skrubbet,
rivaf — ® Wischer m, Nase f
— @ reprimand — ® semonce f,
savon, suif m.
rivage ® m, kyst, strand ;
bred; egn, land.
rival - ® Rival, Nebenbuhler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
