Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lieblein ... - Ordbøgerne: R - roadster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
robin—roche-alum
151
Lier-Lîëvri’t
152
torvstrøfabrik, frørenseri m. m. Der er flere granitbrud
og et marmorbrud ved Tranby. Ved Sagvolden, nær
Gjellebæk var der tidligere et kobberverk; det nedlagdes
i 1761. Drammensbanen passerer gjennem herredet, og
tertiærbanen L.-banen slynger sig mellem bakkerne fra
L. station paa Drammensbanen op til Tyrifjordens
sydende. Antagen formue 1909 9 032 000 kr., indtægt
1555 000 kr. Inden herredet er gjort mange oldfund,
hvoriblandt 42 fra stenalderen.
Lier, gaard i Vinger prestegjeld, 6 km. syd for
Kongsvinger fæstning, var skuepladsen for kampene mellem
nordmænd og svensker 18 april 1808 og 2 aug. 1814,
som førte til, at svenskerne efter et nederlag ved Matrand
5 aug. maatte trække sig tilbage til Sverige.
Lier (fr. Lierre), by i Belgien, prov. Antwerpen, ved
sammenløbet af Grosse og Kleine Nethe; 24 611 indb.
(1905). L. har gotisk kirke, raadhus, malerisamling,
silke- og kniplingfabriker. Kristian II opholdt sig flere
aar i L, under sin landflygtighed.
Lierdalen, det ca. 17 km. lange og gjennemsnitlig
ca. 4 km. brede dalføre, der fra Dramsfjordens bund i
nordlig retning strækker sig opover til bunden af
Hols-fjorden (Tyrifjorden). L. gjennemstrømmes af
Lier-elven, der kommer fra Glitrevandet paa Lier Finskog;
den har et nedslagsdistrikt paa 280 km/^ og repræsenterer
for tiden 540 efT. hk. Dalbunden, der fra Dramsfjorden
stiger til ca. 150 m.s høide o. h. nær Holsfjorden, falder
i en brat moræne ned mod denne fjord, der ligger paa
en høide af 64 m. L. er saavel paa øst- som vestsiden
sterkt bakket og gjennemfuret av talrige hækkeløb. Den
er en af Østlandets prægtigste og bedst dyrkede partier.
Liere (fr.), forene; lieret, knyttet til, forbundet med.
Lierne, herred i Nordre Trondhjems amt paa grænsen
mod Sverige, 2970.43 km.’^ med 1574 indb.(1910); 0.59 pr.
km.^ Herredet, der svarer til L. prestegjeld med Nordli
og Sørli sogne, er et indlands skogdistrikt øst for
Namdalen. De bebyggede strøg ligger i høider mellem 300
og 500 m., fjeldene naar i den nordlige del over 1100 m.
(Jomafjeld paa grænsen mod Grong er 1150 m.), i den
sydlige del paa grænsen mod Sverige er Gjevsjøhatten
965 m. Herredet er oversaaet med store, fiskerige vande,
der dels flyder til Namsvasdraget, dels til Sverige; areal
ferskvand ialt 300.6 km.^ Af arealet opgives forøvrigt
11.0 km.’-^ at være aker og eng, 369.32 km.^ at være skog,
væsentlig naaleskog. En stor del af skogen eies af
udlændinger (svensker) og andre udenbygdsfolk. Der er
store myrstrækninger, ialt 38290 maal, dels multemyrer,
dels brændtorvmyrer. Der opgives at være 72 461 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901
—07 nyopdyrkedes der 729 maal. Den vigtigste
næringsvei er skogdrift. Tømmeret fløtes dels til Namsen, dels
til svenske vasdrag. L. staar i hovedveisforbindelse med
Frostviken i Sverige og med Namdalen og Snaasen i
Norge. Forinden veien til Namdalen blev bygget, havde
L. sin væsentlige forbindelse med Sverige. L. har egen
sparebank. Antagen formue 1909 898 000 kr., indtægt
231 000 kr.
Lierne, se Finlierne.
Lierre [Hær], se Lier.
Liestal [ITstalJ, by i Schweiz, kanton Basel Land,
ved Ergolz, bielv til Rhin, 325 m. o. h. ; 5403 indb. (1901).
(Fot.af L.Szacinski.)
Lars Knutson Liestøl.
Liestøl, Lars Knutson (1839—), n. gaardbruger
og politiker. Begyndte som gjætergut og lærte sig selv
endog fremmede sprog. 1855 — 66 embedskontorist og
udskiftningsassistent, 1866 lensmand i Bygland,
Sæters-dalen, hvor han tillige siden 1870 har siddet som eier af
gaarden Frøisnes.
Stortingsmand fra Nedenes
amt 1874—88. Medlem
af den Sverdrup-Jacob
Stang’skeregjering5 mars
1888-23 feb. 1889,
hvorefter paany bosat i
hjembygden. Paany sendt
paa stortinget 1898 — 1903
og siden 1906, idet han
ogsaa er gjenvalgt for
perioden 1910—12, og i
denne stortingets
ældste medlem. 1900—03
og 1906—09
odelstings-præsident. Flere gange
medlem af kongelige og
andre kommissioner. I
35 aar har han siddet
i hjembygdens
herreds-styre, deraf i 12 aar som
ordfører, og har desuden
i 35 aar været forligelseskommissær. Venstre- og ivrig
maalmand. Selv lyrisk anlagt er han kjender af skotsk
folkedigtning. Han har ogsaa andre kunstneriske anlæg
(karikaturtegning) og er bekjendt som foredragsholder.
Lieue [Hø’], den franske mil = 10 000 m. (myriameter);
i gamle parisermaal var en 1. de poste = 2200 toises
= 4287.88 m.; siden havdes en 1. til 22^9, en 1. marine
til 20 og en 1. til 25 paa en ækvatorgrad, henholdsvis
= 5008.78, 5555.67 og 4452.25 m.
Lieven [lipnj, Christoph Andrejevitsj (1774
—1839), rus. diplomat; var 1812—34 gesandt i London
og virkede som saadan for Grækenlands befrielse. Hans
aandfulde hustru Dorothea (Darja), fyrstinde af L.,
f. Benckendorff (1784—1857), spillede en hovedrolle i det
russiske diplomati i London, og da hun i 1837 flyttede
til Paris, blev hendes salon der et samlingssted for
Europas diplomater og Frankriges politiske størrelser.
Lievens [iffdns] (Livensz), Jan (1607—74), holl.
maler og kobberstikker, fra Leyden, bl. a. elev af Pieter
Lastmann, der ogsaa var Rembrandts lærer. I 1631
udførte han portræter ved det engelske hof, opholdt sig
senere hovedsagelig i Antwerpen og Amsterdam. Hans
malerier og især hans kobberstik er sterkt paavirket af
Rembrandt; dog sporer man en tid ogsaa indflydelse
fra van Dyck. Af hans malerier kan nævnes «Abrahams
offer» (Braunschweig) og et portræt i statens museum i
Kbh., af hans raderinger «Lazarus’ opvækkelse».
Liévin [lievæ’], by i det nordvestl. Frankrige, depart.
Pas-de-Calais; 17 600 indb. (1901). L. har bryggerier,
møller og stenkulsbergverk.
Liëvri’t, et brunligt i lange prismatiske rombiske
krystaller forekommende mineral, som staar
olivin-gruppen nær. Kemisk er den et vandholdigt
kalkjern-silikat. Findes f. eks. paa Elba og i Schlesien.
dragt; (lang) kjole; kjortel; toga;
(D ogs. pels, skind; skal;
(pølse)-skind; dækblad (paa cigar).
Master (Mistress) of the R.s @
garderobeniester(inde).
gentlemen of the long r. (i) retslærde,
advokater, r. de chambre (f)
slaabrok. prendre la r. (f) blive
advokat.
robin @ rødkjelke.
robin (f) m, jurist,
robinet (f) m, hane, kran (paa
tønde), vandkran.
robing-room (g)
paaklædnings-værelse
robinier ® m, akasie(træ).
robinson if) m, familieparaply,
roborant @ styrkende (middel),
styrkemiddel.
roboratif (f) styrkende.
robust (e), robuste (Î) sterk,
kraftig, robust.
robustesse (f), robustness
© robusthed, kraft, styrke,
roe (ë) en fabelagtig fugl.
roe (f) m, klippe,
rocaillage (|) m, klippeanlæg,
rocaille ® & ® f, sten-,
kon-kyliearbeide ; (e) ogs. grotteverk.
rocailleux (?) stenet; (stil)
knudret.
rocambole (§ & (f) f, skogløg;
(D ogs. dum spøg, kommei’s.
Roch (f): c’est saint R. et
son chien de er uadskillelige.
Roche ® m, rokke,
roche-alum, rockalum (e)
reneste alun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
