Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liezen-Mayer ... - Ordbøgerne: R - roche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rockling-pigeon—rode
155
Ligebenet—Ligevegtslære
156
For at opnaa en stemningsfuld lysvirkning er vinduerne
anbragt høit paa væggen, og rummet overdækkes
som-oftest med et kuppelhvælv, hvori tillige overlys kan
anbringes (se fig.). Et orgelgalleri med plads for sangkor
anbringes over hovedindgangen. Ved overgangspartiet
fra det egentlige kapelrum til koret er katafalken (S)
anbragt. Denne dannes af toppartiet af en heis (H),
hvorpaa kisten anbringes under begravelsesceremonien.
Ved ceremoniens slutning sænker den lydløst virkende
heis kisten ned til ovnsrummet, og føres derefter paa
en vogn ind i den paa forhaand ophedede ovn, hvor
forbrændingen foregaar paa ca. halvanden time. Den
mest anvendte konstruktion af forbrændingsovn er
baseret paa generatorprincipet. Ovnen er opmuret af
ildfast sten og bcstaar i det væsentlige af fyrovnen (A),
forbrændingsrummet (B) og askerummet (C). I fyrrummet
udvikles forbrændingsgaserne, som gjennem udmurede
kanaler ledes gjennem det hele murverk til skorstenen.
Snit af krematorium.
Under denne fyring ophedes murverket til glødhede, og
ved samtidig indstilling af forskjellige spjeld opnaaes, at
forbrændingsgaserne faar en temperatur af 1000 ° G.
Naar denne temperatur er naaet, føres kisten ind i
for-brændingskammeret, hvor forbrændingen er saa
fuldstændig, at ingen røgdannelse finder sted. Asken falder
gjennem den indmurede schamotterist ned i askerummet.
Der medgaar til hver forbrænding ca. 250 kg. koks. —
I Norge findes for tiden (1911) krematorier i Kra. og Bergen.
I den senere tid har man forsøgt at finde en afløser for
ordet 1.
Ligebenet kaldes en trekant, som har to lige store
sider. Den tredje side kaldes grundlinjen, og dennes
modstaaende hjørne toppunktet.
Ligedannede kaldes to figurer, som svarer til
hinanden punkt for punkt, saaledes at linjestykket mellem
to hvilkesomhelst punkter i den ene figur er lig et
bestemt tal (f. eks. |) gacge det tilsvarende linjestykke
(d. e. linjestykket mellem de to tilsvarende punkter) i
den anden. Det faste forholdstal (|) kaldes den lineære
forholdseksponent. Forholdet mellem 1. arealer er
lig anden potens, og forholdet mellem 1. volumer er lig
tredje potens af det lineære forhold. Af definitionen
følger, at tilsvarende vinkler (d. e. vinkler mellem
tilsvarende linjepar) er lige store. Et billede og en
formindsket (eller forstørret) gjengivelse deraf er et par
1. figurer; den lineære forholdseksponent kaldes da gjerne
maalestokken.
Ligesidet kaldes en trekant, hvis alle tre sider er
lige store. — En hyperbel (s. d.) kaldes 1., naar de to
akser er lige store; asymptoterne staar da lodret paa
hinanden.
Lige tal er de hele tal, som tallet 2 gaar op i.
Ligevegt, et legemes eller systems tilstand, naar det
er i ro eller dets form er uforanderlig. Kalder man
aarsager til mulige forandringer for kræfter, kan man
sige, at legemet er i 1., naar de paa legemet virkende
ydre kræfter holder hinanden i 1. (se Kraft). Man
taler om elektrisk 1. og termisk 1., naar henholdsvis
elektricitet eller varme er i ro i et legeme. Kemisk 1.,
se Kemi. I mekaniken betegnes et legemes 1. som
neutral eller indifferent, naar legemet, saasnart
det bringes lidt ud af sin stilling, kommer i en ny
l.s-stilling, stabil derimod, hvis det efter at være bragt
lidt ud af stilling og overladt til sig selv vender tilbage
til sin oprindelige stilling enten umiddelbart eller efter
nogle svingninger, og endelig labil eller instabil,
hvis det kan forskyves i en eller anden retning saaledes,
at det, naar det overlades til sig selv, bevæger sig længere
og længere bort fra l.s-stillingen.
Ligevegtsloven er det vigtigste skille inden de
norske bygdemaal. Den optræder allerede omkring 1300,
idet østnorske haandskrifter fra den tid af begynder
at vise en svækkelse af anden stavelses vokal efter lang
første stavelse, medens svækkelse ikke indtræder, hvor
første stavelse i oldn. var kort, altsaa blåsæ, men fara.
Denne vokalforskjel viser, at eftertrykket paa anden
stavelse var svagt efter lang første stavelse, medens der
ved en kort var et slags ligevegt mellem stavelserne. Af
denne eftertryksforskjel følger hovedskillet mellem de
vest- og de østnorske bygdemaal i nutiden. Naar man
benævner nutidens maalgrupper efter et enkelt derunder
hørende tilfælde, nemlig med udlydende a i anden sta-’
velse, har man som vestnorske de maal, som ikke gjør
forskjel paa ord med kort og med lang første stavelse,
nemlig vestligst «a-maalene», omtrent fra Mandal til
Sogn, som har udlydende a baade i hlåsa og fara,
østligere «e-maalene» fra Langesundsfjorden til Mandal og
fra Sogn til Nordmørs grænse, med hlåsd og fard. De
østnorske maal^ hvor 1. hersker, har i de nævnte
eksempler hlåse el. hlås og fara el. fårå.
Ligevegtslære el. statik, den del af mekaniken
(s. d.), som handler om legemers ligevegt (s. d.), i
modsætning til dynamik eller læren om bevægelse (s. d.).
Jfr. Aerostatik, Hydrostatik, Grafisk statik.
rockling-pigeon (e) klippedue.
rockling-rose (e) cistusrose.
rockling-ruby @ en rødlig
varietet af granat.
rockling-salt (e) stensalt.
rockling-tar @ petroleum,
rockling-wood @ bergtræ.
rockling-work @ indmurede
kampestene; kJippeanlæg i
tiave-kunst.
Rockschoss (t) m, frakkeskjød.
Rockstoss ® m, skoning,
rocky @ klippefuld, -dannet;
stenet.
rocou ® m, orlean(farve).
rocouer ® farve, male med
orleanfarve.
rocouyer ® m, orleantræ.
rod — (t) Wurzel f — © root;
(words of a foreign) stock - ®
racine f.
rod @ stav, kjep; ris; scepter;
(fiske)stang ; maalestang.
rode - ® Rute f; (i en by)
QuarUer n ; (afdeling) Rotte f —
© (i by) ward, quarter; (soldater)
file, party, band — ® district,
quartier m; (mil.) file f.
rode - ® umherwühlen; (efter
noget) umherstöbern ; (om i)
herumstören; (i en skuf) kramen; (r. op
i en sag) (eine Sache wieder)
aufrühren — (e) root (the ground);
(om i) rummage among; (r. op i)
rip up (a matter) — ® fouiller;
(dyr) fouir; (r. efter) chercher; (r.
i) fouiller (dans); (r. op i) remuer.
Rode ® f, rydning.
rode @ trække (om fugle).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
