Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligpletter ... - Ordbøgerne: R - rogne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Lîgpletter—Liknes
162
rogne—Roheisen
Ligpletter, se Død og Lig.
Ligroïn, se Petroleum.
Ligrov. Borttagelse i egennyttig hensigt af lig eller
af nogen gjenstand fra lig, grav el. gravsted straffedes
tidligere som grovt tyveri, men gaar nu ind under de
almindelige tyvsregler.
Ligskue. Straffeprocesl.s § 211 bestemmer, at naar
der er grund til at formode, at nogen er død en ikke
naturlig død, og der er mulighed for at antage, at
forbrydelse foreligger, skal 1. (administreret af dommeren)
og, hvor omstændighederne er mistænkelige, ligaabning
straks finde sted.
Ligsten, se Gravmæle.
Ligtorn (clavus), en begrænset fortykkelse i
overhuden, især paa tærne, hvor disse er udsat for tryk af
støvlerne. Fortykkelsen naar efterhaanden ned i de
dybe lag af huden, og denne «torn» trykker paa de
underliggende nerver og giver anledning til sterke smerter.
Undertiden dannes der en slimsæk under 1., og denne
sæk staar ikke sjelden i forbindelse med det
underliggende led. Hvis sækken ved skjæringen af 1. aabnes,
og der kommer infektion, kan der indtræde en farlig
betændelse.
Ligue [lig], se Liga.
Liguori, Alfonso Maria de (1696—1787), 18 aarh.s
betydeligste katolske moralteolog («Theologia moralis»,
1748—53) og opbyggelsesskribent («Le glorie di Maria»),
ogsaa digterisk begavet. Fik 1749 pavelig stadfæstelse
paa den af ham stiftede asketiske orden Redemptoristerne.
Biskop i St. Agata til 1775. Kanoniseret 1839. Paa
grund af L.s fortjenester af ufeilbarhedsdogmet udnævnte
Pius^ IX ham 1871 til doctor ecclesiæ.
Ligurien, Italien, provins i nord, mellem
Genuabugten og Po, 5278 km.^ 1 200 000 indb. L. indbefatter
Rivieraen, de Liguriske Apenniner og et sletteland s. f. Po
og deles i underprovinserne («compartimenti») Genova
og Porto Maurizio. — L. var i oldtiden de ariske
ligurers (opr. ligyer) land ved den Liguriske havbugt (bugten
ved Genua) og blev i det 2 aarh. erobret af Rom. (Se
Liguriske republik.) — Ligurerne har engang
befolket Vestalperne og disses omegn langt ind i Italien
og beboet Corsica; deres etnografiske stilling har været
meget omtvistet.
Liguriske hav, en del af Middelhavet mellem Corsica
og Alpekysten; navnet tidligere brugt i et videre omfang
(se Golfe du Lion).
Liguriske republik, navnet paa Genua (s. d.) 1797,
da republiken, som forgjæves havde søgt at holde sig
neutral, 6 juni blev tvunget af Bonaparte til at antage
en demokratisk forfatning med den franske som mønster.
Piémont og Genua forenedes som den L. r., og 1798
traadte forfatningen med fem direktorer og to raad i
kraft. 1802 afløstes direktoriet dog atter af en doge, og
1805 blev republiken ligefrem indlemmet i Frankrige.
Ligu^ster (ligustnim), siegt af oljefamilien, bestaaende
af buske eller smaa trær med modsatte, hele og
hel-randede blade. De firetallige, hvide blomster danner
endestillede, sammensatte klaser. Bærfrugt. Flere arter,
især i Østasien, i Europa kun én art, I vulgare, der
gaar saa langt nord som det sydlige Norge. Baade denne
art og andre 1.-arter plantes som prydbuske, ofte til hæk.
Ligu’stersværmeren (sphinx ligustri) er en i det
sydlige Norge ikke sjelden sommerfugl, hørende til
familien sphingidæ (aftensværmere). Forvingerne er brunlig
gule, ofte med et lidt rødligt skjær, med hvidgraa spids
og med et stort sortbrunt længdeparti. Bagvingerne er
rosenrøde med tre sorte tverbaand. Bagkroppen
ligeledes rosenrød med sorte baand. Dens vingelængde er
indtil 5 cm. Larven er lysegrøn med paa siden af hver
ring (fra fjerde til ellevte) en halvt hvid, halvt fiolet
skraastribe. Som alle sfinkslarver har den et horn paa
ellevte led. Den lever paa liguster, syren, ask o. a. planter.
Ligvoks, se Adipocire.
Li Hung Tsjang (1823—1901), kinesisk statsmand,
indtraadte 1847 i statstjenesten; bekjæmpede med
dygtighed Taipingoprøret 1853, blev 1862 guvernør i Kiangsu.
Med en hær, uddannet af europæiske officerer (se G o r d o n),
overvandt han taipingerne og erobrede Nanking, blev
derfor adlet og udnævnt til generalguvernør. 1872
storkansler; forhandlede ofte med stormagterne. Afsattes
sep. 1894 paa grund af Japans seire, men anvendtes dog
som fredsunderhandler i Sjimonoseki 1895. Var Kinas
repræsentant 1896 ved kroningen i Moskva og besøgte
derpaa flere europæiske hovedstæder; efter sin
hjemkomst afsat, men gjenvandt magten sammen med
enke-keiserinden Tsu-Hsi (s. d.) 1898. Efter Boxeroprøret
1900 underhandlede L. med magterne i Tientsin; han
søgte forgjæves at splitte dem ved at tilbyde Rusland
særaftale om Mandsjuriet og maatte den 7 sep. 1901
undertegne en ydmygende fred. Død to maaneder efter.
L. var en snu, intelligent asiat, en glimrende diplomat,
en energisk og handlekraftig personlighed. Skjønt flere
gange i unaade var L. i mange aar Kinas virkelige hersker.
[Litt.: Little, «L.» (London 1903).]
Lüsberg, Henrik Carl Bering (1845—), d.
forfatter, siden 1906 inspektør og slotsforvalter paa
Rosenborg. Har udgivet en række letlæste historiske skrifter:
«Christian IV» (1891), «Napoleon» (1894), «København i
gamle dage» (1900), «Urmagerlavets historie» (1908) o. s. v.
L. har ogsaa skrevet en del historiske romaner.
Lijnden [lai’nddn], R. M elvi 1 van, baron (1843—),
nederl. statsmand. Var advokat i Utrecht, da han 1887
indvalgtes i førstekammeret. 1900 generalsekretær for
voldgiftsdomstolen i Haag. 1901—05 udenrigsminister.
Li’kkatusak, flert.af likkatus, er den finske (lappiske)
betegnelse for den eiendommelige sygelige ubeherskethed,
som ofte ledsager finnernes deltagelse i aandelige
bevægelser, og som giver sig udslag i ophidsede anfald med
besvimelser, ofte smittende fra den ene til flere, som
paahører religiøs forkyndelse. Saadanne anfald og
trancelignende tilstande har i ældre tider ledsaget udøvelsen af
finnernes troldomskunster og er karakteristiske ogsaa for
andre arktiske folkeslag. Ofte kan en ubetydelig ting, et
pludselig sanseindtryk, fremkalde den sygelige ophidselse.
Liknes (det gamle Lei knes), herred i Lister og Mandal
amt, 0. f. Flekkefjord, 299.55 km.^ med 3148 indb. (1910);
10.88 pr. km.^ Herredet, der svarer til L. sogn af
Kvinesdal prestegjeld, ligger omkring Fedefjordens bund og
opefter Kvinas og Lilleaaens nedre dalfører. Paa
strækningen op til Kvinesdal kirke er dalbunden flad og tæt
bebygget (Øistranden), ovenfor kirken deler den sig i to
nordgaaende parallele dalfører, der er spredt bebygget
quicken-tree, roan (rowan)-tree —
(!) sorbier (m) hybride.
rogne (î) f, skab, fnat; mos
(paa trær).
rognement (g) m, beklipning,
beskjæring, studsning; stækning.
rogne-pied d) m, hov-,
virke-jern.
rogner ® beklippe, beskjære,
studse; skjære af, bort; klippe.
stække; indskrænke; knappe af.
r. sur knibç paa.
rogneur (f) m, beskjærer;
(mynt)klipper.
rogneuse(f)f, beskjæremaskine.
rogneux (f) skabbet.
rognfisk — ® Rogenfisch,
Rogener m - (e) spawner -
©poisson (m) œuvé.
rognkjækse, -kjølse — ®
Lump, Seehase m — @ lump-fish,
-sucker, sea-owl - ® lompe f.
rognon ® m, nyre(stykke).
rognonner (f) brumme, knurre,
rognure (î) f, beklipning,
beskjæring; afklippet stykke, stump,
spaan; (pl) affald.
rogomme (f) m, brændevin,
rogue (ê) kjeltring; skjelm;
skøier; landstryger. r.s yarn
merkegarn, spundet ind i taugverk,
seildug.
rogue ® stor paa det, stor
snudet; f, (fiske)rogn.
roguery @ kjeltringstreger ;
skøieragtighed, skjelmsstykker.
roguish ©kjeltringagtig;
skøier-agtig. ^
roh ® raa.
Roheisen (î) n, rujern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
