Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liljefors ... - Ordbøgerne: R - rojen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
roll-about—rolling
kommer fra høisletten og gaar ud i Sortehavet. Klimaet
udmerker sig ved hed og tør sommer, og forholdsvis
fugtig vinter; i det hele er dog nedbøren liden undtagen
paa fjeldskraaningerne; i det indre regner det flere steder
næsten intet. Skoge af løv- og bartrær findes paa
fjeldene, særlig paa Taurus. Mineraler synes landet ikke
at være særlig rigt paa. Der findes noget kul i det
nordvestlige, jern, kobber, guid etc. Stensalt findes der
meget af i Kisil Irmaks vanddistrikt, og salt udvindes
ogsaa af saltsjøer, f. eks. af den store Tus Tsjølly midt
i landet. — Befolkningen anslaaes til 9 mill. Den største
del er tyrker, af tre forskjellige typer: en græsk type i
vest, en semitisk i syd og en armenisk i det indre. I
vest langs Ægæerhavet bor der endel grækere, og disse
har sammen med jøderne og armenierne tilrevet sig al
handelen. Langs kysterne, særlig i vest, er landet noksaa
godt befolket, men det indre er mangesteder folketomt.
Næringsveiene er daarlig udviklet paa grund af det
tyrkiske vanstyre. Folket lever næsten udelukkende af
jordbrug, og jorden er overalt meget frugtbar, naar den
bare kan faa vand; foruden korn dyrkes oliven, tobak,
sydfrugter (figener) etc. Af husdyrene er særlig
angora-gjeten med sit bløde ragg kjendt. F’or handelen inde i
landet er det til stor skade, at samfærdselsmidlerne er
daarlig udviklet. Elvene er ikke farbare, kanaler mangler,
og veiene er daarlige. Den gamle karavanehandel er
derfor endnu fremherskende, som den har været i tusener
af aar, men en ny tid er nu i frembrud, da
jernbanebygningen i det sidste har skudt vekst. Smyrna, landets
største handelsby, er midtpunkt for et noksaa stort net,
som har grene indover landet (tilhører mest engelske og
franske selskaber), og Skutari ved Bosporus er
udgangspunkt for den Anatoliske bane, som har to grene, en til
Kaisarije midt i landet og en til Konia i s.ø.; denne
bane er tysk. Konia er ogsaa udgangspunkt for den
projekterede Bagdadbane (s. d.), som imidlertid bare er
naaet til Bulgurlu øst for Konia. — L. er en af de
vigtigste dele af det tyrkiske rige. Administrativt deles det
i 9 vilajeter. Da landet for en væsentlig del er befolket
af tyrker, kan man sige, at det tyrkiske riges
tyngdepunkt ligger iL, — Historie. L., hvis ældste historie
i de seneste aar er oplyst gjennem omfattende
udgravninger, var i 2 aartusen f. Kr. sædet for et mægtigt
kulturrige, stiftet af chetiterne (s. d.). Hovedstaden laa
ved Boghazköi i Kappadokien, og herfra bredte folket
sit herredømme mod øst, en tid ogsaa over Babylon;
om det ogsaa har behersket vestkysten med Troja, er
endnu usikkert. Senere kom riget i talrige kampe med
Ægypten og Assyrien og er formodentlig tilsidst kommet
under sidstnævnte. Ved den egentlige historiske tids
begyndelse finder vi L. beboet af talrige folkeslag, dels
formodentlig af chetitisk stamme, som lydiere, pirider,
lykiere, kappadoker o. s. v., dels indvandrede græske og
trakiske folk som fryger, myser, bityner og troer, dels
endelig blandinger af begge klasser. Ga. 660 f. Kr.
hævede Lydien sig til hovedmagt og undertvang de
græske kolonier paa vestkysten, men bukkede ca. 545
selv under for perserne, der beherskede L. i 200 aar.
Alexander den store undertvang L. 334—33; efter hans
død deltes L. mellem Seleukiderne og flere uafhængige
smaastater, Kappadokien, Bitynien o. fl.; kelter grundede
Lille Belt—Lillehammer
168
1 3 aarh. Galatien. Romernes indblanding begyndte i
2 aarh; efter deres seier over Antiochos III 190 fik de
det vestlige L. i sin magt, gav sine allierede Pergamon
og Rhodos store udvidelser og gjorde efter Attalos’
testamente 133 Pergamon til provinsen Asia. Efter 100 falder
Mithradates’ forgjæves forsøg paa at fordrive romerne,
395 kom L. under det østromerske rige, senere trængte
araberne ind, endelig Seldsjukerne, der beherskede det
meste af L. paa korstogenes tid, men i 13—14 aarh.
maatte afgive landet til Osmannerne, der siden har siddet
inde med det. (Se Kart over Lilleasien.)
Lille Belt er farvandet mellem Fyn og Ærø paa den
ene, Jylland og Als paa den anden side. Strømmen kan
løbe med stor yoldsomhed, den sydlige strøm er
fremherskende om vaaren, den nordlige om høsten. Dybden
er vekslende, i den nordlige del ca. 18 m. med tiltagende
dybde sydefter indtil 80 m. ved Fænø.
Lille-Elvedalen, herred i Hedemarkens amt,
nordligst i Østerdalen, 2208.26 km.^ med 4411 indb. (1910);
2 pr. km.^ Herredet, der svarer til L. prestegjeld med
L. og Foldalen sogne, omfatter en del af den egentlige
Østerdal med Foldalen. Mod vest grænser herredet til
Kristians amt og mod n.v. til Søndre Trondhjems amt.
I den vestlige del er der udstrakte fjeldvidder med høie
afrundede toppe (høer, kamper og kletter), der i
Ronde-og Dovrepartiet naar betydelige høider (Høgronden2112 m.,
Stor-Sølen 1880 m., Pighætta 1513 m. o. s. v.). Paa
hoved-dalførets østside ligger det mægtige Tronfjeld, 1663 m.
Den væsentlige bebyggelse er omkring L. kirkested og
opefter Foldalen. L. er skogdistrikt. De vigtigste
næringsveie er skogdrift og jordbrug (fædrift). Bergverksdrift
har i ældre tider spillet og vil vistnok ogsaa i fremtiden
komme til at spille en ikke uvæsentlig rolle. Af arealet
opgives 26.41 km.^ at være aker og eng, 397.52 km." er
skog, væsentlig naaleskog, resten er udmark, snaufjeld,
myr og vand; ferskvand ialt 21.7 km.^ 13 275 maal
udyrket jord egner sig for opdyrkning, og i tidsrummet
1901 — 07 nyopdyrkedes der 1426 maal. Der er
ud-merkede fjeldbeiter og fjeldslaatter, men mindre gode
hjemmehavnegange. 1 meieri. Foruden det store Foldals
verk (s. d.) er der kobbergruber flere steder, saaledes
opunder Tronfjeld. Inden herredet er flere stenbrud
(skifer, veksten, klæber- og kalksten) og flere sag- og
møllebrug. L. privatbank og Foldalen sparebank.
Antagen formue 1909 3 679 000 kr., indtægt 776 000 kr.
Rørosbanen gaar gjennem herredet, og fra L.
jernbanestation fører hovedvei gjennem Foldalen til Hjerkinn
paa Dovreveien. Faa oldfund.
Lillefjeld grube er Meråker kobberverks hovedgrube,
den ligger s^^d for Meråker jernbanestation i en høide af
796 m. Î tidsrummet 1761—1895 blev der udvundet
107 426 tons malm. I 1895 nedlagdes driften, men den
optoges atter i 1906, I 1908 arbeidedes der saaledes
med 25 mand. Den gjenværende malmbeholdning i L. g.
er anslaaet til 62 000 tons. (Se Meråker verk.)
Lillehammer, kjøbstad i Kristians amt ved
nordenden af Mjøsen; 3804 indb. (1910). L. ligger med sin
hoveddel opefter en bakkeskraaning paa østsiden af
Mjøsen, nær Laagens munding. Den flade landtunge
Vingnes paa vestsiden af Mjøsen hører ogsaa byen til.
Beliggenheden er lun, og udsigten nedover Mjøsen er
stykke; franskbrød; hvirvel, slag
(paa tromme).
roll-about (e) svær, rulten
(jente).
roll-brimstone (e) stangsvovl,
roll-call @ (navne)opraab ;
appel, mønstring.
roll-collar © sjalkrave paa
vest.
rolle — (t) Rolle f — © part.
character; (cut a pitiful) figure;
(det spiller ingen r.) it is of no
consequence — ® rôle,
personnage m.
Rolle ® f, rulle, trille, bjul,
valse; trinse; tøirul ; bjelde;
dokument ; liste, fortegnelse ; rolle ;
løi-pe, rensle; (korn)harpe.
rollebesætning — ®
Rollenbesetzung, Rollenverteilung f - ©
east (of the characters) — (f)
distribution (f) des rôles.
rollen ® rulle; harpe (korn).
Roller ® m, rullemand;
rullevogn; hankat; blaakraake.
roller ©j rulle; mangletræ;
valse; forbinding, bind; rulling
(sjø); blaakraake.
roller-blind © rullegardin,
roller-bolt © hummelbolt.
rolley © rullekasse (i gruber).
Rollholz (t) n, rullestok;
hvid-bøk, -bok.
rollic © slentre; sværme, tumle
sig.
rollier ® m, raake, blaakraake.
rolling — (t) Wurm m, Kröte f
- @ little one, toddler — ®
bambin, marmot m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
