Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linajækna ... - Ordbøgerne: R - rongeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
root-glass—rorgjænger
179
Lind—Lindberg
180
du Nord). Fra 1847 til 1849 optraadte hun med
glimrende held i London. Senere virkede hun kun i
koncertsalen, reiste paa tourné til Amerika, hvor hun giftede sig
med pianisten Otto Goldschmidt. Sine sidste leveaar
tilbragte hun i England. Hun var en høit anlagt, poetisk
idealnatur, religiøs og til det yderste samvittighedsfuld.
Talrige milde stiftelser og dotationer paa op til mill.
frc. vidner om hendes velgjørenhed. Hun ansees som
en af det 19 aarh.s største sangerinder, med en
overordentlig indtagende stemme, en sangkunst af den høieste
fuldkommenhed, et ædelt foredrag og sjeldne dramatiske
evner. Har optraadt i Kra.
Lind (tilia), trær af lindefamilien, ofte med anselig
størrelse. Bladene er noget skjævt hjerteformede og
sag-takkede, blomsterne har fem bæger- og kronblade,
talrige støvdragere og
nødfrugt. Blomsterstanden er
kvastformet og paa et langt
stykke sammenvokset med
et stort, tungeformigt
høi-A blad, som senere tjener
^JÎ frugten som
sprednings-^(fl organ. Blomsterne dufter
sterkt af honning og
bestøves ved insekter. 10
arter i tempererede egne.
I Norge kun én art, s m a
a-bladet 1. (t. parvifolia).
Den storbladede 1. (t.
grandi folia), som skiller
sig fra foregaaende ved
haarede aarsskud og
bladstilke, plantes ikke saa
sjelden ogsaa hos os. Andre
arter, der plantes i haver
eller som allétrær, er
sølv-1. (t. tomeniosa), hvis
blade er filtede paa
undersiden, t. americana og almindelig 1. (t. vulgaris). L.
har hvid, blød og let ved, som anvendes til møbler,
tegneborde etc. samt til trækul.
Lindaas, herred i Søndre Bergenhus amt, straks n. f.
Bergen, 208.01 km.^ med 4480 indb. (1910); 20.5 pr. km.^
Herredet, der svarer til Lygre og Myking sogne af
Lind-aas prestegjeld, er et kystdistrikt nordvest for Bergen.
Terrænet er smaaknauset og for det meste skogbart.
Fjeldene naar i Østlændingen paa grænsen mod Hosanger
816 m. Kysten er sterkt indskaaret af fjorde og vaager,
Fensfjorden i nordøst, Lygrefjorden i sydvest foruden en
række mindre fjorde og vaager. L. var indtil 1 jan. 1910
forenet med Austrheim herred (Austrheim og Fedje sogne).
Opgave over fordeling af aker og eng m. v. i det nye L.
herred foreligger ikke. Nedenstaaende opgave gjælder
derfor for L. sammen med Austrheim. Af arealet
opgives 28.28 km.^ at være aker og eng, 25.98 km.^
er skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand;
areal ferskvand 6.17 km.^ Der opgives at være 22 755
maal udyrket til dyrkning skikket jord, væsentlig myr.
I tidsrummet 1901—07 er der nyopdyrket 1117 maal.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri.
Der er fire meierier. Havnegangene er utilstrækkelige.
Smaabladet lind
(tilia parvifolia).
Der holdes mange sauer (smaler) (i 1907 11 491) og ikke
faa høns (i 1907 1889). Udbyttet af fiskerierne opgives
for 1908 til 21 005 kr. L. sparebank, oprettet 1865.
Antagen formue 1909 1 534 000 kr., indtægt 496 000 kr.
L. staar i livlig dampskibsforbindelse med Bergen. Mange
oldfund, syv fra stenalderen. [Litt.: H. J. Riisnæs, «Hist.
optegnelser om L. og Masfjorden» (Bergen 1896).]
Lindau, Paul (1839—), t. forfatter, kritiker og
teaterleder. Efter et fleraarig studieophold i Paris optraadte
han som satiriker med «Harmlose Briefe eines deutschen
Kleinstädters» (2 bd., 1870), «Moderne Märchen für grosse
Kinder» (s. a.) og «Litterarische Rücksichtslosigkeiten»
(1871). 1872 begyndte han udgivelsen af ugeskriftet «Die
Gegenwart», hvis ledelse han forestod til 1881, og hvori
han vandt navn som en baade kyndig og frygtet kritiker.
Senere udgav han maanedsskriftet «Nord und Süd». Af
hans talrige, scenisk virkningsfulde, men litterært seet
ikke synderlig fremragende skuespil kan nævnes «Maria
und Magdalena» (1872), «Ein Erfolg» (1874) og «Der
Andere» (1893). Han har ogsaa skrevet en række romaner,
der henter sit stof fra Berlins moderne liv, f. eks. «Der
Zug nach Westen», «Arme Mädchen» og «Spitzen». (De
fleste af hans fortællinger er oversat til dansk og norsk.)
Af hans talrige kritiske arbeider kan nævnes «Molière»
(1871), «Musset» (1877), «Gesammelte Aufsätze; Beiträge
zur Litteraturgeschichte der Gegenwart» (1875) og
«Nüchterne Briefe aus Bayreuth» (1876). L. har været chef
for Berliner Theater og Deutsches Theater og har som
saadan indlagt sig fortjenester ved at foranstalte
opførelser af nordiske skuespil, særlig Ibsens og Bjørnsons.
Lindau, by i Bayern, ved Bodensjøen, i Schwaben, paa
en 0, forbundet med fastlandet ved en jernbanevold
(jernbaneforbindelser med München og Wien) og en bro;
6500 indb. Landbrug og dertil knyttet industri, livlig
gjennemgangshandel og dampskibsfart.
Lindberg, Gusten (1852—), sv. billedhugger; har
bl. a. skabt «Dimman» (1904, Nationalmuseet i Sthm.) og
«Vågen», begge nøgne kvindestatuer, udført med fin
skjønhedssans.
Lindberg, Jacob Christian (1797—1857), d. prest
og teol. forfatter, lærd orientalist og kjender af puniske
mynter. Som Grundtvigs tilhænger kastede han sig ind i
dennes kirkekamp og blev den, der væsentlig førte den
i litteraturen. Efter at have levet 14 aar uden offentlig
ansættelse blev han 1844 uden ansøgning sogneprest i
Tingsted paa Falster. Her fik han fuldført sin
fremragende bibeloversættelse (1837—53).
Lindberg, JohanAdolf (1839—) og E r i k (1873—),
SV. medaljører, begge paavirket af moderne fransk
plaket-kunst. Arbeider af begge i Kra. kunstindustrimuseum.
Lindberg, Johan August (1846—), sv. skuespiller,
blev 19 aar gammel elev ved det Kgl. teater i Stockholm,
men tog allerede det følgende aar engagement ved et
reisende selskab og begyndte dermed det vandreliv, som,
afbrudt ved en studiereise til Paris, har ført ham
gjen-nem hele Skandinavien som skuespiller, instruktør,
direktør og oplæser. Fast ansat har han været i Helsingfors,
hvor han 1876 første gang spillede Hamlet, i Stockholm
(baade ved Nya teatern, Dramatiska teatern og det Kgl.
teater) og i Göteborg, hvor han var direktør. Fra 1908
er han knyttet til det Kgl. teater i Stockholm som skue-
root-glass © svibelglas,
rootless @ rodløs,
rootlet (e) rodspire, rodtrevl,
rooty (e) fuld af rødder,
rope (e) reb, taug; knippe;
(taug)ende; tamp; (fugls) tarme,
indvolde ; tampe, give tamp.
ascend the high r.s sætte sig
paa den høie hest.
rope @ drage sig langt ud;
(vin) være lang; trække, hale. r.
off afmerke med tauge,
rope-band @ raabaand.
rope-maker (§ rebslager,
rope-making, ropery (e)
rebslageri.
rope-walk @ reberbane,
rope-yarn @ kabelgarn,
ropiness (e) seighed,
klæbrighed.
roping (e) som trækker sig ud
i traad(e), lang, træg, seig.
ropy @ som kan trækkes ud;
seig.
roquefort ® m, roquefortost,
roquelaure © rokkelor,
over-frak til at knappe fra øverst til
nederst.
roquentin (Î) m, gammel
ud-haler.
roquer (f) rokere (i schak).
roquet (î) m, mops, liden hund.
roquette ® f, slags kaal.
roquille ® f, pægl.
ror — (t) Steuer(ruder) n ; Helm
(an Backbord!) — ©rudder, helm
— ® gouvernail m, barre f.
rorbænk - ® Ruderbank f
-© thwart — (D banc (m) de nage,
rorgjænger — ©Rudergast m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
