Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindberg ... - Ordbøgerne: R - rorqual ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Lindberg—Lindeman
182
rorqual-roseau
spiller og instruktør, L. har flere gange besøgt Norge;
særlig nævneværdig var hans gjestespil paa Møllergadens
teater i Kra. høsten 1883, da han med sit selskab opførte
€ Gengangere», som ikke før havde været spillet paa
nogen norsk scene. L. er en udpræget moderne kunstner,
som navnlig har gjort sig fortjent ved sine tolkninger
af Ibsenske skikkelser (Osvald, Jon Gabriel Borkman).
Lindberg, SextusOtto (1835—89), sv. botaniker,
blev 1857 lærer i medicinsk naturhistorie og farmakognosi
i Upsala og var fra 1865 til sin død professor i botanik
ved universitetet i Helsingfors. L. har udgivet en stor
mængde afhandlinger (ialt 125), hvoraf de fleste
omhandler moser; særlig er hans arbeider over mosernes
systematik af stort værd. Af hans publikationer paa
dette omraade skal nævnes «Utkast till en naturlig
gruppering af Europas bladmossor med toppsittande fruct>
(1878), «Europas och Nordamerikas hvitmossor (sphagna)
jemte en inledning om utvecklingen och organbildningen
inom mossornas tre hufvudgrupper» (1883).
Lindblad, Adolf Fredrik(1801—78), sv. komponist,
«Sveriges Schubert», elev af Zelter i Berlin, ledede i nogle
aar en musikskole i Stockholm, underviste bl. a. kongens
børn, var medlem af akademiet og nød i det hele megen
anseelse. Hans kompositioner omfatter symfonier,
kammermusik, en opera «Frondørerne», korverkerne
«Drømmene» og «Om vinterkväll», men det er især hans vakre
og melodiøse sange, som, delvis til egne tekster, har
skabt hans ry, «Fänrik Ståls sägner», «Foglen paa grenen»,
«Skjutsgossen» og mangfoldige andre. Flere af dem har
været sunget af hans elev Jenny Lind.
Lindblad, Otto Jonas (1809—64), sv. komponist,
dr. philos., organist og klokker i Skåne, stiftede i 1834
studentersangforeningen i Lund og komponerede for den
en række af Sveriges bedste mandskvartetter: «Vintern
rasat ut», «Angbåtssång», «Längtan till landet»,
«Strids-bön», «Till skogs en liten fogel flog» og den svenske
kongesang «Ur svenska hjärtans djup» m. fl,
Lindboe, Axel Hagbarth (1846—), n. læge,
reservelæge ved Rotvold sindssygeasyl 1872, ved Gaustad 1874,
direktør for Eg sindssygeasyl 1880—82, for Gaustad
sindssygeasyl fra 1882. I denne stilling har L. indlagt
sig væsentlige fortjenester navnlig som administrator.
Lindboe, Jakob Albert (1843—1902), n. jurist og
politiker. Student 1863, cand. jur, 1867, nedsatte sig
1869 som overretssagfører i Trondhjem, hvor han bl. a.
var medlem af byens formandskab 1882—86 og en
aar-række direktør i Norges bank. 1891 sorenskriver i
Nordmør, fra 1892 lagmand i Eidsiva- og Frostatings
lagdømme. Repræsenterede Trondhjem og Levanger paa
stortinget 1895—1900, hvor han tilhørte yderste venstre.
Ham «tilkommer uden tvil æren af at have været den af
samtidens norske politikere, som drog konsekvenserne
af venstres unionspolitiske standpunkt med størst skarphed
og klarhed og vedstod dem med størst mod. Han
udtalte (bl. a. med stor styrke under debatten om stortingets
dagsorden af 7 juni 1895), at der bare var én forhandling
paa det unionspolitiske omraade, som han vilde være
med paa, og det var en saadan, som stillede sig til maal
at faa afviklet det statsretslige fællesskab mellem rigerne
lige til en enig og fredelig opløsning af foreningen» (Sars
i «Norges historie» VI, 2).
Linde, Antonius van der (1833—97), holl.
forfatter, fra 1876 overbibliotekar i Wiesbaden. L. har
ydet bidrag til bogtrykkerkunstens historie: «De
Haar-lemsche Gosterlegende» (Haag 1870), «Gutenberg» (Stuttgart
1878), «Geschichte der Erfindung der Buchdruckerkunst»
(Berlin 1886, 3 bd.).
Lindeberg, Anders (1789—1849), sv. publicist og
dramatisk forfatter. Tjenstgjorde som officer 1808—21.
1821—33 redaktør af «Stockholms-posten», senere
medarbeider ved «Aftonbladet» (til 1842). 1834 udsendte
han et skrift om teaterforholdene i Stockholm, for hvilket
han som majestætsforbryder blev dømt til døden (da
han ikke vilde modtage benaadning, maatte kongen
benaade ham ved almindelig amnesti). Hans dramatiske
arbeider er ikke betydelige: «Blanka» (1822, tragedie),
«Toni» (1832), «Grannarna» (1844, bearbeidelse af Fr.
Bremers roman) o. fl. 1819 havde L. faaet det svenske
akademis store pris for et digt «Mina drömmar».
Lindefamilien (tiliaceæ), tofrøbladede, frikronede
planter, mest trær og buske med spredte, hele eller
lappede blade, forsynet med let affaldende akselblade.
Blomsterstanden er oftest kvastformig. Blomsterne er
regelmæssige og undersædige med 4—5 blade i bægeret
og den som regel store og vakkert farvede krone, talrige
støvdragere, kapselfrugt eller nød. L. indeholder
omtrent 400 arter, væsentlig fordelt paa tropiske og
subtropiske egne. Herhen hører f. eks. lind, corchorus og
sparmannia. De fleste er gavntrær og anvendes ogsaa
for bastens skyld, «lindebast», «jutehamp».
Lindegren, Amalia (1814—91), sv. malerinde; hun
tilhører Düsseldorferskolen, har ogsaa studeret i Paris.
Hun har for det meste dyrket genrebilledet, ofte med
emne fra Dalarne, saaledes i «Søndagsaften i en dalstue»
(Nationalmuseum, Sthm.), men har ogsaa malet portræter,
saaledes et af Tidemand i Göteborgs museum. Et par
arbeider af hende findes i Kunstmuseet i Kra.
Lindelandsfossen. 1. To vandfald i Sireaaen; Øvre
L. opgives for tiden (1911) at repræsentere 2120 og Nedre
L. 1760 eff. hk. — 2. L. i Sogndalselven, Sogndal herred,
opgives for tiden (1911) at repræsentere 500 efl". hk.
Lindeman, Ole Andreas (1769—1857), n. musiker,
organist ved Vor Frue kirke i Trondhjem, elev af
kapelmester Wernicke i Kbh. — Hans søn Fredrik
Christian L. (1803—68) overtog faderens stilling som
organist i Trondhjem efter at have været religionslærer ved
døvstummeinstitutet og organist ved Hospitalskirken. —
En anden søn Ludvig Mathias L. (1812—87) var den
mest fremragende af siegten. Han fik af faderen
undervisning i pianospil, orgelspil og teori og spillede
allerede som barn paa faderens koncerter og ved
gudstjenesten. I Kra. var han en tid cellist i teaterorkestret og
studerede teologi, men opgav studierne, da han i 1839
blev organist ved Vor Frelsers kirke, hvor han virkede
til sin død. Han var ogsaa kantor og sanglærer ved
Vaisenhuset samt lærer i kirkesang og messe ved
universitetets praktisk-teologiske seminarium. I 1871 foretog
han en koncertreise til London for sammen med andre
europæiske orgelmestere efter indbydelse at deltage i
indvielsen af et nyt orgel i Royal Albert Hall. Paa denne
reise holdt han en række koncerter, bl. a. med egne
kompositioner og norske folkemelodier. Sammen med
— @ helmsman — (|) timonier m.
rorqual © & ® m, finhval,
tuehval,
rorskarl — ® Ruderer m —
(e) rower, boatman ~ @ rameur,
nageur m.
ros — ® Lob n ; (faa r,) gelobt
v^’erden — @ praise — ©louange
f, éloge m.
ros (D m, vævske.
rosace (f) f, roset (i arkitektur),
rosacées ® f pl, rosefamilien,
rosaceous © rosenagtig;
tiø-rende til rosefamilien,
rosage (f) m, alperose,
rosaire ® m, rosary ©
rosenkrans, paternosterbaand ; @ ogs.
rosenbed, -have.
rosat ® af roser, huile r.
rosenolje.
rosbif ® m, oksesteg,
rose — ® loben, rühmen ; (varer)
anpreisen — © praise, commend,
laud; (r, sig af) glory in, boast of;
(r nde) commendatory, laudatory
— (?) louer, vanter; (s, sine varer)
faire l’arUcle; (r.nde) élogieux,
louanguex.
rose (blomst) — ® Rose f —
© rose — ® rose f.
Rose (t) f; rose © & (î) f, rose;
(t) ogs. rosen (sygdom); © ogs.
rosette; brus(e) (paa kande); ® ogs,
rosenrød ; (f) m, rosenrød farve,
rosenrødt.
rosé (D rosenfarvet, rosa,
blegrød.
roseate © rosenfarvet;
blomstrende; rosensmykket,
roseau (|) m, rør, siv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
