- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
183-184

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindberg ... - Ordbøgerne: R - rorqual ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183

rose-croix—Rosenzüchter

sin søn Peter stiftede han i 1883 i form af en
musik-og organistskole det nuværende konservatorium i
Kristiania. Han var ogsaa med at stifte det Filharmoniske
selskab der og var direktionsmedlem i flere musikalske
institutioner. Han var landets fornemste teoretiker og
kontrapunktist og virkede særlig kraftig for en forbedring
af salmesangen, hvilket foranledigede en mangeaarig,
hidsig og meget vidtløftig avisfeide, der gik under navn
af «salmesangstriden», og hvori han bl. a. havde en heftig
modstander i Joh. D. Behrens. Hans «Koralbog» blev dog
autoriseret til kirkebrug. Et overordentlig frugtbart og
betydningsfuldt arbeide udførte han ogsaa som samler
af norske folkemelodier. Denne indsamling begyndte han
i 1848 og fortsatte dermed gjennem mange aar.
Resultatet foreligger hovedsagelig i hans monumentale
kildever k «Ældre og nyere
norske fjeldmelodier» for
piano med underlagt
tekst. Det omfatter ca.
1000 tildels utrykte viser,
melodier, danse, slaatter
m. V. Der foreligger
ogsaa fra hans haand andre
samlinger og
bearbeidelser, ligesom han leverede
melodibilag til Landstads
og Jørgen Moes
samlinger af folkeviser. Hans
mange egne
kompositioner omfatter kantater ved
Karl XV’s død, Oscar ll’s
kroning,
Schweigaards-monumentets afsløring
m.v., kirkekor, flere
hundrede salmer og
religiøse melodier, hvoriblandt
mange af vore alier
ypperste, musik til Wergelands «Campbellerne», som
ved opførelsen paa Strömbergs teater i Kristiania 1828
foranledigede det bekjendte teaterslag og en senere
voldsom avisfeide. — En tredje søn Just
Riddervold L. (1822—94) fulgte i faderens spor og blev
organist først i Kristiansand, senere i Trondhjem. Ogsaa
han har udgivet endel kompositioner og et
undervisnings-verk. — Peter Brynie L. (1858—), søn af L. M. L.,
elev af denne, senere af konservatoriet i Stockholm og
Grützmacher i Dresden (cello), er organist ved Frogner
kirke og direktør for det ovennævnte konservatorium i
Kra., hvilket han har oparbeidet til en statsunderstøttet
institution, der omfatter alle musikens grene. Han
fortsætter udgivelsen af fadeiens utrykte samlinger og har
selv komponeret talrige verker.

Linden, Maria von, grevinde (1869—), t. zoolog, har
udgivet flere verker og blev 1910 professor ved Bonns
universitet som Tysklands første kvindelige professor.

Linden. 1. L. in Hannover, by i Preussen,
regje-ringsdistrikt Hannover, skilt fra Hannover ved Ihme,
bielv til Leine; 57 941 indb. (1905). Metalindustri. —
2. L. in Westfalen, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Arnsberg; 9474 indb. (1905). Stenkulsbergverk,
jernstøberi og maskinfabriker.

Linden—Lindesnes

184

(Fot. af Fr. Klem.)
Ludvig Mathias Lindeman.

Lindenau, se Leipzig.

Lindenschmit, Ludwig (1809—93), t. arkæolog,
lagde sig fra 1846 efter studiet af de nationale oldsager
og mindesmerker. 1851 oprettedes i Mainz et
centralmuseum for afstøbninger og facsimiler af betydeligere
gjenstande og fund fra hele Tyskland, med L. som
forstander. Han var en forbitret modstander af nordisk
oldkyndighed, især «tredelingssystemet», som han aldrig
anerkjendte, men faktisk selv fulgte i sine arbeider, bl. a.
«Altertümer unsrer heidnischen Vorzeit» (4 bd.). Af
«Handbuch der deutschen Altertumskunde» udkom kun
1 bd.. Merovingertiden.

Lindeqvist, Johan (1823—98), sv.-n. agronom, f. i
Skaraborgs lan, uddannet ved Skara veterinærskole og
Degebergs landbrugsinstitut, blev 1855 ansat i Norge som
statsagronom og fik senere titelen «bestyrer af de offentlige
foranstaltninger til husdyravlens fremme». L. virkede i
vort land til 1871 og indlagde sig store fortjenester af
vort husdyrbrug, ikke mindst ved sit arbeide for
udstillinger. Hans arbeide for dølehestens og
telemarks-kvægets forædling var grundlæggende. L. skrev bl. a.
«Haandbog i Norges husdyravl» (1862), hvoraf kun
første del udkom.

Linderberg, Peder Theodor Fernando (1854—),
d. socialøkonom. Var i sin ungdom en tid i Norge som
gartnerlærling, fra 1881 journalist i Kjøbenhavn, en tid
sterkt paavirket af Henry George og levende interesseret
for sociale spørsmaal. Ledede 1889 — 95 det
socialreformatoriske Dansk arbeiderforbund. Vakte 1895
op-merksomhed i vide kredse ved sit programskrift
«Fri-konkurrancen og socialismen» og fik nu anledning til at
uddybe sine studier i udlandet. Fik 1899 oprettet det
Sociale sekretariat og bibliotek, hvis leder og redaktør
af dets organ «Samfundets krav» han senere har været.
Hans virksomhed her, som foredragsholder og forfatter,
har været af stor betydning for udbredelse af social
oplysning i Danmark og Norge. Blandt hans senere
verker er «Karl Marx og den historiske socialisme»
(1899; kun 1 bd. foreligger), «Kristendommen og den
sociale udvikling» (bd. 1 — 3, 1903—08) og «Grundtræk
af samfundslæren» (1908). L. staar i sit grundsyn den
kristelig-sociale opfatning nær.

Linderud, n. gaard i Østre Aker med en samlet skyld
af ca. 110 skyldmark og en udstrækning af 8200 maal.
Gaarden, der oprindelig var klostergods under
Maria-kirken, blev ved seculariseringen krongods og kom i 1679
i byskriver Mogens Lauritzens eie; siden har gaarden
uafbrudt i 230 aar gjennem syv slegtled været eiet af
samme siegt, idet kancelliraad M. L. Mogensens eneste
datter ved sit egteskab bragte den til assessor og
general-krigskommissær Haagen Mathiesen, hvis sønnesøns søn
statsraad Christian P. Mathiesen siden 1893 er eier af
den smukke gamle gaard, der saavel i ældre og yngre
tid har spillet en rolle i Kra.s og omegns selskabsliv.
Den anselige bebyggelse skriver sig fra ca. 1700, ligesom
ogsaa haveanlægget er meget gammelt. [Litt.: H. Krog
Steffens, «L. og slegterne Mogensen og Mathiesen» (1899).]

Lindesnes, den sydligste pynt af Norges fastland,
57 ° 58 ’ 43" nord for ækvator. Paa L , der er beliggende
omtrent midtveis mellem Farsund og Mandal, ligger L.
første ordens kystfyr. Fast lys med blink af 12 sek.s

rose-croix (D m, rosenkreuzer
(tyske sekterere),
rosée (D f, dug.
rose-fish @ uer.
rose-head (e) brus(e) paa kande,
rose-knot @ rosette,
roselière (f) f, siv-, rørkrat.
rose-mallow @ stokrose,
rosemary @ rosmarin,
rosen (sygdom) — (t) Rotlauf

m, Rose f — @ St. Anthony’s fire,
erysipelas, the rose - ©érysipèle m.
Rosenbeet (t) n, rosenbed,
rosenbusk — ©Rosenstrauch,
-buseh m — (e) rose-bush — (fj
rosier m.

rosenkaal - ® Rosenkohl m
~ @ Brussels-sprouts — ® chou
(m) de Bruxelles.

rosenkrans — ® Rosenkranz

m - © garland, wreath of roses ;
(til bøn) rosary; (læse sin r.) count
one’s beads - (f) couronne (f) de
roses; (til bøn) chapelet, rosaire m.

rosenoble @ rosenobèl
(gammel engelsk guldmynt),

rosenolje — (g Rose löl n
-(?) rose-oil, otto, attar of roses
-d) huile rosat; huile, essence (f) de
roses.

rosenrød — ® rosenrot, rosig

— (e) rosy, rose coloured, rose-red

— ® (couleur de) rose; rosé;
vermeil ; (se alt r.t) voir tout en rose.

rosenskjær-©rosiger
Sctiim-mer, Rosenschimmer m — (e) rosy
hue - (f) lueur (f) rosée; (ir.) en
rose.

Rosenzüchter (t) m,
rosengartner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free