- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
207-208

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lister ... - Ordbøgerne: R - rouleur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

roundhead—rousseur

207

Listerskøite—Liszt

208

grænsen mod Nedenes amt naar op i en høide af 1410 m.
Af arealet er 280.32 km.^ aker og eng, 1863 km.^ skog,
hvoraf 21 km.^ statsskog. Der er 128 095 maal udyrket
til dyrkning skikket jord, og i tidsrummet 1901—07 er
der nyopdyrket 10 717 maal. Den samlede folkemængde
er (1910) 82 551, deraf falder 22 299 paabyerne(Kristiansand,
Mandal, Farsund og Flekkefjord). Befolkningstætheden
i landdistriktet er 8.29 pr. km.^ Det tættest befolkede
herred er Oddernes med 44.81 pr. km.’^, og det tyndest
befolkede er Øvre Siredalen med 0.71 pr. km.^ Langs
kysten er bebyggelsen flere steder samlet i strandsteder
og landsbylignende grupper (Høllen i Søgne, Snig og
Aavigen ved Undalselvens udløb, Høllen ved Spangereid,
Agnefest i Lyngdal, Øisanden ved Kvinas udløb samt
ved Rasvaag i Kirkehavn, paa Hitterøen ved Flekkefjord
og paa Lister). Opefter dalene og heierne er bebyggelsen
derimod som regel meget spredt. Af befolkningen
opgives 201 at være svenskfødte, 25 danskfødte, 28 tyskere;
257 er amerikansk fødte. De vigtigste næringsveie er
jordbrug, skogbrug og fiskeri. Hertil kommer
fabrikvirksomhed og skibsfart. Den samlede værdi af
kreaturbesætningerne opgives for 1907 til 5 785 841 kr., og
værdien af fjærfæet til 101 580 kr. Kvægracen er den
stedegne lyngdalsrace. I 1905 var der 17 meierier, og
der indveiedes ialt ved meierierne 4 009 172 kg. melk.
Der udføres adskillig trævirke. Gjennemsnitlig er der
i femaaret 1900—05 hugget 30 000 tylvter tømmer pr.
aar. En stor del af skogen gaar til tøndestav. Udbyttet
af fiskerierne opgives for 1909 til 1 093 358 kr., heraf
falder 442 028 kr. paa makrelfisket, 183 830 kr. paa
hummerfangsten, 60 000 kr. paa laksefisket og 206 879 kr.
paa sild- og brislingfisket. 2264 mennesker opgives at
være fiskere. Inden amtet var der i 1908 ialt 103
industrielle bedrifter med tilsammen 2000 arbeidere; heraf
er 40 træindustrifabriker med 512 arbeidere.
Bergverksdriften og stenindustrien spiller ingen væsentlig rolle,
men nævnes bør dog molybdængruberne ved Knaben og
i Grungevassfjeldet i Fjotland. Antal skyldsatte
eien-domme opgives til 15 403 med en samlet matrikulskyld
paa 15 430 skyldmark. Skyldmarkens gjennemsnitsværdi
opgives for 1908 til 2551 kr. Den samlede værdi af
jord-eiendomme opgives for 1908 til 37 217 000 kr. Der var i
1908 29 sparebanker med en samlet forvaltningskapital
paa 26 987 813 kr. Jernbaner er det smaat med, kun en
liden stump af Sætersdalsbanen og af Flekkefjordsbanen
falder inden amtets grænser. Derimod har amtet et godt
udviklet veinet. Udenfor kysten ligger en række første
ordens kystfyre (Oksø, Songvaar, Ryvingen, Lindesnes og
Lister). Den samlede antagne formue opgives for 1909 til
58 512 000 kr. og indtægten til 8 338 000 kr. Fra amtets
landdistrikter vælges fire stortingsrepræsentanter. Amtet
bestaar af 34 herreder og 4 bykommuner. Der er fem
sorenskriverier og var tidligere to fogderier, nu et
politimesterdistrikt (L. og M.) samt en del af Kristiansands
politimesterdistrikt. I geistlig henseende hører amtet til
Kristiansands stift, 4 provstier, hvoraf 1 stiftsprovsti, og
20 prestegjeld, hvoraf 1 bymenighed. I militær
henseende udgjør amtet den væsentlige del af Lister bataljon
under Agdesiden regiment, Kristiansandske brigade. Fra
Lister foregaar en betydelig udvandring til Amerika. I
tidsrummet 1901—07 udvandrede der saaledes 15 000 per-

soner aarlig. Amtets navn er foreslaaet forandret til
Vestagder. — Sprog. De østligste bygdemaal i amtet
og kystmaalene vestover indtil Flekkefjord er (for et par
prestegjeld kun i det væsentlige) e-maal (se art.
Lige-vegtsloven) og danner ogsaa i andre henseender en
overgang til maalene i Nedenes amt (se Nedenes og
Sætersdalen). Den større del af amtet har a-maal.
Det eiendommeligste ved disse maal er, at i, ij, û, som
mangesteds er noget diftongiske, foran n og m falder
sammen med de sedvanlige diftonger ei, øy og au, f. eks.
teime, time, søyna, vise, tdun, tun, medens de gamle
diftonger, naar de kommer foran n og m, bliver dybere,
f. eks. siain^ sten, glaaima, glemme. De «bløde
konsonanter» b, d, g istedetfor p, t, k, i eksempler som gaha,
gryda, koga, hersker allesteds undtagen øverst oppe, og
naar længer opover i vest end i øst. Det skarrende r
gaar vestover langs kysten til og med Vanse. [Litt.: A.
Helland, «Norges land og folk», X (1903, 2 bd.).

Listerskøite, se Baad (bd. I, sp. 609).

L’istesso tempo (ital.), samme tempo som før (mus.).

Liszt, Franz (1811—86), ungarsk pianovirtuos,
komponist, dirigent og forfatter, var søn af en usedvanlig
musikalsk begavet og veluddannet fyrstelig godsforvalter.
Han blev elev af Reicha
og Paër, hengav sig efter
faderens død til
sværmerisk religiøsitet, saa
han endog holdt paa at
gaa i kloster, kom i
berøring med og under
paavirkning af Paganini,
Chopin, Berlioz, Victor
Hugo, George Sand m. fl.,
indgik en fri forbindelse
med grevinde d’Agoult

(forfatterpseudonymet
Daniel Stern), med hvem
han fik tre børn,
deriblandt datteren Gosima,
hans elev Hans v. Bülows
og senere Richard
Wagners hustru. I nogen
tid lærer ved
konservatoriet i Genf. Efter
bruddet med sin elskerinde

reiste L. i triumf rundt i Europa som en
tonekunstens fyrste og forgudedes næsten til afsind, men
opgav i tide det nervesvækkende og tildels
demoraliserende koncertliv og nedsatte sig i Weimar, hvor
han øvede en overordentlig indflydelse som lærer for
en stor kreds af fanatisk beundrende elever, leder af
de offentlige koncerter, kapelmester ved operaen og
bragte en række udenlandske kompositioner frem. Her
opførtes «Lohengrin» første gang, og et sterkt
venskabs-baand knyttedes mellem ham og Wagner. L. gik som
abbed ind i den geistlige stand, levede afvekslende i
Rom, Buda-Pest og i Weimar, hvor han gav undervisning.
Hyppig ledede han ogsaa musikfester og bragte egne
verker frem. Han døde under Wagnerfestspillene i
Bayreuth. L. er ved sin omfattende virksomhed og sin
personlighed et fænomen i musikhistorien, mest helstøbt i

Franz Liszt.

roundhead (e) rundhoved,
puritaner; morgenstjerne (slags vaaben).

roundhouse (ê) politiarrest,
liul; hytte; ruf; galleri.

rounding @ rundagtig;
klædning (omkring taug).

roundish @ rundagtig.
roundness @ rundhed;
runding; ligefremhed.

round-robin (e) forestilling, an-

dragende med underskrifterne
anbragt i ring.
round-trade @ byttehandel,
roupie ® f, næsedryp.
roupieux ® med dryppende
næse.

roupiller ® blunde, døse, lure,
sove.

roupilleur ® m, (en som) so-

roure (f) m, se rouvre,
rouse @ vække; sætte i
bevægelse, oprøre; opjage, -skræmme;
vaagne, blive vaagen ; komme i
bevægelse, faa fart i sig; (sjøudtr.)
rause, haïe; (sb) (drikke)gilde.
rouser (e) vækker,
rouspétance ® f: faire de
la r. gjøre vrøvl, mukke, knurre
= rouspéter.

roussâtre (Î) rødlig,
rousse ® m, øgenavn paa
konstabel; f, politiet.

rousseau (f) (m), rødhaaret
(mand, fyr).

rousselet (f) m, sukkerpære.
rousserole ® f, sivtrost.
roussette ® f, (slags)
sommerpære; flyvende hund.

rousseur ® f, rødhed, rød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free