Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liszt ... - Ordbøgerne: R - roussi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
rov—rowel
samerede lig eller en afbildning deraf stilledes frem.
Fra denne skik skriver sig formen paa mange gravmæler.
L. d. p. er eg. benævnelsen paa en seng i festsalen, som
kun anvendtes ved høitidelige ceremonielle leiligheder.
Liter, hulmaal i lande med metersystemet, ~ 1 dm.®
= 100 cm.^
Lithium (kem. tegn Li, atomvegt 7.03) er et metal,
der tilhører alkalimetallernes gruppe. Det forekommer
temmelig udbredt i naturen, om end i ringe mængde,
saaledes i forskjellige mineralvande og i asken efter flere
planter, f. eks. tobak og sukkerbeter. L. forekommer
ogsaa i smaa mængder i mange almindelige mineraler
og bergarter, saaledes i flere arter feldspat og kalksten.
I større mængde findes det som silikat lepidolitli eller
lithionglimmer, som fosfat i trifyllin og amblygonit, af
hvilket sidste mineral de fleste 1.-forbindelser teknisk
fremstilles. L. er et sølvhvidt, seigt metal, der har
egenvegten 0.59 og saaledes er det letteste af alle faste
stoffe. Ophedet smelter det ved 180° og forbrænder ved
videre ophedning med sterkt lysende flamme til l.-oksyd,
Li 2 O, et hvidt stof, der med vand gaar over til
1.-hydroksyd, LiOH, som har stor lighed med
natrium-hydroksyd. L.-saltene har stor lighed med kalium- og
natriumsaltene, dog adskiller 1. sig fra disse metaller
ved tungtopløseligheden af l.-karbonatet og -fosfatet. De
flygtige l.-forbindelser meddeler en farveløs gasflamme en
smuk rød farve og opdages derfor let i
spektralappa-ratet. Forskjellige l.-salte finder medicinsk anvendelse
mod sygdomme i urinveiene, mod gigt og reumatisme.
Litho . . se Lito . . .
Li tin, by i det sydvestlige Rusland, guv. Podolien,
ved Sgaras munding i Bug; 9428 indb. (1897). I
omegnen drives betydelig biavl.
Li’tis consortium, procesfællesskab.
Li’tis contestatio, fastslaaen af, hvad en retstvist
dreier sig om; sker i regelen gjennem forligsklage eller
stevning.
Li’tis denunciatio, meddelelse om en retstvist fra
en part til en tredjemand, som derved gives anledning
til at varetage sit tarv.
Li^tis renunciatio, frafaldelse af en iretteført sag.
For at faa en sag hævet, kræves i regelen sagsøgtes
samtykke.
Litle (Basse), Hans Pedersen, til Foss og Sem
(1540—1602), n. kansler, søn av nedennævnte Peder
Hansen L., deltog tilsjøs i syvaarskrigen og opnaaede
efter dens slutning et par mindre len i Norge, hvor han
i 1592 udnævntes til kansler. 1574—78 var han forlenet
med Bergenhus m. m., senere med Vesteraalen og Lofoten
(1579—80), Nedenes og Raabygdelaget (1585—92). Fra
1593 havde han en væsentlig andel i arbeidet med at
forbedre og oversætte landsloven, hvilket førte til
udgivelsen af den nye lovbog 1604. Siegten uddøde med
hans søn Fredrik Hansen til Foss aar 1616. Sem havde
H. P. kort før sin død mageskiftet til kronen.
Litle, Peder Hansen, til Sem og Foss (d. 1551),
tilhørte en gammel, lavadelig sjællandsk æt, hvis ene
linje kaldes Basse, den anden, hvortil P. H. hørte,
hyppigst L. P. H. synes at være kommet til Norge som
kjøgemester hos oslobispen Hans Mule, men vendte senere
tilbage til Danmark og gjorde under grevefeiden tjeneste
Liter—Litografi
212
som skibshøvedsmand, hvorpaa han blev betroet
Akershus len, som han bestyrede med iver og dygtighed.
Under et par reiser i det nordenfjeldske (1529 og 1534)
gjorde han bekjendtskab med den rige fru Inger
Ottes-datter til Østraat, hvis datter Ingeborg han egtede. Han
erhvervede et betydeligt jordegods søndenfjelds, deriblandt
sædegaardene Sem og Foss (Fossesholm). [Litt.: «Hist.
tidsskrift», III, 347 ff.]
Litleré, Mons (1867—95), n. boghandler. Efter i
kort tid at have drevet omførselshandel med
landsmaals-bøger grundlagde han 1886 Norskmaalets bokhandel,
som først havde sit sæde paa hans hjemsted Naustdal i
Søndfjord, men allerede 1887 flyttedes til Bergen. Her
overtog han ogsaa ledelsen af «Firda og Sygnafylkets avis»,
som han senere blev eier af, og kom efterhaanden til at
overtage forlaget af en hel række landsmaalsforfatteres
arbeider (Garborg, Tvedt, Sivle, Løland o. s. v.). Han
udgav desuden adskillige bøger paa rigsmaal. L., der
forenede idealistens begeistring for opgaven med
fremragende forretningsdygtighed, gjorde i en vanskelig tid
en betydelig indsats i landsmaalsarbeidet. [Litt. : Jens
Tvedt i «Syn og segn» (1910).]
Litofani,_se Diafan.
Litografi kaldes den af Aloys Senefelder (s. d.) 1796
opfundne fremgangsmaade for reproduktion af skrift og
billeder ved stentryk. Stenene, som anvendes, bestaar
af kulsur kalk, de er tætte og ganske ensartede, og de
bedste af dem faaes fra Solenhofen i Bayern. Stenpladen
maa være aldeles plan, og paa den tegnes skriften eller
billedet, der skal reproduceres, med litografisk kridt
eller tusch. Anvendes kridt, maa stenen først «kornes»
med sand, og reproduktionen faar da karakter af en
kridttegning. Den litografiske tusch er et fedt stof, der
bestaar af sæbe, voks, talg, skjellak og kjønrøg, der tegnes
med pen eller ridsefjær, og stenen maa ved denne
fremgangsmaade være glat, dog ikke poleret. Den fedtholdige
farve trækker sig ind i den porøse sten, denne etses
med salpetersyre og overstryges med en gummiopløsning.
Derved bliver de aabne steder, naar stenen fugtes,
uimodtagelige for tryksværten, der kun fæstner sig ved tegningen.
Ved denne metode ligger baade tegningen og de aabne
steder i samme plan. Efter en anden etses stenen slig,
at billedet bliver staaende ophøiet. Dette gjøres dog
sjelden. Derimod ridses tegningen ofte ind med staalnaal
eller diamant, fordybningerne fyldes da af tryksværten,
medens de aabne steder er uimodtagelige for denne. —
Istedetfor at udføre tegningen lige paa stenen, kan man
tegne paa «autografisk papir» med litografisk tusch eller
autografisk blæk og ved at fugte papiret føre tegningen
over paa stenen. Farve-1. trykkes med farver, der
tilberedes med oljefernis, og hver farve maa have sin egen
sten; ved overtryk kan man fremkalde nye farver og
farvetoner. Istedetfor sten er man i de senere tider
begyndt at bruge plader af zink eller aluminium (algrafi).
L. øvedes oprindelig alene som en fri kunst, tegningen
udførtes enten af kunstneren selv eller af en tegnekyndig
haandverker. Fotografiets opfindelse muliggjorde senere
en mekanisk fremgangsmaade, foto-1. Man har her flere
metoder; ved en af dem gaar man frem paa følgende
maade: fotografiet (negativet) føres over paa fotolitografisk
papir. Over dette udbredes et tyndt lag fed farve, der
rousse aprilmaane. vents (m pi)
r. aprilvinde,
rov — ® Raub m — © prey,
spoil, plunder; (røveri) rapine,
robbery ~ ® (røveri) pillage,
brigandage m, rapine f; (kvinde-,
barner.) enlèvement ; rapt m ; (det
røvede) proie f; (bytte) butin m.
rovbegjærlig — (t)
raub-begierig, raubsüchtig - @ rapa-
cious — ® avide de proie ; rapace ;
(zool.) carnassier.
rovbegj ærlighed — ®
Raub-begier(de) f — rapacity,
rapaci-ousness — (î) rapacité f.
rovdyr — ® Raubtier n — (e)
beast of prey — (g animal (m)
féroce, de proie; carnassier m.
rove (ê vandre, streife (om);
gjennemvandre, -streife; grovspinde;
vandring; lochette, trillet
(uld)-væge; (tilsjøs) klinkeplade.
rover @ vandrer; vægelsindet
person; sjørøver, fribytter;
marodør. at r.s paa slump.
rovfugl - ® Raubvogel m —
@ bird of prey — (f) oiseau (m) de
proie.
row (e) rad, række.
row (i) ro; roning; baadfart,
rotur; spektakel, tumult,
rowable @ robar.
rowan, r.tree (e) se roan(tree).
rowdy (e) brutal, grov, voldsom,
raa; (amerik.) pøbel, (gade)slusk.
rowdyism @ brutalitet,
raa-hed, pøbelagtighed.
rowel @ (spore)hiul; mile(ring);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
