Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liverpool ... - Ordbøgerne: R - rubeola ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
rubstone—Rückfahrt
skrifter» udkom 1850—52. Biografi af J. Mortensen i
den nævnte brevsamling.]
Livïnen (ital. Valle Leventina), dal i Schweiz, kanton
Ticino, mellem Airolo og Biasca.
Livingston [li’vingStdn]. 1. Edward L. (1764—
1836), nordamer, politiker; 1785 sagfører, 1795—1801
unionsrepræsentant, var republikaner og en glimrende
taler. 1801—03 major i New York, drog til New Orleans
paa grund af gjæld, som han dog senere betalte, blev
atter unionsrepræsentant 1823—29, derefter senator, 1831
—33 statssekretær og 1833—35 gesandt i Paris. L. er
særhg berømt for sit verk «System of penal law» (1821
—24). — 2. Robert L. (1746—1813), foreg.s broder,
1773 sagfører, 1776 medlem af kongressen i Philadelphia,
1781—83 statssekretær, 1801—05 gesandt i Paris, ordnede
kjøbet af Louisiana; derpaa unionssenator. L.
understøttede ivrig Robert Fulton.
Livingstone [li’vi^stdn], David (1813—73), skotsk
læge og missionær, den største af alle afrikareisende.
Som bomuldsspinder studerede han medicin og teologi
og gik 1840 som missionær til Kaplandets indre. Vandrede
1849 gjennem
Kalahari-ørkenen, opdagede s. a.
Ngamisjøen, 1851 Sambesi,
fulgte 1853 dennes øvre
løb og naaede endelig 31
mai 1854 den portugisiske
by Loanda paa vestkysten.
Fulgte saa den samme vei
tilbage og fortsatte nedover
Sambesi til dens munding,
som han naaede 20 mai
1856. Den første af en
videnskabelig uddannet
europæer foretagne
Afrika-gjennemreise var udført.
Undersøgte paa sin anden
reise (1858-64) strøget
mellem Sambesi og
Nyassa-sjøen og opdagede
Shirwa-sjøen. Paa sin tredje store
reise (1866—73) naaede han
opad elven Rovuma Nyassasjøen og drog videre n.v. til
Tanganjikasjøen, opdagede s.v. Bangveolosjøen, fulgte
dennes afløb Luapula til Moerosjøen, opdagede Kongos
øvre løb, Lualaba, som han fulgte nordover til Nyangwe,
og som han en tid troede var Nilens kildeelv. Maatte
paa grund af sygdom og andre vanskeligheder afbryde
sine forskninger og drage til Udjidji ved Tanganjika,
hvor Stanley s (s. d.) hjælpeekspedition fandt ham 10 nov.
1871. Undersøgte sammen med Stanley Tanganjika’s
nordende og beviste, at sjøens vand ikke flød nordover.
Udrustet af Stanley med nye hjælpemidler og nyt mod
drog han aug. 1872 igjen mod s.v. for endelig at løse
Central-Afrikas hydrografiske gaader. Men anstrengelser
og ugunstige veirforhold undergrov hans helbred, og 1 mai
1873 døde han af dysenteri i Ghitambo’s landsby syd
for Bangveolo. Tro tjenere førte hans lig den lange vei
ud til østkysten; det blev bisat i Westminster Abbey.
L., «Afrikas apostel», var en utrættelig forsker, som
klargjorde næsten hele Syd-Afrikas geografi, lige stor
Livïnen—Livland
220
David Livingstone.
som menneske, opdager og missionær, i sjelden grad
afholdt af befolkningen i denne verdensdel, som han i
menneskekjærlighedens og videnskabens interesse ofrede
30 aar af sit liv. Har skrevet: «Missionary travels and
researches in South Africa» I—II (London 1857, ny udg.
1900), «Narrative of an expedition to the Zambesi and
its tributories» (London 1865), begge ogsaa i danske
oversættelser af Wøldike. «The last journals of L. in
Central-Africa from 1865 to his death» blev udgivet af Waller
(London 1874), dansk overs, af Zink. Biografier af Blaikie
(1881), Barth (1882), Johnston (1891). Flere byer,
missions-stationer og bjerge i Afrika er opkaldt efter L.
Livistöna, siegt af palmer, tildels høie trær med tyk
stamme og stor krone af viftedannede blade med tornet
stilk. Smaa, hvide blomster i stor samling; bærfrugt.
12 arter i Australien og Ostindien, enkelte dyrkes som
prydplanter i stuer og veksthuse, f. eks. Z. chinensis og
Z. rotundifolia.
Livïus, Titus (59 f. Kr.—17 e. Kr.), rom.
historieskriver, f. i Patavium (nu Padua). Om hans liv vides
ikke meget; han synes at have levet i Rom uden offentlig
virksomhed og i god forstaaelse med Augustus. Han er
berømt ved sin romerske historie; den er forfattet i aarene
efter 27 f. Kr. og har ialt bestaaet af 142 bøger, der gik
til aar 9 e. Kr. Bevaret er kun 1—10 (753—293 f. Kr.)
og 21—45 bog (218—167 f. Kr.) foruden brudstykker og
indholdsangivelsen af andre bøger. — L. var mere retor
og filosof end historieforsker, og han gik til verket med
det maal at give en sammenhængende, æstetisk tiltalende
fremstilling af Roms historie, hvori hans brændende
fædrelandskjærlighed skulde faa udtryk. Dette er
lykkedes ham, og det imponerende verk var af hans samtid
og gjennem mange aarhundreder beundret som mønster
paa et historisk verk. Det er dog nu klart, at L. har
manglet væsentlige betingelser som historieforsker ; hans
udvalg og behandling af kilder er yderst vilkaarlig, og
han mangler ganske forstaaelse af forhold som f. eks.
den romerske forfatningsudvikling, En behandling af
Roms historie lader sig ikke bygge paa L. Betydelig er
derimod verkets litterære værd, mindre ved de lange
indflettede talers ofte lovpriste indhold end ved den
sterke patriotisme, der præger fremstillingen, og den
smidige og elegante latinitet. L. er bl. a. udgivet af
Madvig og Ussing (4 bd., 1861—66).
Livïus Ândronicus (3 aarh. f. Kr.), rom. digter, var
af fødsel græker fra Syditalien, kom som krigsfange til
Rom; blev senere frigivet og overførte «Odysseen» med en
række græske dramaer til haarde og kunstlose romerske
vers. Hans skrifter indleder den latinske litteratur.
Faa brudstykker.
Livland, Rusland, østersjøprovins og guvernement,
indenfor Estland, mellem Rigabugten og Peipussjøen;
47 000 km.’^ med henimod 1\ 2 mill. indb. Dels fladt,
dels (i sydøst) bakket land (det «livlandske Schweiz»,
med Munna Mäggi (Eggebjerget), 323 m., med
Haanhof-plateauet i øst, og Gaising, 313 m., med Aaplateauet i syd).
Mange farbare elve (Düna, Pernau, livlandske Aa o. fl.),
over 600 sjøer, blandt dem Peipussjøen og Virzjärv.
Sundt klima: 4—6° middelvarme. Befolkningen er,
foruden de faa liver (s. d.), letter og ester i lige stort antal
og over 100 000 tyskere, 80 pet. protestanter, 14 pet. græsk-
rubstone (e) hvæssesten.
ruby (e) rubin,
ruchbar ® almen bekjendt.
ruche (e) & ® f, kruset
strimmel, damepynt, ruche ; ® ogs.
(bi)-kube.
ruchée ® f, bierne i kuben;
bisværm.
rucher ® m, bihytte, -have,
-hus; krusede strimler o. 1.
ruchlos ® ryggesløs, ugudelig,
gudsforgaaen.
Ruchlosigkeit (t) f,
ryggesløshed, ugudelighed.
Ruck ® m, ryk.
ruck @ rynke, krølle; folde,
lægge i (slaa) folder; fold; haug,
ruge.
Rück- ® tilbage-.
Rückantwort, -äusserung
(t) f, (gjen)svar.
Rückbleibsel ® n, levning.
Rückblick ® m, tilbageblik.
Rückbürgschaft ® f,
kontrakaution.
rücken ® rykke, flytte, die
Uhr r. stille uret. den Hut r.
lette paa hatten.
Rücken ® m, rvg(stød); bagside.
Rückendarre (t) f,
rygmarvs-tæring.
Röckenlehne (t) f, stolryg;
rygstød.
Rückenmark ® n, rygmarv.
Rückenmarksdarre ® f,
ryg-marvstæring.
Rückerinnerung (î) f,
erindri’ng, gjenkaldelse.
Rückfahrt ® f, tilbagereise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
