Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livlæge ... - Ordbøgerne: R - Rückfall ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Rückschluss-ructation
som er et endnu ældre redskab, men er selv delvis afløst
af slaa- og meiemaskinen. I mere ulændt mark vil der
dog altid blive brug for 1. L. har et skarpt skjærende,
noget krumbøiet blad og fæstes ved en eller anden
paa-binding til et orv og drives ved haandkraft. Der er to
former, den alm. 1. og stutt-1.; den sidste bruges mest
paa Vestlandet og i enkelte fjeldbygder, der det er rigtig
ulændt. En slaattekar vil med 1. kunne slaa ca. 4—6
maal (à 10 ar) pr. dag paa jevn mark.
Ljan el. S tub belj an, n. gaard i Østre Aker,
hovedsædet i det store Ljangods, der bestaar af værdifulde
skogeiendomme i Aker, Nesodden, Ski, Aas og Kraakstad
herreder til en skyld af 410 skyldmark. Godset eiedes
i lang tid af flere danske adelsmænd og kom i 1669 i
den rige kristianiaraadmand Peder Pederssøn Müllers
besiddelse, hvorfra det gjennem gifte vandrede over til
slegterne Leuch, Holter og Vogt, indtil
generalkrigskom-missær Peder Holter til Hafslund og Borregaard i 1765
kjøbte det. Hans enke Maren Juel bragte gaarden til
sine to mænd generalauditør Ole Chr. Wessel og
stats-raad M. G. Rosenkrantz, der 1799 solgte eiendommen til
sin frues broderdatter Gjertrud Maren Juel, gift med
Ljan—Lian o estacado
224
Ljan gaard.
(Efter tegning af Th. Holmboe.)
generalveimester Lars Ingier, hvis siegt fremdeles eier
den smukt beliggende og meget herskabelige eiendom.
Den statelige hovedbygning, der er opført af Peder Holter
i 1760-aarene, indeholder betydelige samlinger af malerier,
gammelt porcellæn og andre kunstskatte. [Litt.: H. Krog
Steftens, «Hvitebjørn og Stubljan» (1898).]
Ljan, villakvarter omkring jernbanestationen af samme
navn straks syd for Kristiania (8 km.) paa østsiden af
Bundefjorden, Aker herred. Bebyggelsen ligger opefter
en brat fjeldskraaning; 69 huse, 622 indb. Ved L. er
en husflidsskole og en emballageskole. Hovedveien langs
Kristianifjordens østside deler sig ved L. i en gren mod
s. til Drøbak, Moss og Kraakstad og en mod s.ø. til
Enebak. Straks syd for villastrøget ligger L. g a a r d (s. d.).
Ljene’vitsj, N. P., se Lenevitsj.
Ljore, i den gamle norske røgstue den firkantede
aabning i taget anbragt over ildstedet i stuens midte;
gjennem 1. slap røgen ud, og lyset faldt ind. L. kunde
lukkes ved en sjaa, en ramme, hvorover der var spændt
en gjennemskinnelig hinde, og sjaaen bevægedes ved en
lang nedhængende sjaastang fæstet til dens ramme. L.
var vanligvis stuens eneste lysaabning. (Jfr. Aar es tue.)
Ljungan, elv i Sverige, udspringer paa Helagsfjeldet
øverst i Härjedalen (grænsen af Jämtland og Norge),
strømmer gjennem Härjedalen, Jämtland og Medelpad
og munder udenfor (s. f.) Sundsvall i Alnösundet i
Botten-viken. Nederst kaldes L. Njurundaälv. Ved mundingen
ligger Svartvik. 325 km. lang, vanddistrikt 13 000 km.^
Af sjøer i vasdraget kan nævnes Storsjon (563 m. o. h.)
i Härjedalen, Grucksjön samt de sammenhængende
Fotingen-Lännäsjön-Klövsjön. Endvidere paa grænsen af
Medelpad Hävern, Holmsjön m. fl. Største tilløb
Gimån i Medelpad, afløbet for en hel del indsjøer, bl. a.
Refsundssjön, Jämtlands næststørste. L. har et meget
stridt løb med mange stryk særlig nedenfor Holmsjön.
Ljunggren, Gustaf Håkon Jordan (1823—1905),
SV. litteraturhistoriker, 1844 dr. phil., 1847 docent i
æstetik i Lund, 1859—89 professor, 1865 medlem af
akademiet. Talrige arbeider, bl. a. c Svenska dramat
intill slutet af 17 årh.» (1864), «Bellman och Fredmans
epistlar» (1867), «Svenska vitterhetens häfder efter Gustaf
Ill’s død» (1—5; 1873—95), «Svenska akademiens historia
1786—1886» (1886), «Om det humoristiska elementet i
Fredmans epistlar samt om de i dem uppträdende
personer» og «Studier öfver Holberg» (de to sidste i «Nord.
universitetstidsskrift», 3 og 9 aargang).
Ljusnan (Lj usneelven), elv i Sverige, udspringer
ved Ljusnestöten paa grænsen af Härjedalen og Norge,
gaar gjennem Härjedalen (som næsten helt tilhører L.s
vanddistrikt), forbi Sveg, for tiden (1911) endepunkt for
den centrale indlandslinje, gjennem Hälsingland, hvor
den danner Lafors, og fra Ljusdal af bøier sydover og
følges af Nordstambanen og fra Bollnäs (hvor den
optager sit største tilløb Voksna) østover og munder efter
at have dannet flere indsjøer ud i Bottenviken ved
Ljusne. 370 km. lang.
Ljørdalen, dalføre nær grænsen mod Sverige, øst for
og parallelt med Tryssildalføret, Tryssil herred.
Hedemarkens amt. Dalføret, der staar i bygdeveisforbindelse med
Tryssildalføret, gjennemstrømmes af elven Ljøra, der
flyder til Vestre Dalälv i Sverige. En stor del af skogen
er paa svenske bolags hænder.
Llandovery [ljan-] kaldes i England en underafdeling
af den oversiluriske lagserie; anvendes nu ogsaa for en
gruppe af den n. oversilur, svarende til etagerne 6 og 7.
Llandudno [Ijandi’dno], by i det nordvestlige Wales,
Carnarvonshire; 9279 indb. (1901). L. har kobbergruber
og er et meget besøgt badested.
Llanelli [Ija’neli], by i det sydlige Wales,
Carnarvonshire; 25 617 indb. (1901). L. har tre dokker for store
sjøskibe og udfører kul, jern, kobber, bly og tin.
Lianes [ljå’nes], by i det nordlige Spanien, prov.
Oviedo, Asturien; 18 648 indb. (1901). L. har en gotisk
kirke, en liden havn og driver kvægavl.
Llano estacädo [ljå’no estaka’do] {å.e. opstaket slette),
ørkenagtig høislette i de Forenede stater, i det
nordvestlige Texas og det østlige Ny Mexico. Den vældige vidde,
som har et fladeindhold af 70 000 km.^, stiger brat op
fra lavlandet omkring til en høide af 1000—1500 m.
Navnet skyldes de staker, som er sat ved de faa
opkommer, foråt disse kan sees langt borte.
Riickschluss ® m,
tilbagebeslutning.
Rückschreiben ® n,
svarskrivelse.
Rückschritt® m, tilbageskridt,
• gang.
Rückschrittler ® m,
bagstræver,
rückschrittlich ®
tilbage-gaaende, reaktionær.
Rückseite ® f, bagside,
rucksen ® kurre.
Rücksicht ® f, hensyn;
henseende.
rücksichtlich, -sichts ® med
hensyn til.
rücksichtslos ® hensynsløs,
rücksichtsvoll ® hensynsfuld.
Rücksitz ® m, bagsæde.
Rücksprache ® f : R. halten,
nehmen konferere, raadføre sig
(med).
Rückstand (t) m, rest, restance.
rückständig (©tilbagestaaende,
resterende.
Rückstoss (t) m, tilbagestød,
-slag.
Rücktritt ® m, tilbagetræden.
Rückvergütung ® f,
tilbagebetaling, godtgjørelse.
rückversichern ®
gjenfor-sikre.
Rückwand ® f, bagvæg,
rückwärts ®baglængs, tilbage.
Rückweg ® m, tilbagevei.
ruckweise ® i ryk, stødvis.
Rückwirkung ® f,
tilbagevirkning.
Rückzug ® m, tilbagetog,
ructation (e) opstød fra maven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
