Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lofoten og Vesteraalen fogderi ... - Ordbøgerne: R - ruler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Lofoten og Vesteraalen fogderi—Lofthus
238
uler
flertalsendelser er -a og -e, bestemt -an og en, men de
ord, som i flertal faar omlyd, har -9r, bestemt -drn eller
-n (bø’kdr, best. bø’kdrn). Intetkjøii flertals artikel er
-an (husan). Dativ bruges ikke.
Lofoten og Vesteraalen fogderi, svarende til det
nuværende L. og V. politimesterdistrikt, omfatter de store
øgrupper Lofoten (s. d.) og Vesteraalen (s. d.) i Nordlands
amt paa grænsen mod Tromsø amt. Det samlede areal
er 3749.43 km.’ med 47 801 indb. (1910). L. bestaar af
herrederne Vaagan, Borge, Gimsøy, Buksnes, Flakstad,
Værøy, Hadsel, Bø, Øksnes, Sortland og Dverberg.
Naturen er storslagen og rigt vekslende. Et virvar af
blankskurede skarpe tinder med snebræer i botnerne,
grønne græs- og skogklædte lier og mange vande. Øerne
er adskilt ved for det meste trange sund med rivende
tidevandsstrømme. Kysten er specielt i Vesteraalen
sterkt indskaaret af dybe fjorde, der flere steder paa det
nærmeste opdeler øerne (Hinnøen og Langøen) i flere
dele. Langs kysterne bor folket mest samlet i tætte
husklynger ved fiskevær og handelssteder. Jordbruget
har i de senere aar gjort betydelige fremskridt.
Industrien er fremblomstrende, særlig i Vesteraalen, hvor der
ogsaa er en del bergverksdrift. Af arealet opgives 129.41
km.’ at være aker og eng, 140.76 km.’ skog, 88.38 km.’
at være ferskvand. Af kornsorter dyrkes der væsentlig
byg. 154 473 maal opgives at egne sig for opdyrkning;
i tidsrummet 1901—07 er der nyopdyrket 5217 maal.
Den vigtigste næringsvei er fiskeri. I Lofoten skreifisket
og i Vesteraalen ved siden deraf ogsaa silde- og
kveite-fiske m. m.; der opgives i 1908 at være 8874 havfiskere
og 384 fjordfiskere med 704 doryer, 352 mindre og 81
større seilfartøier, 101 motorfartøier og 16 dampskibe.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1908 til 8 802 677 kr.,
deraf falder 7175 534 kr. paa skreifisket, 616450 kr. paa
sildefisket og 332 937 kr. paa kveitefisket.
Lofotfisket. Paa flere steder langs vor vest- og
nordvestkyst samler havtorsken eller skreien sig for at gyde i
vaarmaanederne, hovedsagelig i feb., mars og april. Det
berømteste af alle steder, hvor skreien søger under land,
er Lofoten. Her har der fra umindelige tider aarlig
fore-gaaet et stort fiskeri, der til sine tider har givet
be-skjæftigelse for over 30 000 fiskere i sæsonen. Fiskerne
hører hjemme paa kysten helt fra Trøndelagen og til
Finmarken og samles gjerne i Lofoten straks over nytaar.
Fiskeriet foregaar fra jan. til april langs Vestfjordens
vestside fra Hinnøens sydside og langs alle Lofotens øer
helt ud til Værø og Røst. Udbyttet fra disse to steder
indgaar dog ikke i opgaverne over L. Der findes paa
denne strækning en mængde fiskehavne eller vær, hvor
fiskerne kan finde ankerplads, afhænde sin fisk og faa
husrum i de saakaldte rorboder. Fiskeriet dreves i
tidligere tider udelukkende med haandsnøre og fra aabne
baade. I 16 aarh. begyndte linerne under megen kamp
at faa indpas, og først i forrige aarh. begyndte garn at
bruges. Nu anvendes alle redskaber. Dels er baadene
endnu de gamle aabne fembøringer eller otringer; men
man er dog nu i høi grad gaaet over til anvendelsen af
dækkede sneiseiisfartøier med eller uden motor. Mange
anvender ogsaa fiskedampere. Ved hvert vær er der
opsyn, og havet er delt mellem garnfiskere og linefiskere,
saaledes at de forskjellige redskaber ikke kan sættes paa
ruier @ linjal; hersker,
magthaver.
rule-staff © ri, rei.
rulle vb - ® rollen; wälzen;
(op) (den Vorhang) ogs. aufziehen;
(tøi) mangeln - (g roll; (om
blodet) circulate; (lintøi) mangle,
caiender; draw, pull (the blinds up,
down) - (D (intr.) rouler; (hjul)
tourner; (trans.) (faire) rouler,
tourner; (deig) abaisser; (tøi)
ca-landrer; (r. ned, op, teppe) baisser,
lever; (r. sammen) (en)rouler.
rulle Sb — ® Rolle, Walze f;
(til tøi) Mangel f — © (valse) roll(er),
cylinder; (til lintøi) mangle - (f)
rouleau m; (til tøi) calandre;
(pergaments ) ogs. rôle m; (liste)
ogs. liste f.
rullegardin — (t) Rollvorhang
samme steder. Ellers vilde hele havet blive en eneste
vase av liner og garn, og fiskeriet vilde ødelægges. Men
selv med denne havdeling indtræder der vanskelige
forholde, særlig i aaringer da fisken i særlig grad trækker
ind til enkelte vær, hvor da den største del av
fiskeralmuen samler sig. I enkelte aaringer kan fisken findes
jevnt over hele Lofoten. Andre tider er der mest
omkring Henningsvær, Kabelvaag, Skraaven (saakaldt
Øst-lofotfiske). Andre aaringer samles fiskemasserne mere
vesterpaa, fra Balstad og udover mod Moskenes (saakaldt
Vestlofotfiske). Fisken kjøbes enten af kjøbefartøier,
der flekker og salter den, for senere paa vaaren at
tilvirke den til klipfisk; eller den kjøbes af landkjøbere,
der hænger den til tørring paa hjell og tilvirker den
som rundfisk eller stokfisk, hovedsagelig for det italienske
marked. Fisken sælges som regel hel og betales pr. styk.
Stykkeprisen kan variere fra 18 øre og indtil henved
50 øre. Av leveren dampes medicintran. Rognen saltes
i tønder og sælges i Frankrige til sardinagn, og
torskehovederne bliver tørket og solgt til guanofabriker, der
tilvirker guano eller kraftfoder. L. har til alle tider
været meget variabelt, og der findes gamle beretninger
om gode og mislige aar. Siden 1866, fra hvilken tid
statistiske oplysninger foreligger, har udbyttet varieret
betydelig. I de sidste 20 aar (fra 1889 til 1908) har
variationen i deltagelse og udbytte været følgende :
Antal fiskere . . . Maksimum 32 600. Minimum 18 000
torsk .... — 38600000. — 8400000
» torsk pr. fisker — 1 184. — 369
Det sletteste udbytte saavel i antal torsk som i antal
torsk pr. fisker faldt i 1900, og maksimum saavel for
antal fiskere, udbytte og udbytte pr. fisker faldt i 1895.
Loftesnæs, Nils Johannessen (1789—1848),
eids-voldsmand, gaardbruger fra Sogndal i Sogn, var 1814
musketer ved Sogndalske kompani og blev af andet
Ber-genhusiske infanteriregiment valgt til anden deputeret
til rigsforsamlingen paa Eidsvold.
Lofthus, GhristianJenssøn(l 750—97), f. i
Øster-risør, uegte barn av en ung officerssøn i Lillesand, arvede
gaarden L. i Vestre Moland efter morbroderen og fik
1781 det trondhjemske Videnskabernes selskabs største
præmie for indførte forbedringer i gaardsbruget ; kom i
strid med øvrigheden, men vandt sympati hos bønderne
og reiste sommeren 1786 to gange til Kjøbenhavn, hvor
han personlig overrakte kronprins Fredrik et med 329
underskrifter forsynet klageskrift fra almuen i
Kristiansands stift over forurettelser fra embedsmændenes og de
rige byborgeres side. For at skaffe beviser for klagernes
sandfærdighed, samlede han bønderne i Nedenes og
Raa-bygdelaget om sig og lod sig give fuldmagter til at handle
paa deres vegne. Paany begav han sig derefter paa vei
til Kjøbenhavn, men vaagede sig ikke længere end til
Helsingborg, hvor han vendte om. En arrestordre, som
blev udfærdiget mod ham, kunde ikke straks iverksættes,
da bønderne flokkede sig mandsterkt om ham; men da
flokkene spredtes, blev L. grebet (mars 1787) og indsat
i fængsel paa Akershus. En kommission dømte ham
1792 til livsvarigt fæstningsarbeide i jern, og denne dom
stadfæstedes af høiesteret 1797, to aar efter L.s’ død.
L.s sørgelige skjæbne vakte megen deltagelse, ikke bare
blandt bønderne paa Sørlandet, som forgjæves havde
m. Rouleau n — (e) (roller-)blind,
sun-blind — (f) store m.
rullepølse - (t) Schlack-,
Rollwurst f - (e) collared beef - ®
viande (f) roulée.
rullesten - (Fj Rollstein, Kiesel,
Schlotter m — @ (liden rund)
pebble, (større) boulder — ® galet;
caillou (m) roulé.
rullestok - (t) Rollholz n -
® mangling cylinder - (î) rouleau
m (de calandre).
rulling - ® Schlingern,
Roi-len; Mangeln n - @ rolling; (af
tøi) mangling, calendering - (f)
roulement; (af tøi) calandrage m.
Rülp(s) ® m, opstød, rap(ing).
rülpsen (t) rape,
rum — ® Raum, Platz m,
(af-delt) Fach n — @ room, space;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
