Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Logaritmetabel ... - Ordbøgerne: R - rumle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rumpelkammer—run
243
Logogri^f—Lokal
244
Herodot), mest jonere, der skrev i den joniske dialekt;
mest bekjendt Hekataios, Akusilaos, Xanthos, Hellanikos;
kun brudstykker bevaret, der viser I.s interesse for
genealogi og byhistorie, men at de savnede blik for historisk
sammenhæng. L. er ogsaa betegnelse for forfattere af
retstaler til brug for andre (f. eks. Lysias).
Logogri^f, se Gaade.
Logone, Central-Afrika, vestlig bielv til Schari,
udspringer paa Ubakafjeldene i Kamerun (tysk), rinder n.ø.
og nord gjennem Fransk Kongo og Kamerun (landskab L.).
Staar ved bifurkation i forbindelse med Nigers bielv Benue.
Logos (græ.), betyder «ordet» el. «fornuften», og bruges
desuden som betegnelse for alle fornuftytringer: tanke,
tale, lære, visdom o. s. v. I den stoiske filosofi betegner
1. den guddommelige fornuft, som virker, gjennemtrænger
og udfolder sig i verdensaltet. I den jødisk alexandrinske
religionsfilosofi er 1. dels udtryk for den evige i sig selv
hvilende guddommelige visdom, dels for det
guddommelige skaberord, hvorved alt bliver til. Johannesevangeliet
benytter 1. som betegnelse for Jesus i hans evige væren
hos Gud, før han blev menneske: se Joh. 1, 1 og 14;
jfr. 1 Joh.s brev 1, 1 og Joh.s aab. 19, 13. Den senere
teologi har overveiende paa grundlag af prologen til
Johannesevangeliet udviklet læren om Jesu præeksistens
(s. d. og Kri s to logi).
Logrono, provins i det nordlige Spanien,
Gammel-Kastilien; 5041 km.^ med 199 818 indb. (1906).
Hovedstaden L. ligger ved Ebro, over hvilken der fører en
gammel bro; 19237 indb. (1900). Betydelig vinhandel.
Logwood [lå’gwud], blaatræ, se Gampechetræet.
Lohäja^ by i Arabien, vilajetet Jemen, ved
Rødehavet, 350 km. nord for Bab el-Mandebstrædet; 5 til
10 000 indb.; kaffehandel.
Loharano (kilde), n. missionsstation i Madagaskars
indland, anlagt 1870 af missionær Rosaas. Har for tiden
(1911) ca. 6000 kristne.
Lohengrin, tysk digtning fra middelalderen, slutter
sig til Wolfram v. Eschenbachs «Parzival», men er ikke
forfattet af ham. Hovedstoffet i de til gralsagnenes kreds
hørende epos viser paavirkning af Amor- og Psychemyten.
Gjennem R. Wagners berømte opera af samme navn er
dette stof blevet alles eiendom. — L. føres i en af en
svane trukket baad til sin udkaarede, hvem han forbyder
at spørge efter hans navn og herkomst. Da hun af sin
nysgjerrighed forledes til at gjøre det skjæbnesvangre
spørsmaal, viser svanen sig igjen og fører ham tilbage
til den hellige Gral.
Lohgarvning, se Garvning.
Lohse, Oswald (1845—), t. astrofysiker, studerede
1862—65 kemi i Leipzig, blev assistent hos Vogel i
Bothkamp (Holstein) og er siden 1882 observator ved det
astrofysiske observatorium i Potsdam; undersøger specielt
planeternes fysiske beskaffenhed, maaler dobbeltstjerner.
Loigny [Iwani’J, landsby i Frankrige, depart.
Eure-et-Loire, n. f. Orleans; 508 indb. (1891). Her seirede 2
dec. 1870 storhertugen af Mecklenburg over den franske
Loire-armés venstre fløi under general Chanzy.
Loing [Iwæ]^ venstre bielv til Seine i Frankrige,
udspringer ved St. Sauveur i depart. Yonne, 375 m. o. h.,
gaar i nordlig retning og falder ud ved Moret, 160 km.
lang. L.-kanalen fører fra Montarges til Seine.
Rumpelkammer ® f,
pulterkammer.
rumpeln (t) ramle, rumle,
buldre.
Rumpf (t) m, krop; skrog;
(træ)stub, stuv; skjortebul;
mølle-tragt, -skrue.
rümpfen ® krumme, traîkke
sammen; rynke paa (næsen),
rump-piece @ lændestykke.
rump-steak © mørbrad,
rumpus @ (dagligtale) opstyr,
tullemut.
rumskjøds (sjøudtr.) ~ (t)
raumsctiots — (g) botti sheets aft;
(seile r.) run, sail large, have the
wind free - (?) aller (courir, avoir)
vent largue.
rumstere — (g rumoren; {r. i)
wirtschaften — (g (r. i) rummage;
Loir [Iwar], venstre bielv til Sarthe i det vestlige
Frankrige, udspringer ved Illiers i depart. Eure-et-Loire,
gaar i sydvestlig retning og munder ud nord for Angers.
310 km. lang, hvoraf 120 km. er seilbar.
Loire [Iwar], Frankriges største elv, udspringer
mellem Gerbier de Jonc og Mt. Mezene i Gevennerne, 1375
m. o. h., flyder i nordlig retning til Orléans, derpaa s.v.
forbi Tours og v. forbi Nantes, hvorfra den danner et
bredt elvegab, og St. Nazaire ud i Atlanterhavet, 980 km.
lang, vanddistrikt 121 000 km.^ Tilløb fra høire Arroux,
Mayenne-Sarthe og Erdre, fra venstre Allier, Cher, Indre,
Vienne. L. har en meget vekslende vandstand, mange
sandbanker og øer, fra Roanne ved dens øvre løb følges
den af en skibskanal, fra øvre L. kanal til Saône
(Ganal-du-centre), endvidere kanaler til Seine fra Briare
(Loing-kanalen) og Orléans; i Nantes begynder
Nantes-Brest-kanalen og L.s sjøkanal. — For at forebygge
oversvømmelser er L. nedenfor Orléans inddæmmet af 6 m.
høie diger. Vandstanden er overordentlig vekslende, dels
som følge af vaarflommen, dels paa grund af tidevandet,
som strømmer ind fra havet ved høivande, dels endelig
fordi kanal-forbindelserne med Seinen (s. d.) trækker L.
ind i denne elvs vandstandsforhold. I jan. 1910 steg
L. flere meter og naaede høieste vandstand siden 1856.
I dagene mellem 21 og 28 jan. oversvømmedes mange
byer og foraarsagedes særdeles store tab.
Loire [Iwar], Frankrige, departement omkring elven
L., paa centralplateauet, mellem Mts. du Forez og Mts.
du Lyonnais, 4800 km.^; 644 000 indb., 130 pr. km.^
deles i tre arrondissementer: St. Étienne, Montbrisson og
Roanne. Hovedstad St. Étienne.
Loire-lnférieure [Iwar-æferiø’r] (Nedre-Loire),
Frankrige, departement ved Loires munding, i Bretagne, 6980
km.^; 666 800 indb., 97 pr. km.^
Loiret [Iwaræ], Frankrige. 1. Lidet tilløb fra venstre
til Loire kort nedenfor Orléans, egentlig kun en
forgrening av hovedelven, idet kilderne er et underjordisk
afløb fra denne sidste ovenfor Orléans. — 2.
Departement omkring Loires nordlige bøining, det tidligere
Orléannais; 6802 km.^ 365 000 indb., 53 pr. km ^ deles
i fire arrondissementer: Orléans, Gien, Montargis,
Pithiviers. Hovedstad : Orléans.
Loir-et-Cher [Iwaresœr], Frankrige, depart, ved Loire
mellem Orléans og Tours, 6422 km.^ 276 000 indb., 43
pr. km.^; deles i tre arrondissementer : Blois, Romorantin,
Vendôme. Hovedstad: Blois.
Loja [lå’l^a] (Loxa). 1. By i det sydlige Spanien,
prov. Granada, ved Genil; 19 198 indb. (1900). L. har
borgruiner, klædes- og papirfabriker. Byen er gammel
og kaldtes af romerne Ilipula magna. — 2. Syd-Amerika,
fjelddal i det sydlige Ecuador, hvor byen L., hovedstad
i prov. L., 3220 m. o. h., med ca. 10 000 indb.
Lok (cy stopfer is), smaa, fine bregner med tyndt, 2—
3 gange fjærdelt løv, paa hvis bagside runde sporehobe
med bægerlignende slør. Syv arter, alle i nordlig
tempererede egne. I Norge er skjør-1. (c. fragilis, s. d.)
og tildels berg-1. (c. montana) almindelige.
Loka, badested i Grythytte sogn i Örebro län i Sverige,
bekjendt særlig for sine varmlufts-, gytje- og massagebad.
Lokal (af lat. locus, sted), stedlig, hvad der er
indskrænket til et enkelt sted.
(absolut) make a noise — ® faire
du tapage (vacarme) ; (r. i) mettre
sens dessus dessous.
Rumænien — ® Rumänien n
- @ Roumania - ® la
Roumanie f.
run (e) løbe, rende; rømme; flyde;
smelte; lyde; lade løbe; drive;
opstille (en kandidat); drive, støde;
bryde(blokade); (ind)smugle; løb(en),
rend ; gang ; færd, fremgangsmaade;
popularitet, kurs, sukces; sterk
efterspørsel, rift ; panik, storm paa
en bank; par, af møllestene;
havn(e-gang), beite; (skibsudtr.) løb,
agterskarpe udenbords; (sjø)tur, fart;
(smugler)ekspedition ; (mus.) løb ;
suite, af kort ; tilløb, tilsprang, r.
low, short slippe op. r. mad
blive forrykt, r. him close
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
