Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London ... - Ordbøgerne: R - Russ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
London—Longering
258
heder. Dens styre, the Corporation of the City of L.,
sammensættes af raader og aldermen valgt af City’s 27
underafdelinger (wards), med den af the aldermen aarlig
valgte lord mayor i spidsen. Lord mayorens embedsbolig
er the Mansion House. En vigtig rolle i City’s
forvaltning, bl. a. ved valg af kommunale funktionærer, spiller
the Livery, en repræsentation for the City companies,
oprindelig laug eller gilder. En betydelig virksomhed er
fattig- og sygepleien i L., saavel den offentlige med et
budget paa 60—70 mill. kr. som den private (ca. 150
sygehuse m. m ). — L. er kongelig residens, sæde for
parlamentet, de fremmede gesandter o. s. v. Norsk
legation og generalkonsulat. — Det keltiske anlæg Llyndin
(d. e. sjøstad, skibsfæste) var allerede i romertiden en
betydelig by (Londinium) og i den angelsaksiske tid
bispesæde og hovedstad i kongeriget Essex. Alfred den
store befæstede byen (886), Vilhelm erobreren byggede
the Tower og gav byen et fribrev, dens rettigheder
udvidedes ved Magna charta. I Elisabeths tid tog L.
fremtrædende del i rigets opkomst. 1665 hjemsøgtes den af
en frygtelig pest, 1666 af en ildebrand, som lagde 15
City wards med 13 000 huse i aske. Denne ildebrand
bevirkede en stor efterspørsel efter norsk trælast. I 1851
holdtes den første (1861 den tredje) verdensudstilling i L.
Ofte har L. været sædet for diplomatiske forhandlinger,
saaledes i feb. 1830 (Grækenlands uafhængighedserklæring),
jan. 1831 (Belgiens uafhængighedserklæring), juli 1850, mai
1852 og mai 1864 (om det siesvig-holstenske spørsmaal
og tronfølgen i Danmark), mai 1867 (om Luxemburg) og
jan. 1871 (Sortehavs-spørsmaalet). [Litt.: Arbeider af
Gomme, Hunt, Heckethorn, det fattige L. er indgaaende
skildret af C. Booth, «Life and labour of the people in L.>
(1889—1903, 17 bd.); middelalderens L. af W. Besant,
parkerne af Cecil, etc. Et større dansk arbeide af H.
Cavling (1904).]
London [In’nddn], by i Canada, Ontario, paa eidet
mellem Huron- og Eriesjøen, 160 km. n.ø. for Detroit;
37 981 indb. (1901). Mange skoler, stor industri og handel.
London-deklarationen. Fra dec. 1908—feb. 1909
holdtes der i London en international
sjøkrigsrets-konference, hvor der foruden fra England mødte
repræsentanter fra Tyskland, Amerikas Forenede stater,
Østerrige-Ungarn, Frankrige, Italien, Japan, Nederlandene,
Rusland og Spanien. Initiativet til konferencen var
udgaaet fra den engelske regjering, som vilde søge at
faa vedtaget ensartede bestemmelser om de forhold, som
kunde komme under paadømmelse af en international
prisedomstol, hvorom en konvention var undertegnet
paa den anden Haagkonference (s. d.). Paa konferencen
i London blev vedtaget en deklaration om sjøkrigsretten,
som blev undertegnet af de 10 magter, som deltog i
konferencen. Deklarationen, som indeholder 71
paragrafer, omhandler følgende punkter: Blokade i krigstid,
krigskontrabande, fiendtlig assistance, ødelæggelse af
neutrale priser, overførsel af fiendtligt skib til neutralt
flag, konvoi, modstand mod visitation og om
skadeserstatning. Der er skeet henvendelse ogsaa til de magter,
som ikke var repræsenteret paa konferencen, om at
tiltræde L. [Litt.: Th. Boye, «Sjøkrigsrets-konferencen i
London» i «N. tidsskr. for sjøvæsen» 1909.]
Londonderry [Wnddnde’ri]. 1. Charles William
Russ—ruste
Vane, marki af L., opr. Sir Charles Stewart (1778
—1854), eng. diplomat, udmerkede sig under
Napoleonskrigene i Spanien og Tyskland, medundertegnede freden
i Paris 1814, deltog i Wienerkongressen og forblev som
gesandt i Wien, indtil han 1822 fulgte broderen Lord
Castlereagh (s. d.) som marki af L. 1823 jarl af Vane,
var en yderliggaaende reaktionær tory. — 2. Charles
Stewart Vane-Tempest-Stewart, marki af L.
(1852—), eng. statsmand, sønnesøn af foreg.; 1878—84
medlem af underhuset, 1884 peer, 1886—89 vicekonge
i Irland, 1900—02 generalpostmester og 1902—05
undervisningsminister under Balfour.
Londonderry [Iv’nddnde’ri], Irland. 1. County
(grevskab) i prov. Ulster, midt paa nordkysten mod St.
Patricks- eller Nordkanalen, mellem elven Bann og
Lough Foyle, mellem Antrim og Donegal indtil Lough
Neagh i s.ø., ca. 2100 km.^ 144 000 indb. L. er kuperet
med klipper og lavfjeld (Mt. Sawell, i grænsen mod
Tyrone, 683 m.) med mange frugtbare dalfører.
Landbrug, linmanufaktur og fiskeri. — 2. Grevskabets
hovedstad, 7 km. ovenfor mundingen af Foyle i Lough Foyle,
40 000 indb. Skjortefabrikation m. m. Norsk
vice-konsulat. Besøgtes i 1908 af 9 norske skibe, 8085 tons.
L. hed opr. Derry, men idet Jakob I overdrog
størstedelen av grevskabet til londoner-kompanierne, opstod
navnet L. Tidlig i det 17 aarh. anlagdes
fæstningsvoldene. 1688—89 berømmelig beleiret af Jakob II.
London-konferencen 1864 skyldtes eng. initiativ og
havde til hensigt at faa ende paa den dansk-tyske krig.
Forhandlingerne begyndte 25 april og varede til 25 juni.
Efterat en vaabenstilstand var sluttet fra 12 mai til 26
juni, drøftedes fredsbetingelserne; Lord Russell foreslog
en deling efter Sli-Danevirke linjen, men de tyske magter
krævede linjen lagt nordligere; England foreslog da
voldgift til fastsættelse af grænsen, hvad ingen af de
kjæm-pende gik ind paa. Konferencen sluttede da uden resultat,
og krigen begyndte igjen.
London-protokollen undertegnedes i London 2 aug.
1850 af repræsentanter for Danmark, England, Rusland,
Frankrige samt Norge og Sverige; den gik ud paa at
fastholde det danske monarkis integritet og anerkjendte
den danske regjerings bestræbelser for at løse
arvefølge-spørsmaalet. Ved L o n d o n-t raktaten 8 mai 1852
tiltraadte samme magter foruden Østerrige og Preussen
den endelige ordning af dette, idet de forpligtede sig til
at erkjende Kristian (IX) som arving til det danske
monarki. Det Tyske forbund tiltraadte ikke denne
traktat, hvilket siden fik betydning.
Long Branch [lå’rihran^], by i de Forenede stater, New
Jersey, ved Atlanterhavet, 50 km. s. f. New York, 8872
indb. (1900). Stort badested.
Longchamps [lösä’], opr. et nonnekloster. Nu er
det en berømt veddeløbsbane i Boulogneskogen i Paris.
Der løbes sommeren igjennem kun fladløb. De mest
berømte er Grand prix de Paris, ca. 100 000 frc., i juni
maaned og Prix du Cadran i mai maaned.
Long lE.2d.on [làî]ftdn], by i Derbyshire, Midt-England;
13 045 indb. (1901). Fabrikation af kniplinger og vogne.
Longering [lårjse’rir]] benyttes som motionering af
(særlig unge) heste og som indledning til dressurarbeide.
Maalet er at gjøre hesten smidig i hals og nakke samt
Russ ® m, sod, rust i kornet,
russbeschmutzt ® sodet.
Russe ® m, russer; kakerlak.
Rüssel ® m, tryne, snabel,
snude.
russer — ® Russe m — ©
Russian — ® Russe m.
russerinde — ® Russin f —
© Russian — ® Russe f.
russet © rødbrun; (gldags)
hiemmegjort, gror; bondeklæder,
vadmel(sdragt); slags rødbrunt æble.
russety © rødbrun,
russicht, russig ® scdet;
fuld af rust.
russificere — ® russifizieren
- © russianize — ® russifier,
russianiser.
russisk — ® russisch — ©
Russian — ® russe.
russisme ® m, russevæsen,
-venskab, sympatier.
russophile ©russervenlig; m,
russerven.
russophilie ® f, russervenskab,
russophobe ® russerfiendtlig;
m, russerfiende,
rust — ® Rost; (ogs.)Brandm
(des Getreides) - © rust; (paa
korn) ogs. smut — (D rouille f.
rust © rust ; cement ; (of copper)
ir; ruste; irre(s); (flg.) sløves; gjøre
rusten, irret.
rustaud (f) bondsk, raa(barket);
m, bondetamp, grobian, raaas;
stud, laban.
ruste I — ® rosten — © rust,
become rusty ; (r. fast) get fixed by
rust - (f) se rouiller.
ruste vb II (ud ) — (t) (aus)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
