Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lopphavet ... - Ordbøgerne: R - rydde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Lopphavet—Lordose
266
rydde—ryge
ogsaa for mennesker mange steder, især i sandegne i
det tropiske Amerika.
Lopphavet er navnet paa det 60 km. brede, aabne
havstykke mellem Arnøen i Tromsø amt og Sørøen i
Finmarkens amt. Hele Nordishavet sætter her ind og
gjør det stykke til et af de veirhaardeste partier langs
leden nordpaa.
Lopt Guttormsson den mægtige (d.l432), isl.
høvding, skal have været knyttet til Erik af Pommern og
være blevet ridder. Han har skrevet «Hâttalykill»
(versemaalsnøkkel), hvert vers i sit versemaal; det er et
digt til og om L.s elskede, Kristin Oddsdatter, som
slegtskab hindrede ham i at faa tilegte.
Loptsson, Jon, se Jon Loptsson.
Lopuchin, A lex ei (ca. 1855—), rus.
politiembedsmand, var den høit betroede chef for det hemmelige
politi i St. Petersburg, hvor han færdedes i de høieste
kredse. Hans navn fløi verden over, da han 2 feb. 1909
arresteredes, anklaget for at have konspireret i ledtog
med de revolutionære. Han formaaede ikke at
modbevise sin skyld og blev efter en summarisk proces
forvist til Sibirien.
Lora del Rio, by i det sydlige Spanien, prov. Sevilla,
ved Guadalquivir; 7042 indb. (1901). L. har handel med
olje og sydfrugter.
Lorain [lårénj, by i de Forenede stater, Ohio, ved
Eriesjøen, 40 km. v. f. Cleveland; anlagt 1896, i 1906 alt
22 730 indb. Stor udførselshavn for jernmalm, tømmer
og korn. Livlig industri.
Lorange [lorån], Anders Lund (1847—88), n.
arkæolog, fra 1873 konservator ved Bergens museum.
L. begyndte sine arkæologiske udgravninger allerede som
student og grundlagde da en betydelig privatsamling,
som er overgaaet til universitetets oldsagssamling.
Foruden talrige beretninger om sine udgravninger og
under-søgelsesreiser har L. publiceret flere videnskabelige
afhandlinger og det posthume verk «Den yngre
jernalders sværd» (Bergen 1889).
L’orange [lorån], Hans Peter (1835—1907), n.
general, blev officer 1856, traadte ind i generalstaben,
var fra 1868 i en lang
række af aar lærer i
militær topografi og
land-maaling ved krigsskolen
og chef for
kadetkom-paniet 1872—85, da han
blev major ved Norske
jægerkorps, 1889
oberst-løitnant og chef for Kra.
landvernsbataljon, 1891
oberst og korpschef (Kra.),
1894 generalmajor og
chef for Trondhjemske
brigade, men s. a.
udnævnt til chef for
generalstaben, 1897
kommanderende general, 1899
generalløitnant. Ved sin
afgang 1903 modtog L.
en anerkjendende
kongelig haandskrivelse. De
grundlæggende arbeider for vor hærordning af 1909 er
L.s verk og selve hærordningen er i en væsentlig grad
knyttet til L.s og generalkrigskommissær Bratlies navne.
Efter sin afgang leverede L. i dagspressen et par
interessante artikelrækker: «Vort forsvar» og «Faren i nord».
Lorange [lorån], Karsten Tank (1838—1909), n.
officer, er den første, som har fremsat den nu almindelig
anerkjendte teori om botners og botndales dannelse,
nemlig at de er udgravet af bræer. Han kom paa denne
tanke ved kartlægningen af Jostedalsbræens omgivelser
og fremsatte den i 1868 i en til den Geografiske
op-maaling indleveret haandskreven indberetning, som paa
foranledning af A. Helland blev trykt i dennes afhandling
om botner og sækkedale i Geol. foreningen i Stockholms
«Förhandlingar», bd. II (1875).
Lora’nthus, planteslegt af misteltenfamilien, snyltende
buske med leddede stængler og tykke, helrandede blade;
blomster i klase. Frugten er et klæbrigt bær. 200 arter
i troperne. I Europa kun Z. europæus, som er brungrøn
med gulgrønne blomster og gule bær, den vokser paa ek
og kastanje saalangt mod nord som Mellemeuropa.
Lorca, Spanien, by i den sydlige del af provinsen
Murcia; 70 000 indb., i et godt vandet kulturlandskab.
Mauriske o. a. ruiner, salpeter- og krudtfabriker, olje- og
kornmøller, bly- og sølvbergdrift. Det gamle Eliocroca.
Lorck, Carl Julius (1829—82), n. maler, uddannet
i Düsseldorf under Carl Sohn og Adolf Tidemand, der
har havt stor indflydelse paa hans kunst. Hans
genrebilleder er typiske for Düsseldorferskolen. Et arbeide,
«Handelsjøden i lodshytten» (1863), i Kunstmuseet i Kra.
Lord [lådd] (eng.), herre, af oldengelsk hlaford, egentlig
den der vogter brødet, hersker (smig. eng. lady, skotsk
laird og oldn. lavarâr). Nu betyder ordet: 1. Our L.,
Vorherre. L.s supper, den hellige nadver. L. prayer,
fadervor; 2. egteherre; 3. jorddrot; 4. ærestitel for
høi-adelen i England (dog ikke om den høieste klasse, dukes,
der tituleres grace). Titelen anvendes derimod overfor
marquises, earls, viscounts, barons, alle sønner af dukes
og marquises, samt ældste søn af earls. House of l.s,
overhuset. Tillige betegnes visse høie embeder ved
1., f. eks. 1. chancellor, 1. chamberlain, 1. chief
justice, 1. mayor.
Lord Howeøerne [låddhau-], i Stillehavet, 600 km.
0. f. kysten af Australien (Ny Syd Wales), et par
vulkanske smaaøer med 100 hvide indb.
Lord-Heutenant [lådd-lefte’ndnt], kaldes den øverste
embedsmand i engelsk grevskab, udnævnt af regjeringen
paa livstid blandt distriktets store godseiere; stillingen
er rigere paa ære og ydre glans end virkelig myndighed.
— L. of Ireland er den i Dublin residerende irske
vicekonges officielle titel; han er peer, medlem af
ministeriet og gaar altsaa med dette.
Lord mayor [lådd-mæd] kaldes den øverste valgte
lokale myndighed inden de større engelske byer. Se
Mayor.
Lordöse, krumning af rygraden med konkaviteten
bagover, konveksiteten forover. Normalt er der 1. i
lænderegionen (fysiologisk 1.). Under de abnorme
belastningsforhold, som frembringes ved forøget
bækken-heldning, særlig ved medfødt hofteledsluksation forøges
1. betydelig (sadelryg).
(Fot. af Gustav Borgen.)
Hans Peter L’orange.
report ; (navnkundighed) renown,
fame; (have r. for) be renowned;
(come into) repute — (?)
(navnkundighed) réputation f; (rygte) bruit m.
rydde — (g reuten, roden, (ogs.
fig.) räumen - @ clear; (af veien)
remove, clear away, make away
with; (r. op) put in order, (hos
kjøbmænd) sell off — (?) (mark o. 1.)
essarter; (opdyrke) défricher; (af-
skoge) déboiser; (gade o. 1.)
débarrasser (de), déblayer; (bort, af
veien) enlever; se défaire de (q) ;
(hindring) lever, écarter; (op i)
ranger; mettre en ordre; faire (la
chambre); mettre (de coté).
ryddig — (t) aufgeräumt — ©
orderly, tidy, clear - (f) (bien) en
ordre.
rydning - ® Reuten, Roden;
Räumen n — © clearing osv. —
® essartage; défrichement;
déboisement; déblaiement m.
rydningsland — ® Reut ,
Rodeland n, Rodeacker m — ©
clearing(s); new land(s) — ® teiTe
(f) défrichée; essarts m pl.
rydningsmand — (t) Reuter,
Roder m — © clearer; (fig.)
pioneer - ® défricheur m.
rye (e) rug.
rye-grass @ engelsk raigræs;
slags byg.
ryg — ® Rücken m; (paa tag)
Firste f — (e) back; (bjerg-, jord-,
tag ) ridge; (attack in the) rear—
(D dos m; (bjerg-, bølge-) croupe f;
(r.stød) dossier m; (mil.) les
derrières f pl (d’une armée).
ryge l — ® rauchen, dampfer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
