Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lori ... - Ordbøgerne: R - rygte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
rykken—ryste
Losoncz [losåntsj, by i Ungarn, komitat Neograd;
9530 indb. (1900). L. har klædes- og papirfabrik og
driver handel med træ.
Losting, Johan Ludvig (1810—76), n. litograf og
maler, f. i Bergen, elev af tegneskolen sammesteds,
udførte som ung en række prospekter, portræter og
gjengivelser af nationaldragter, foretog en studiereise i
Tyskland sammen med Prahl, lagde særlig dygtighed
for dagen ved sine plancher til D. G. Danielsen og G.
W. Boecks «Om spedalskhed» (1847), studerede i Paris
1849 med statsstipendium, udførte i aarene 1855—62
plancherne til ovennævnte forfatteres verk om
hudsygdomme. L. har bl. a. som medlem af Kunstforeningens
bestyrelse nedlagt et stort arbeide for bergensk kunstliv.
Lot, Abrahams broder, Harans søn (1 Mos. 11, 27. 31),
som fulgte Abraham til Kanaan. Han bosatte sig i det
rige Sodoma (1 Mos. 13, 12) og undgik kun ved Abrahams
hjælp at blive et offer for tiendernes overfald (1 Mos. 14).
Ved Sodomas ødelæggelse (1 Mos. 19) befriedes L. og
familie paa underfuld vis, og L. blev ved sine døtre
stamfader til moabiter og ammoniter.
Lot [lå], Frankrige. 1. Tilløb til Garonne fra høire,
udspringer i de midtre Gevenner, hvor ogsaa Allier,
Ardèche og Tarn har sine kilder, 481 km., det halve løb
farbar. — 2. Departement omkring elven L.s midtre løb,
5226 km.^; 217 000 indb , 41 pr. km.^ Tre
arrondissementer: Gabors, Figeac, Gourdon. Hovedstad Gahors
ved Lot.
Lota, Sydamerika, sjøby i Ghile (prov. Goncepcion) ved
Arauco-bugten under ca. 37° s. br. med ca. 10 000 indb.
Lotbrug (lottebrug) er antagelig den ældste form af
jordleie. Romerne kaldte det colonia partiaria,
vore forfædre sagde byggja jor5 til hlutar. Leien
ydes af aarets avling og er paa forhaand bestemt som
en vis brøkdel af denne (f. eks. en halvpart). Selv
eierens udbytte er saaledes nøie afhængigt foruden af
jordens beskaffenhed ogsaa af leierens dygtighed og held
samt aaret. — Hele gaarde kan leies bort som 1.; oftest
sker det nu bare med slaatenge (at lotslaa) eller med
andre mindre jordstykker, enten til at saa korn paa (at
lotsaa) eller sætte poteter (lotsætte poteter). Se Forpagter.
hot-et-Garonne[lå-e-garå’n], departement i Frankrige,
omkring elvene Lots og Garonnes sammenløb, 5385 km.^;
275 000 indb., 51 pr. km.^ Fire arrondissementer: Agen,
Marmande, Nérac, Villeneuve-sur-Lot. Hovedstad Agen.
Lothar, tyske keisere. 1. L. I (795—855), ældste
søn af Ludvig d. fromme, blev medkeiser 817 og kronet
823, men laa siden i stadig strid med faderen; efter
dennes død 840 kjæmpede han med sine brødre om riget,
fik ved delingen i Verdun 843 keisertitelen samt Italien,
Burgund og landene mellem Rhinen, Maas og Scheide
indtil Nordsjøen. Før sin død delte L. dette rige mellem
sine tre sønner. — 2. L. II (1075—1137), t. konge 1125
—37, kronet som keiser 1133, var greve af Supplinburg
og vandt de braunschweigske allodier samt blev 1106
hertug af Sachsen. Dette sidste gav han til sin svigersøn
Henrik d. stolte, der havde hjulpet ham mod de oprørske
Hohenstaufer, men en af disse, Konrad III, valgtes dog
til hans efterfølger.
Lothians, The [âdléâidnz], Skotland, frugtbart,
kul-og malmrigt distrikt ved sydbredden af Forthfjorden,
Losoncz—Loti
272
omfatter grevskaberne Haddington (East-L.), Edinburgh
(Midt-L.) og Linlithgow (West-L.). 547—1018 udgjorde
L. en del af kongeriget Northumbria.
Lothringen (fr. Lorraine), nu dels tysk, dels fransk
landskab paa begge sider af Mosel, fra Saar og Vogeserne i øst til
henimod Marne og Aisne i vest, saaledes det nordøstlige
hjørne af Frankrige og det vestligste hjørne af Tyskland.
L. er efter beliggenhed og natur et overgangsland mellem
Vest- og Mellem-Europa. I flere høidetrin strækker det
lothringske terrasseland sig med sine «escarpements»,
d. e. langstrakte trappekanter, mellem det lave Wasgau
over midtre Mosel til grænsen mod Luxemburg.
Landskabets hovedelv er Mosel, hvis dal i Tyskland danner
en bred frugtbar slette. Hovedovergangen over Mosel
beherskes af fæstningen Metz. I den af Mosel
gjennem-strømmede juraformation ligger n.v. f. Metz store
jern-malmleier, som har været udnyttet i aarhundreder og
er de rigeste i Tyskland nu. Størrelse ca. 30 000 km.^
hvoraf nu Vs (6226 km.^) tysk. Af indbyggerne i tysk
L., 616 000, er mesteparten katoliker, 74 000 protestanter,
7000 jøder. fransktalende. Hovedstaden Metz. Fransk
L. udgjøres væsentlig af depart. Meuse,
Meurthe-et-Moselle og les Vosges. — Historie. L.s navn stammer
fra Lothar II, som ved deling af karolingerriget med
sine brødre 855 fik landet mellem Scheide, Rhin, Maas
og Saône, et territorium uden folkelig enhed, og som
da ogsaa snart opløstes i forskjellige feudalstater, der
overveiende kom under de sachsiske keiseres overhøihed,
og i det væsentlige knyttedes til Tyskland. I 10 aarh.
finder vi en deling i Nedre- og Øvre-L., men fra 11
aarh. knyttes navnet L. næsten udelukkende til Øvre-L.,
egnen mellem Maas og Vogeserne (med Trier, Metz,
Verdun, Toul og Nancy). I 15 aarh. kom landet under
huset Anjou (René). I 16 aarh. led det meget under
feider og krige, og Henrik II af Frankrige tilegnede sig
ved freden i Gateau-Gambrésis 1558 Metz, Toul og
Verdun, hvorefter fransk indflydelse søgte at gjøre sig
gjældende ogsaa i det øvrige land, der fra 1670—97 og
atter 1733—35 endog kom under Frankrige. 1735(37)
—66 stod det under Stanislaus Leczinsky for ved hans
død endelig at indlemmes i Frankrige. Ved
Frankfurtfreden 1871 kom «Tysk-L.» og Metz (saaledes at
Frankrige beholdt tre departementer) til Tyskland. Om
forholdene siden da, se Elsas s-Lo thr in gen.
Loti [låtV], Pierre, pseudonym for J u 1 i e n V i a u d
(1850—), fr. forfatter, reiser som marinekaptein viden
om i verden og samler det materiale, han saa mesterlig
fremlægger i sine bøger: eksotiske kjærlighedshistorier
fra Tahiti, Senegal, Tyrkiet, Marokko, Kina, Japan,
Palæstina o. s. v. Hans eiendommelighed er i indholdet
en vag, sanselig, drømmende og melankolsk mystik,
parret med en fin og skarp iagttagelsesevne ; i det formelle
en krydret og parfumeret stil, med et udpræget talent
for maleriske beskrivelser, hvor selv ensformigheden
ofte har en egen charme. Undertiden falder han dog
over i sødlighed, sentimentalitet og affektation. Han
har læst sin Schopenhauer og er god pessimist. Han
betegner, har man sagt, en slags nyromantik. Hans
første bog kom 1879: «Aziyadé» (haremsdame),
efterfulgt af «Mariage de Loti» (polynesisk idyl); andre:
«Le roman d’un spahi», «Mon frère Yves» (n. overs.),
rykken — (t) Rücken ; Mahnen
n - @ pulling osv. — (f) tirage ;
(frem ) avancement; sommation (f)
de payer.
rykker — (t) Mahner, Gläubiger
m — @ dunner, dun - ®
créancier m.
rykkerbrev — (t) Mahnbrief
m - (e) dunning letter, dun - ®
réclamation f.
rykvis - ® ruckweise - @ by
jerks, by (fits and) starts — ® par
saccades, par secousses; (adj)
saccadé.
ryle (zool.) - ® Strandläufer
m - © sandpiper — (f) brunette f.
rynke - ® Runzel, Falte f —
© wrinkle; (fold) pucker, fold;
(læg) tuck, gather — ® ride ; (syet)
fronce f; (fold) pli m.
rynke — ® runzeln, fälteln;
(die Nase) rümpfen - © wrinkle,
pucker; (lægge i læg) gather; (r.
panden) knit the brow, frown ;
turn up one’s nose (at) — ® rider;
froncer (les sourcils); (r. paa næsen
ad) faire fl de.
rynket - ® runzelig - ©
wrinkled, furrowed, corrugated,
rugose — ® ridé.
rype — ® Schneehuhn n — ©
ptarmigan, white grouse; (den
engelske) red grouse — ® lagopède
m; perdrix (f) des neiges.
ryste - ® schütteln;
erschüttern; (intr.) schwanken, zittern,
beben — © shake; shiver (with
cold); (han r.r paa haanden) his
hand trembles; (r.ende) harrowing,
heart-wringing - ® (trans.) secouer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
