- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
273-274

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lotofager ... - Ordbøgerne: R - rystelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

273

Lotofager—Loubet

274

rystelse—rædselsfuld

«Pêcheurs d’Islande», den mest populære af dem alle
og overs, paa tysk af den rumænske dronning Elisabeth;
«Le roman d’un enfant», selvbiografisk (n. overs.), «Le
livre de la pitié et de la mort», «Ramuntcho» (baskisk),
siden uden held omgjort til opera, «Les désenchantés»
(fra haremet), «La mort de Philæ» (Ægypten), «Le
château de la Belle-Au-Bois-Dormant» (1910;
humoristisk); et teaterstykke i tableauer handler om
huge-notterne. De fleste af hans bøger er oversat paa dansk
og svensk; paa norsk foruden de nævnte: «Galeislavens
sorg og andre skildringer».

Lotofager (græ.), «lotosspisere», et folk, der omtales
i en af fortællingerne i Homers «Odyssee»; de boede paa
Libyens nordkyst, ved den Lille Syrte. Da Odysseus kom
dertil, modtog 1. hans folk gjestfrit og gav nogle af dem
den «søde lotos» at spise, hvilket var dem saa behageligt,
at han med magt maatte drive dem tilbage til skibene.

Lotos, antikt plantenavn, anvendt paa meget
forskjelligartede planter, dels paa trær og buske med søde,
saftige bær, dels paa vandplanter, «1.-blomster», som
nelumbium speciosum, nymphæa lotus o. a.
nymphæa-arter, hvis vakre blomster stiger ret op af vandet.

Lottebrug, se Lotbrug.

Lotteri, udlodning af penge eller gjenstande mellem
kjøbere af lodder, er i Norge som regel forbudt ved lov
af 14 juni 1851 med tillægslov af 27 juni 1895,
ligesom lovene ved forskjellige bestemmelser (forbud mod
avertissementer og mod postvæsenets befordring af
cirkulærer) har søgt at hemme deltagelsen i udenlandske
lotterier. Saadanne findes omtrent i alle lande og giver
som regel i en eller anden form staten adskillig
indtægt. Da det har vist sig, at lysten til gjennem et lidet
indskud at vinde en større pengesum er stor, og at
deltagelsen i udenlandske 1. trods hindringerne har et
saadant omfang, at der aarlig gaar mange penge ud
af landet, har der flere gange været forslag fremme om
oprettelse af et norsk 1., men uden at dette hidtil har
vundet bifald. Undtagelsesvis blev ved lov af 5 juni
1897 tilladt et saakaldt præmieobligationslaan, hvor
lodtagerne efter høist 60 aar faar tilbagebetalt
kjøbe-summen for loddet, medens der i mellemtiden blandt dem
udloddes gevinster (indtil 30 000 kr., udtrukket). Ogsaa
flere præmieobligationslaan har været bragt paa bane.

Lotti, Antonio (1667—1740), ital. komponist,
kapelmester ved Markuskirken i Venedig, en af de sidste store
mestre i den polyfone stil, særlig anseet ved sin
kirkemusik og sine madrigaler. Ogsaa en række operaer.

Lotto, Lorenzo (ca. 1480—1555 el. 56), venetiansk
maler. Paavirket bl. a. av Giorgione, senere ogsaa af
Leonardo og Gorreggio. L. har virket i forskjellige
italienske byer, hovedsagelig i Venedig og Bergamo, men
ogsaa i Rom, Treviso, Ancona og Loretto, hvor han døde.
Hans arbeider viser ham som en dygtig kolorist, ofte
med udmerket clair-obscure. Af hans verker kan merkes
en række alterbilleder med madonna og helgener, f. eks.
de, der befinder sig i kirkerne S. Bartolomeo, S.
Bernardino og S. Spirito i Bergamo. L. er tillige en
fremragende portrætmaler, eksempler herpaa findes bl. a. i
Brera, Milano, i Rom, Wien, Berlin og National gallery,
London. L. har ogsaa malet et allegorisk billede
«Kyskhedens triumf».

Lotus. 1. Se Tiriltunge. — 2. Se Lotos.

Lötz, Karl (1833—1904), ung. maler, født i Tyskland.
Hans hovedvirksomhed falder i Budapest, hvor han har
udført en række dekorative væg- og tagbilleder, f. eks.
i nationalmuseet, justitspaladset, parlamentsbygningen,
operaen etc., oftest med emner, hentet fra Ungarns
historie.

Lötz, Walther (1865—), t. socialøkonom, siden 1891
professor i München. Vigtigere blandt hans talrige
arbeider er «Die Ideen der deutschen Handelspolitik von
1860-91» (1892), «Die Börsenreform» (1897),
«Verkehrsentwicklung in Deutschland 1800—1900» (1900, 2 udg.
1906), «Zolltarif, Sozialpolitik, Weltpolitik» (1902), «Das
Aufkommen der Geldwirtschaft» (1908). Fremragende
autoritet i penge- og børsvæsen, handels- og
transport-spørsmaal.

Lotze, Rudolph Hermann (1817—81), t. filosof
og læge, docent i medicin og filosofi i Leipzig, senere
professor i Göttingen (1844) og 1881 ved universitetet i
Berlin. Hans hovedverker er «Medicinische Psychologie»
(1852), «Mikrokosmos» (1856—64), «Geschichte der
Aeste-tik in Deutschland» (1868), «Drei Bücher der Logik»
(1874) og «Drei Bücher der Metaphysik» (1879). Paa
dansk er oversat hans «Grundtræk af religionsfilosofien»
ved E. Lehmann (1886). Det hører til de efter hans
død udgivne diktater til forelæsninger over filosofiens
forskjellige discipliner. Som fysiolog hævder L. den
mekaniske aarsagsforklaring, men mener, at den moderne
naturvidenskabelige verdensopfatning, naar den
konsekvent gjennemføres, ikke alene er forenelig med, men
fører over til en idealistisk opfatning af verden, idet de
sidste elementer ikke kan være udstrakte, materielle,
men maa opfattes som kraftpunkter, hvis eg. væsen ikke
staar i noget modsætningsforhold til det, vi kalder «aand».

Loubat [luhå], Joseph Florimond, hertug af L.
(1831—), amer. videnskabsdyrker og mæcen, født i New
York af franske forældre. Han har understøttet
op-dagelsesreiser, udgivet store meksikanske
billedhaand-skrifter i store faksimileudgaver og underholder
lærestole i amerikanistik i Berlin, Paris og New York. L.s
videnskabelige fortjenester er paa mangfoldig vis blevet
anerkjendt. I 1893 gav Leo XIII ham hertugtitelen.

Loubet [lubcé], Emile (1838—), fr. politiker, opr.
sagfører. 1876 deputeret (republikansk venstre), 1885
senator. 1887—88 minister for de offentlige arbeider i
Tirards ministerium. 1892 dannede han et ministerium,
hvori han selv var indenrigsminister. Under
Panama-opgjøret søgte L. at dæmpe oppositionens urimelige
mistænkeliggjørelser af snart sagt alle ledende
regjerings-politikere, men niaatte gaa af jan. 1893. Under krisen
holdt L. sig noget tilbage. Som udtryk for, at man
vurderede hans redelighed og dygtighed, valgte senatet
ham 1896 til sin præsident, og ved Felix Faures
pludselige død 1899 valgtes han 18 feb. til republikens
præsident med 483 stemmer mod 308. I hans præsidenttid
blev Dreyfus-processen revideret og endelig afgjort ved
kassationsrettens frifindelsesdom 1906. Præsidentens
besøg i Rom hos kongen af Italien gav anledning til loven
af 1905 om adskillelsen af stat og kirke ved ophævelsen
af konkordatet med paven. L. gik af som præsident 18
feb. 1906, afløst af Fallieres.

ébranler; agiter; (fig. ogs.) émouvoir;
(intr.) trembler; chanceler; (vogn)
cahoter; (rokke) branler; (r. af
kulde) ogs. grelotter.

rystelse - ® Erschütterung f
— (e) shaking, shake, concussion,
tremor — ® secousse f, choc m,
commotion f.

rytme — (£) Rhythmus m — (e)
rhythm — ® rhytme m.

rytmisk — ® rhythmisch — ©
rhythmical — ÖD rhytmique.

rytter — @ Reiter m — (g
horseman, rider, equestrian; (mil.)
horse-soldier, trooper — (|) cavalier;
homme (m) à cheval.

rytteri - ® Reiterei, Kavalerie f
— (ê) horse, cavalry — ® cavalerie f.

rytterske - ® Reiterin f
-(g) horsewoman, rideress ; (i cirkus)

ogs. équestrienne — (?) cavalière;
femme, dame (f; à cheval.

rytterstatue — ®
Reiterstandbild n, -statue f - (e) equestrian
statue — (?) statue (f) équestre.

ræd — ® bange, furchtsam,
ängstlich, schüchtern, feige - (e)
frightened, afraid; (r. af sig)
timorous — (D (være r.) avoir peur ;
(r. af sig) peureux, craintif.

ræddes - ® sich fürchten
-(g fear, dread - (?) avoir peur.

rædhare — (J) Hasenfuss m —
@ coward, craven, poltroon — (?)
poltron m.

rædsel — (t) Entsetzen n —
@ horror, terror — (i^ terreur,
horreur f.

rædselsfuld, rædsom — ®
entsetzlich, grauenvoll - (g) horrid,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free