Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louis Philippe ... - Ordbøgerne: R - rækverk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Louis Philippe—Louvre
278
negere; af de hvide nedstammer flesteparten fra de første
franske kolonister. Befolkningen lever mest af jordbrug.
Der er endnu mange store gaarde (plantager), men
gaar-denes størrelse aftager sterkt; mange smaagaarde drives
af negere. Der dyrkes mais, ris (værdi 1908 omtrent
40 mill, kr.), sukkerrør, bomuld etc. Der udvindes en
del svovl, og produktionen af petroleum er meget stor
(i 1908 for 16 mill. kr.). Industri og handel vokser.
New Orleans er en af Amerikas største sjøhandelsbyer
(udfører bomuld). Elvene er farbare i en længde af
6000 km., og der er omtrent 7000 km. jernbane.
Hovedstad er Baton Rouge, største by New Orleans. Til
kongressen i Washington sendes to senatorer og syv
repræsentanter. — 1 1682 tog La Salle hele
Mississippidalen i besiddelse i Ludvig XlV’s navn ; til ære for ham
blev den uhyre landvidde kaldt L. L. blev koloniseret
fra Frankrige, men gjorde liden fremgang. I 1763 afstod
Frankrige L. øst for Mississippi til England og L. vest
for elven til Spanien, som i 1800 igjen opgav L. I 1803
solgte saa Frankrige L. til de Forenede stater for 80
mill, francs. L. omfattede da hele det vældige land fra
Golfen til Canada, fra Mississippi til Rocky Mts. I 1812
blev den nuværende stat L. optaget i Unionen.
Louis Philippe [Iwi fili’p], se Ludvig Filip.
Louisville [lüisvil], by i de Forenede stater, Kentucky,
ved Ohios sydlige bred; 226129 indb. (1906). Vigtigt
jernbaneknudepunkt med flere broer over elven, som
her danner stryk. Stor industri, tobaksfabriker, bryggerier,
møller, jernvarefabriker etc. Handelen er meget betydelig;
L. er et af de større kvægmarkeder i Amerika og maaske
det største tobaksmarked i verden. Byen blev grundet
i 1778 og fik sit navn i 1780 til ære for Ludvig XVI,
republikens første forbundsfælle.
Loulé [loilé], by i det sydlige Portugal, prov. Algarve;
22 511 indb. (1900). L. har bygverker fra maurertiden.
Lourdes [lurd], Frankrige, by i Pyrenæerne, depart.
Hautes-Pyrenées, arrond. Argelès, ved Gave de Pau og
jernbanen Toulouse—Bayonne, 386 m. o. h., 8000 indb.
L. er et af de vigtigste valfartssteder i den katolske
verden. Dets ry skriver sig fra 1858, da jomfru Maria
efter sigende aabenbarede sig der for den trettenaarige
Bernadette Soubirons. Dette skede i den nu saa berømte
grotte, hvis kilde tillægges undergjørende kraft, og hvor
der 1889 byggedes en kirke, idet pilgrimmenes tal er
gaaet op til V2 mill, aarlig. [Litt.: J. de Bonnefon, «L.
et ses directeurs» (1906); J. K. Huysmans, «Les foules
de L.» (1906); J. Jørgensen, «L.» (1910).]
Lourenço Marques, Sydøst-Afrika, distrikt med
hovedstad af samme navn i den portug. koloni
Moçam-bique omkring Delagoa-bugten, 39 000 km.^ med ca. 80 000
indb. Byen L., som paa grund af forbedrede
sundhedsforhold nu er i fremgang og har ca. 10 000 indb., er en
af de vigtigste havne i denne del af Afrika.
Udgangspunkt for jernbane og telegraf til Transvaal Colony;
desuden er jernbane under anlæg til Swasi land i s.v.
Derfor stor trafik paa grund af transithandel til de
indenfor liggende britiske kolonier. Opkaldt efter L. M.,
som 1544 erhvervede dette landomraade for Portugal.
1720 maatte Portugal for en tid afstaa det til Holland,
som her anlagde fortet Lagoa, der hvor L. M. blev anlagt
i begyndelsen af 19 aarh. Norsk konsulat.
@ driftwood — ® bois (m)
flottant, bois flotté.
rækverk — ® Geländer n
-© railing, (haandrev) balustrade,
bannisters pl, handrail ; (gitter)
trellis(-work) — ® balustrade,
rampe f; (bro- o. I.) parapet m.
ræling — ® Reling f,
Schanddeckel m — (g gunwale, gunnel,
rail - (F) plat-bord m.
rænkefuld — (t) rânkevolJ,
verschlagen — @ intriguing,
designing, artful — ® artificieux,
intriguant.
rænker - (t) Ränke, Schliche
- © intrigues, machinations, plots;
(spinde r.) intrigue, cabal, plot —
(D artifices m pl, manœuvres,
intrigues, machinations, menées f
pl; (smede r.) ogs. intriguer.
rækverk—ræv
Louth [lauâ], grevskab i Irland, prov. Leinster, ved
den Irske sjø; 816 km.^ med 65 741 indb. (1901).
Hovedstaden er Dundalk (s. d.).
Louvain [liwæ’] (flamsk Leuven, t. Löwen), Belgien,
by i prov. Brabant, ved Dyle, med kanal til Rupel, ved
jernbanen Brüssel—Lûttich; 42 000 indb. L. har gamle
bymure, nu omdannet til spaserveie, flere karakteristiske
kirkebygninger, et gammelt stiligt raadhus, et frikatolsk
universitet. Bryggerivirksomhed, tilvirkning af kniplinger,
sæbe, stivelse, tobaksfabriker, høit udviklet havestel og
kornhandel. 891 slog kong Arnulf normannerne ved L.,
som var residens for greverne af L., de senere hertuger
af Brabant. L., som var en blomstrende industriby
(tøifabrikation), gik tilbage fra slutten af det 14 aarh.,
i hvilket det dog hadde faaet sit (gamle) universitet (1426).
Dette talte i sin blomstringstid over 6000 studerende.
Navnlig nød det medicinske fakultet særdeles stor
anseelse. Universitetet blev nedlagt under den franske
revolution, men blev gjenoprettet af den holl. regjering
1817. I 1834 blev det nedlagt af staten, men bragtes
1835 paany i virksomhed af geistligheden.
Louvet de Cou vrai [luvœ-dd-kuvré], Jean Baptiste
(1760—97), fr. forfatter og politiker. I litteraturen er
han kjendt ved sin ikke videre moralske, men som
kulturhistorisk dokument noksaa interessante roman
«Les amours du chevalier de Faublas» (svensk overs,
og paa tysk ved Wieland). L. styrtede sig ind i
revolutionen og redigerede «La sentinelle», plakater som to
gange ugentlig opsloges i hele Paris. Som girondiner
maatte han flygte, men kom efter Robespierres fald atter
i konventet, hvis formand han siden blev. Varmt
interesseret for retfærdighed og broderskab og altid en
oprigtig republikaner. Lige før sin død udnævntes han til
konsul i Palermo. Sine politiske oplevelser har han
skildret i memoirer.
Louvîère [hwjær], La, Belgien, by i prov. Hennegau,
ved Canal-du-centre og jernbanen fra det 15 km.
vestenfor liggende Mons; 21000 indb. Kulgruber, masovne,
staalverker.
Louviers [luvjé], Frankrige, by i depart. Eure, ved
Eure og jernbanen Paris—Elbeuf; 10 000 indb. Har
tekstil- og læderindustri.
Louvois [luvwå], François Michel LeTellier,
marki af (1641—91), fr. minister under Ludvig XIV,
hovedsagelig krigsminister. Som saadan gjennemførte
han en mængde reformer vedrørende mandstugt,
udrustning, intendantur, officersuddannelse m. m., hvorved
Frankriges hær blev den største og bedste i Europa.
Efter Colberts død 1683 var han den mægtigste af
kongens ministre; han var haard og hensynsløs og føiede
kongen i hans stadig stigende herskerfølelser. Det var
ham, der gav den pfalziske krig en saa barbarisk
karakter, og ham, der bar hovedansvaret for de haarde
hugenotforfølgelser.
Louvre [luvr], det tidligere franske residensslot i Paris,
bestaar af en række pragtfulde bygninger, indbyrdes
forbundet, og er beliggende omtrent i byens midte paa
høire Seinebred. Det ældste slotsanlæg paa L.s grund
var fra middelalderen; det blev benyttet som kongebolig
og statsfængsel og udgjorde en vigtig del af Paris’
befæstninger. Dette anlæg blev ombygget i den rige franske
rænkesmed — (t)
Ränkeschmied, Intriguant m ~ @
intriguer, machinator, plotter ~ (f)
intrigant m.
ræsonnement — ®
Räsonne-ment n, Vernunftschluss m — ©
(line of) argument, reasonings pl,
process (style) of reasoning — (?)
raisonnement m.
ræsonnere — (t) räsonnieren
— @ argue, reason; find fault
(with) — ® raisonner.
ræsonnør — ® Krittler m —
(e) fault-finder — ® raisonneur m.
ræv — ® Fuchs; (bag øret)
Schalk m — © fox; (have en r.
bag øret) play an underhand game
— (D renard m; (r. bag øret) des
arrière-pensées f pl (fig.) un fin
matois.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
