Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louis Philippe ... - Ordbøgerne: R - rækverk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
rævesaks—rødkaal
renaissancestil af Frans l’s arkitekt Pierre Lescot,
arbeidet fortsattes under Ludvig XIII og særlig under Ludvig
XIV, som foretog betydelige ombygninger og udvidelser
og lod arkitekten Claude Perrault opføre den skjønne
østfløi, den saak. L.-k o 1 o n n a d e. Ogsaa Napoleon I
udvidede L., og Napoleon III fuldførte slotsbygningen, idet
han forbandt L. med det vestenfor liggende slot
Tuile-rierne (s. d.), som brændte under Pariserkommunen. —
I L. fandtes allerede under Ludvig XIV den store kgl.
malerisamling, og slottet blev offentligt museum paa den
store revolutions tid. Nu er de vældige bygninger næsten
udelukkende optaget af den franske stats storslagne
kunstsamlinger, omfattende foruden antik, middelaldersk og
moderne skulptur og maleri, klassiske og orientalske
oldsager, hjemført ved de store videnskabelige
udgrav-ningsekspeditioner, som staten har bekostet, samt ogsaa
marinemuseum og etnografiske samlinger. Fra tid til
anden har store og værdifulde privatsamlinger været
skjænket L. Samlingernes kunstneriske og
videnskabelige værdi sætter L. i
første række blandt
verdens kunstmuseer.
Louys [hus], Pierre
(1870—), fr. forfatter,
startede 1890 et
litterært tidsskrift, «La
conque». Eier af et
dybt kjendskab til og
en fin følelse for den
gamle græske kultur;
hans «Les chansons de
Bilitis» skildrer levende
og sandt milieuet fra
den lesbisk-sapphiske
hetæretid. Mest
be-kjendt blev han ved
sin antikhistoriske
roman «Aphrodite» (1896;
opera 1906; overs, paa
d. og sv.), paavirket af
Flaubert og A. France.
Har ogsaa skrevet en
sp.roman «La femme et le pantin», en satire «Les aventures
du roi Pausole» og antike noveller «Sanguines» (1903).
Lov (jur.) betegner i videre forstand («loven»,
«lovgivningen») den hele i landet gjældende ret, skreven som
uskreven (se S e d va n e r e t). I snævrere, egentlig
forstand de af den lovgivende myndighed overensstemmende
med forfatningens bestemmelser udfærdigede retsbud,
som binder og forpligter domstole, andre offentlige
myndigheder saavelsom den enkelte borger, i modsætning
til sedvaneret og forvaltningsforskrifter (kgl. resolutioner);
ved disse forpligtes kun forvaltningens egne tjenestemænd.
L. besluttes af storting og konge efter reglerne i grl. §
76—80, se herom Forslag.
hoveling [lå’f9linl^], Rosalie (1834—75) og Virginie
(1836—), belgisk-flamske forfatterinder. Sammen udgav
de to søstre en digtsamling «Gedichten» (1870) og et par
novellesamlinger (1874 og 1876), der vandt megen yndest.
Senere har V. L. leveret en række troværdige skildringer
fra Flandern, af hvilke kan nævnes «In onze vlaamsche
Louys—Lovisa
280
Louvre-kolonnaden.
gewesten» (1877), «Een dure eed» (1891) og «Mynheer
Gonnehaye» (1895), de sidste begge hædret med den
belgiske stats litteraturpris.
Lovén, Otto Christian (1835—1904), sv. fysiolog,
studerede fysiologi 1865—66 i Leipzig under Ludv^ig.
1874—86 professor i fysiologi ved Karolinska institutet
i Sthm. 1891—93 og 1897—99 Stockholms repræsentant i
andet kammer. Udgav en del anatomiske og fysiologiske
arbeider og har ved populære afhandlinger bidraget til
at udbrede naturvidenskabelige kundskaber.
Loven (modsat evangelium), spændingen mellem
1. som udtryk for Guds hellige viljes krav og evangeliet
som udtryk for Guds frelsende naade er ophævet i Kristus,
der forener begge, men kommer frem i kristenlivet.
Paulus indrømmer 1. en pædagogisk (Gal. 3, 24) og en
vækkende (Rom. 7, 8) betydning, hvorved den fører til
Kristus, men for den kristne, som drives af aanden, er
1. overvundet (1 Kor. 9, 21; Rom. 3, 21; Gal. 51, 18).
Naar dette ideale standpunkt, som ogsaa Luther indtog,
føres ud i sine
konsekvenser og ikke
afbalanceres af hensynet
til menneskenaturens
faktiske skrøbelighed,
kommer man ud i
anti-nomismen (Agricola),
der indeholder en
alvorlig fare for
kristenlivets sundhed, og som
Konkordieformelen
tager afstand fra ved
læren om l.s
tredobbelte brug.
Lovett, William
(1800—77), eng.
socialist, agitator og forfatter.
Oprindelig snedker kom
han ind i
chartist-be-vægelsen, hvis program
han 1838 formulerede
(se Chartismen). Sad
flere gange fængslet som
oprører. Skrev «Social and political morality» (1853) og
selvbiografien «The life and struggles of W. L. in his
pursuit of bread, know^ledge and freedom» (1876).
Lovforslag, se Lov og Forslag.
Lovgivende forsamling, se Frankrige, historie
(bd. III, sp. 560).
Loviez [-its], by i Polen, guv. Warschau, ved Bzura,
bielv til Weichsel; 12 434 indb. (1897). L. har et
berømt slot.
Lovisa, sv. dronninger. 1. L. Vilhelmina
Fredrika Alexandra Anna, se Louise, n.-sv.
dronning. — 2. L. Ulrika (1720—82), datter af Fredrik
Vilhelm I af Preussen og søster til Fredrik II, hvem hun
lignede i forkjærligheden for fr. litteratur og aandsliv.
Smuk, livlig og herskelysten blev hun efter sit giftermaal
med den svenske tronfølger Adolf Fredrik 1744 hoffets
midtpunkt og stod i begyndelsen i godt forhold til
hatterne, men brød efter tronbestigelsen med dem. Hendes
forsøg paa gjennem en hofrevolution at styrte dem og
rævesaks — (t) Fuchseisen n
— (e) fox-trap — ® traquenard m.
rævestreger — ® tückische
Streiche pl - @ foxy (wily) tricks
— ® ruse f.
røbe — (t) verraten, offenbaren
— (e) betray, disclose, let out;
(lægge for dagen) evince — (?)
trahir, révéler, dévoiler; (vise, tyde
paa) annoncer; laisser voir; montrer,
prouver.
rød - (D rot - (e) red - (D
rouge ; (liaar, kjør o. 1.) roux, rousse.
rødbete — ® rote Rübe, Retef
— (e) red beet, beet-radish - (f)
betterave f (rouge).
rødblond - ® rotblond - @
sandy — (?) blond roussâtre.
rødbrun — ® rotbraun - (g)
reddish brown, maroon, (om hest)
bay — (?) rouge brun ; (om hest) bai.
rødglødende - ® rotglühend
- ie) red-hot - (D rouge.
rødgul — ® rotgelb — (e)
reddish yellow - (f) (d’un) jaune
tirant sur le rouge; rousseâtre.
rødhaaret — ® rothaarig —
(e) red-haired, carroty — (f) (aux
cheveux) roux.
rødhed - ® Röte f — (g)
redness — (f) rougeur f, rouge m.
rødhud - ® Rothaut f - ©
Redskin — (f) peau-rouge m.
rødhætte: den lille R. - ®
Rotkäppchen n — (e) Little Red
Riding Hood - (|) le petit
Chaperon rouge.
rødkaal - (t) Rotkohl m - ©
red cabbage — (f) choux (m) rouge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
