Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lovisa ... - Ordbøgerne: R - rødkindet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Lovisa—Lowzow
282
udvide kongens magt var dog forgjæves og indbragte
hende kun en truende advarsel fra magthaverne. Under
sønnen Gustaf III kom det til brud, da den virksomme
dronning nødig vilde opgive at blande sig ind i styrelsen.
Først paa dødsleiet kom en forsoning istand. 1753 havde
hun stiftet Kgl. vitterhetsakademien (omdannet 1786 til
Vitterhets-, historie- og antikvitetsakademien). Børn:
Gustaf III, Karl XIII, Fredrik Adolf (d. 1803) og Sofia
Albertina (d. 1829).
Lovisa, Finland, by ved en vik (L.-viken) af den
Finske bugt, guv. Nyland; 2300 indb. Sjøbadested og
handelsplads, dog nærmest kun for den omliggende
landsbygd. L. anlagdes 1745 som grænseby mod Rusland
under navnet Degerby, senere L. efter dronning L. Ulrika,
var residensby i Kymmenagårds län og garnisonsby, med
en befæstning paa den ved indløbet til byen liggende
Svartholmen.
Lovsigemand (oldn. Içgsggumaâr), den islandske
fristats høieste og vigtigste embedsmand. Stillingen
oprettedes samtidig med Altinget (930); 1. valgtes af lovretten
for tre aar ad gangen og kunde gjenvælges. Han ledede
Altingets forhandlinger, havde stor indflydelse paa dets
beslutninger; hans vigtigste hverv var dog at foredrage
loven for det paa Altinget forsamlede folk, hvorved
kjendskab til de gamle love sikredes ved mundtlig
overlevering. Stillingen ophævedes i 1271, se Island, historie.
Lovunden, 4.7 km.- stor ø ytterst i havet, Lurøy
herred, Nordlands amt. Øen er for den største del
opfyldt af det 619 m. høie, eiendommelig formede fjeld
Lundeuren med steil styrtning i syd. Fra fjeldet, der
er vanskeligt at bestige, haves en storartet udsigt over den
Helgelandske skjærgaard. Paa øens flade nordspids bor
der 123 mennesker (1900). I Lundeuren hækker
lundefuglen i utallige mængder.
Lowe [lö], Sir Hudson (1769—1844), eng. guvernør,
blev tidlig officer, deltog i ekspeditionerne mod Toulon
1793 og Ægypten 1798, var kommandant paa Capri
1806—08 og senere paa de Joniske øer; 1814
generalmajor og fulgte Blücher paa vinterfelttoget i Frankrige.
1815—21 guvernør paa St. Helena, hvor han indlagde
sig herostratisk berømmelse ved den smaalighed og
mistænksomhed, hvormed han, ganske vist tildels efter
sin regjerings ordre, vaagede over Napoleons ubetydeligste
handlinger. 1823 guvernør paa Bermudasøerne og 1825
—31 paa Ceylon. L. skrev til forsvar «Mémorial relatif
à la captivité de Napoleon à Ste-Helena» (Paris 1830).
[Litt.: Rosebery,«Napoleon, the last phase» (London 1900).]
Lowe [lö], Sir Robert, viscount Sherbrooke
(1811—92), eng. statsmand, 1842 sagfører, opholdt sig
derefter 18 aar i Australien, blev 1852 medlem af
underhuset, 1855—58 vicepræsident i handels- og 1859—64
i undervisningsministeriet, bidrog ved sin skarpe
veltalenhed til at fælde Gladstone-Russells valgreformforslag
1866, men bekjæmpede bagefter ogsaa de konservatives
forslag. 1868—73 finans- og 1873—74 indenrigsminister
under Gladstone. Da denne atter fik magten, blev L.
peer som Lord Sherbrooke, men spillede ingen rolle mere.
Lowell [lodl], James Russell (1819—91), amer,
digter og kritiker, en af de fem patriarker (se Forenede
stater, litteratur), født i Cambridge, Massachusetts,
studerede ved Harvard og blev Longfellows efterfølger
rødkindet—røgelse
som professor ved Harvard universitet. Sine senere aar
tilbragte han som gesandt i Europa. Hans første digte kom
1841, men hans berømteste digte er de 1846—48 skrevne
«Biglow papers», en række vittige rimbreve i yankeedialekt
over amerikansk politik. Næsten ligesaa stor yndest
nyder hans «Fable for critics>, en versificeret litteraturkritik.
Hans litterære essays «Conversations on some of the old
poets», «Among my books», og «My study windows» hører
i sit slags til det bedste, Amerika har ydet.
Lowell [lödl], Per ci val (1855—), amer, astronom,
studerede i Cambridge (Harvard), var 1883—93 i Japan,
opførte 1894 et observatorium i Flagstaff, Arizona,
2300 m. o. h., hvor han især har studeret Mars’
topografi og bl. a. fotograferet Mars-kanaler.
Lowell [lodl], by i de Forenede stater, Massachusetts,
40 km. n.v. for Boston, ved sammenløbet af elvene
Concord og Merrimac; 94 889 indb. (1905). Merrimacs
fosser driver en mængde fabriker, særlig
bomuldsvare-fabriker (L. er «Amerikas Manchester»), men ogsaa andre
tekstilfabriker, uldvare-, teppefabriker etc.
Lowestoft [loståft], England, by nordøstligst i
Suffolk, ved landets østhjørne; 30000 indb., Kirkley
medregnet. L. har stort sild- og trawlfiske (300 seilbaade
à gjennemsnitlig 50 tons) og er et besøgt badested med
en vakker beliggenhed og et forfriskende klima. The
great eastern railway co. eier to havne og har ladet
indløbet udvide. Norsk vicekonsulat. Sjøslag ved L.
3 juni 1665 mellem engelskmænd og hollændere.
Lowther [lau’âd], Sir Gerard Augustus (1858—),
eng. diplomat, søn af tredje jarl af Lonsdale, traadte
1879 i diplomatiets tjeneste, var 1901—04 befuldmægtiget
minister i Chile, 1904—08 i Marokko; deltog 1906 i
Algeciraskonferencen og blev 1908 ambassadør i
Konstantinopel; ansees for en smidig og taktfuld diplomat.
Lowther [lau’âd], James Will i am (1855—), eng.
politiker; 1879 sagfører, 1883 medlem af parlamentet, liberal,
1891 understatssekretær for udenrigsministeriet, 1895—
1905 viceformand og siden 1905 formand (speaker) i
underhuset, gjenvalgt til underhuset dec. 1910 uden modkandidat
og jan. 1911 for fjerde gang valgt til speaker.
Lowther Hills [lau’âd-hilz] (Louther Hills, The
Low-thers, Leadhills), del af det syd skotske fjeldland paa
grænsen af Lanarkshire og Dumfriesshire, naar i Green
Lowther en høide af 721 m. Her findes flere blygruber.
Lowum, A If A n d r eas Nicolai (1853—), n.
skolemand, cand. mag. 1880. Var først lærer, senere inspektør
og medbestyrer ved Otto Anderssens skole; 1903 rektor
ved Kra. kommunes treaarige middelskole. Af hans
forfatterskab kan nævnes «Den franske latinskole» (1891)
samt det store arbeide, ved hvilket han (1900)
erhvervede den filosofiske doktorgrad, «Den franske
oplysningstids pædagogiske idéer» (1899).
Lowzow, Haakon Ditlef (1854—), n. militær og
politiker. Officer 1876, premierløitnant 1887, ritmester
1891, oberstløitnant 1904, generalmajor og chef for
kavaleriet 1909. Begyndte som ung officer et energisk arbeide
for udviklingen af landets vernekraft. Grundig kjender
af Norges krigshistorie og militære forhold i fortid og
nutid. Forfatter af talrige indlæg om forskjellige militære
spørsmaal i fag- og dagspresse. Sterkt bemerket blev
det militærpolitiske program, han vaaren 1908 fremlagde
rødkindet — ® rotwangig,
-bäckig — (e) red-, rosy-cheeked —
® aux joues rouges.
rødkløver - ® roter Klee m
— @ red clover — (f) trèfle (m)
commun (rouge).
rødkjelk — (t) Rotkehlchen n
— (e) redbreast, robin — ®
rouge-gorge m.
rødlig — (t) rötlich — (e)
reddish — ® rougeâtre; roussâtre.
rødme — ® Röte f, Erröten n
— © blush — (f) rougeur f, rouge m.
rødme vb — ® erröten, rot
werden, sich röten — @ redden,
blush, colour (up) — (?) rougir.
rødvin — ® Rotwein, roter
Wein m — @ claret – ©vin (m)
rouge.
rødvinge — ® Rotdrossel f —
@ redwing — ® mauvis m.
røffel - (D Rüffel m — @
blow-up — (f) réprimande f, savon
m, semonce f.
røfle - (t) rüffeln - (e) blow up
— ® réprimander, savonner,
røg — ® Rauch m — (e) smoke
- ® fumée f.
røge - ® räuchern; (Tabak)
rauchen — @ smoke; smoke-dry,
(især for smitte) fumigate — (g
fumer; (sild) saurer; (for smitte)
fumiger; désinfecter.
røgekupé — ® Rauchcoupé n
— @ smoking compartment — ®
compartiment (m) pour fumeurs.
røgelse — (g Räucher-,
Rauchwerk n - (^incense, frankincense
- ® encens m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
