Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lucas ... - Ordbøgerne: R - røllike ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Lucas—Lucîdor
286
øllike-rør
Lucas, Eduard (1816—82), t. gartner, som i 1860
for egen regning oprettede det pomologiske institut i
Reutlingen, Württemberg, der vandt stor anseelse. L.
ansaaes for sin tids dygtigste pomolog og har som
saa-dan skrevet flere betydelige verker. Han blev i 1862
æresmedlem af Selskabet for Norges vel og udnævntes i
1866 til doktor af universitetet i Tübingen.
Lucas, John Seymour (1849—), eng. maler, elev
af St. Martinsskolen og Royal academy, har for det
meste malet historiske billeder, f. eks. «Gordon riots»,
«Opsnappede depecher» og «Armadaen i sigte».
Lucas, Richard Cockle (1800—83), eng.
billedhugger, udførte bl. a. medaljeportræter i elfenben, voks
og marmor. Hans navn kom pludselig 1910 i forgrunden
i den kunsthistoriske diskussion om den af Kaiser
Friedrich museum i Berlin anskaffede Florabuste, som
direktør Bode havde kjøbt i London som et verk af Leonardo.
L.s søn o. m. fl. søgte at godtgjøre, at busten var L.s
arbeide og var forfærdiget 1846 efter et maleri fra Luinis
verksted, Baade de stilkritiske undersøgelser og de kem.
prøver af vokset synes at bestyrke denne opfatning, som
nu deles af næsten hele den kunsthistoriske verden.
Lucas van Leyden, se Ley den.
Lucca, Pauline (1841—1908), østerr. sangerinde,
debuterede i Olmûtz og vandt hurtig stor berømmelse
ved operaen i Berlin, senere ogsaa i Amerika, Wien m. v.
og var i sin tid en af Europas mest feirede
operasangerinder særlig i partier som Zerlina i «Don Juan»
og «Fra Diavolo», Gherubino i «Figaros bryllup», Selica
i «Afrikanerinden», Margareta i «Faust», «Mignon» m. v.
L., som i 1886 gav koncerter i Kra. sammen med
Mier-zwinski, var først gift med en v. Rhaden, senere med
en v. Wallhofen.
Lucca, Italien. 1. Provins i Toskana ved det Liguriske
hav; 1445 km.^ med 332 000 indb. — 2. Provinsens
hovedstad, ved Serchio og jernbanen Livorno (Pisa)—
Pistoja; 30 000 indb. Her findes resterne af et romersk
amfiteater, gamle volde, gamle kirkebygninger af carrarisk
marmor. Silke-, flonel- og possementfabriker. Den etruriske
by L. (rom. Luca) blev 178 f. Kr. romersk koloni, i
middelalderen sæde for et longobardisk hertugdømme,
senere hovedby i markgrevskabet Tuscien. L., som i det
11 aarh. havde opnaaet kommunalt selvstyre, blev i det
14 aarh. en uafhængig republik. 1799 erobredes L. af
franskmændene, 1805 oprettede Napoleon fyrstendømmet
L. for sin søster Elisa Bacciochi. L., som fra 1815 var
hertugdømme under den spanske infantinde Maria Luise
og hendes søn, blev 1847 underlagt Toskana, 1860
italiensk provins.
Lucchesini [lukésinij, Girolam o, marki (1751 —
1825), preus. diplomat, eg. italiener, blev kammerherre
hos Fredrik II af Preussen og øvede siden stor
indflydelse paa dennes efterfølger Fredrik Vilhelm II.
Op-traadte som preussisk udsending i Wien (1794—97) og
Paris (1800—06) som en klog, men upaalidelig diplomat.
Lucena, by i det sydlige Spanien, prov. Cordoba ;
21179 indb. (1900). L. er bekjendt for sin hesteavl.
Lucera [lutsëra], by i det sydlige Italien, prov. Foggia
(Apulien), ved Salsola, 250 m. o. h., i nærheden af Monte
Gargano-halvøen ; 15 563 indb. (1901). L. har en gotisk
katedral fra 1302. L. er oldtidens Luceria, keiser Fre-
drik II døde 1250 paa borgen Fiorentino, der ligger i
nærheden af L.
Luce’rne, foder-1. (medicago sativa), er en til de
erteblomstrede hørende fleraarig urt med —IV^ m.
høie stængler, trekoblede blade, klasestillede blaa blomster,
sneglehusformet snoede flerfrøede beige og meget
dybt-gaaende rødder. L. er en af de ældste kulturplanter;
hjemmehørende i Asien førtes den under perserkrigene
til Grækenland, herfra senere til Italien og lidt efter lidt
til Mellem-Europa, hvor den dyrkes i stor udstrækning
og slaaes flere gange sommeren igjennem. I Amerika
dyrkes 1. under navn af alfalfa. Den er lidet haardfør,
kan hos os kun dyrkes i de mildere strøg og helst af
norskavlet frø; jorden maa være god og varm og maa
bakteriesmittes.
Luchalre [lysår], Achille (1846—1908), fr.historiker,
1888 Fustel de Coulanges’ stedfortræder ved det
filosofiske fakultet i Paris og 1889 professor i middelalderens
historie ved Sorbonnen. Hans hovedverk er «Histoire des
institutions monarchiques de la France sous les premiers
Capétiens». Har skrevet en mængde andre historiske
arbeider, bl. a. om Innocens III.
Lucia di Lammermoor, opera af Donizetti.
Lucian, se Lu ki an os.
Luciani [lutsâni], Sebastiano diFrancesco, med
tilnavnet del P i o m b o (1485—1547), ital. maler, f. i
Venedig, elev af Giovanni Bellini og Giorgione. Hans tidligste
og seneste arbeider viser ham som en udpræget venetiansk
kolorist; mellemperioden er præget af Michelangelo, med
hvem han stod i nær forbindelse under sit romerophold;
Michelangelo har endog leveret kompositionsskisser til
flere af hans verker, saaledes til hans hovedverk « Lazarus’
opvækkelse» (National gallery, 1519). Af andre religiøse
verker kan nævnes «Pietà» (Museo comunale, Viterbo)^
«Den hellige Agathas død» (Pitti, Florens) og «Marias og
Elisabeths møde» (Louvre). L. har ogsaa malet
ud-merkede portræter; flere af dem, der nu tilskrives ham,
har tidligere gaaet under Rafl’aels navn, saaledes
«Fiolin-spilleren» (Budapest) og «Fornarina» (Uffizierne, Florens);
fremdeles kan nævnes «Andrea Doria» (Gal. Doria, Rom)^
paveportræter og «Aretino» (Arezzo).
Lucidärius, middelalderlig folkebog, udarbeidet efter
forbillede af en kateketisk dogmatik af Honorius fra
Autun (12 aarh.) «Elucidarium», der var udbredt over
hele Europa. Med benyttelse af dette og andre verker
blev saa L. udarbeidet i Tyskland i slutten af 12 aarh.,
forat lægfolk kunde faa indblik i hele tidens tro og
viden; der gives i samtaler mellem lærer og discipel
saavel teologiske og kirkelige som geografiske og
naturvidenskabelige oplysninger. I 15 aarh er bogen
bearbeidet paa dansk, og Gotfred af Ghemen trykte den 1510.
Efter reformationen beholdt L. sin udbredelse som
folkebog i en «kristeligforvendt» skikkelse. [Litt.: J. Knudsen,
«L.» (Kbh. 1909).]
Lucidor, Lars Johansson, kaldt L. (1638—74), sv.
digter. Om hans liv og levnet ved man lidet med
sikkerhed. Han foretog reiser til Tyskland, England,
Frankrige og Italien. Omkr. 1669 slog han sig ned i Sthm.,
hvor han siden levede af sin pen. Han skrev for
betaling alleslags leilighedsvers, hvis skjemt ofte var drøi
og dristig nok til at skaffe ham alvorlige ubehagelig-
røllike — (t) Schafgarbe f - ©
milfoil, yarrow — (f)
mille-feuilles m.
rømling — (t) Flüchtling,
Deserteur, Ausreisser m — ©
absconder, fugitii’e, runaway,
(dagligtale) bolter; (desertør) deserter —
(D déserteur m.
rømme ® fliehen, entfliehen,
entweichen; (trans.) räumen, ver-
lassen ~ @ decamp, run away;
desert; (trans.) quit, flee from;
vacate (a seat) - ® (s’en)fuir,
se sauver, s’échapper; (mil.)
déserter; (om fange) s’évader ; (trans.)
quitter, évacuer,
rømme: r. sig — ® sich
räuspern — © clear his throat,
hum and haw — (?) tousser
légèrement.
rømme — ® dicker, sauerer
Rahm m — © (old) cream — ®
crème (f) caillée.
rømmenaal — (t) Räumnadel f
— © priming iron (wire) — (|)
épinglette f.
rømning — (t) Entweichung,
Flucht, Desertion f — © flight,
escape, decampment ; desertion ;
evacuation — ® fuite; désertion;
évasion; évacuation f.
rønne - ® baufällige Hütte f;
(ein alter) Kasten m - © hovel,
dilapidated building — (?) bicoque,
masure f.
rør — (D Rohr n, Röhre f;
Schilf(rohr), Ried n — © (bot.)
reed; (cylinder) pipe, tube, funnel;
(skorstens ) flue — (?) (bot.) roseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
