Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lucas ... - Ordbøgerne: R - røllike ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
rørdann et—rørfletning
heder. Men L. var trods sine talløse lystige drikkeviser og
lykønskningsdigte inderst inde en tungsindig og
verdens-foragtende grubler og drømmer. Heldigst er han i sine
salmer og i sine drikkeviser. Han sluttede sit korte og
ulykkelige liv paa et vertshus, hvor han under en trætte
blev stukket ihjel af en løitnant Arved Christian Storm,
som efter drabet flygtede til Norge, hvor han steg til
generalmajor og kommandant i Fredrikstad. 1785 udkom
en samling af L.s digte «Lucida intervalla» og 1788 en
fuldstændigere «Helicons blomster», men begge samlinger
er høist mangelfulde og ukyndig redigeret. En ordentlig
udgave foreligger ikke endnu. [Litt.: J. Linck, «Om Lars
Johansson» (1876).]
Lucienat, natten før luciedag, 13 dec. L. ansees i
norsk folketro som aarets længste nat; grunden hertil
er, at i Norge var kalenderen før aar 1700 elleve dage
for sen. Det fortælles, at i 1. bider koen tre gange i
sit baand og siger: «Lussinotti lange». «Ho er som tvo,»
siger væderen. I 1. er det natlige spøgelsesridt «lussifæri»
(se Oskorei) ude og færdes.
Lucientes, se Goya y Lucientes.
Lucifer (lysbringeren), et af djævelens navne, som
grunder sig paa den latinske oversættelse af Es. 14, 12,
der ganske mod sammenhængen opfattes om djævelens
fald. Jfr. 2 Kor. 11, 14.
Luci^Hus, Gaius (omkr. 180—102 f. Kr.), rom. digter,
af ridderstand, ven af den yngre Scipio; skaberen af den
romerske satire; i sine versificerede, formelt skjødesløse,
satirer (kun brudstykker bevaret) angreb han uden
persons anseelse politiske og litterære fænomener og
samfundsforhold ; han var Horats’ forgjænger og læremester.
Lucïna, tilnavn til Juno (s. d.).
Lucius, paver. 1. L. I, pave 253—54, brevvekslede
med Cyprian om gjenoptagelsen af de faldne, hvilken L.
forsvarede. Hans gravsten findes i Kallists katakombe;
hans hovedskal var Roskilde domkirkes største relikvie.
— 2. L. II, pave 1144—45. — 3. L. HI (Hubald fra Ostia),
pave 1181—85, var i strid dels med romerne, dels med
keiser Fredrik Barbarossa om markgrevinde Mathildes
arv og om kroningen af keiserens søn Henrik.
Luck (Luzk), by i det vestlige Rusland, guv. Volhynien,
ved Styr; 17 701 indb. (1900). L. har et gammelt slot
og driver betydelig handel med korn.
Luckenwalde, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Potsdam (Brandenburg), ved Nuthe, bielv til Havel, 50 m.o.h.;
22 263 indb. (1905). L. har betydelig tekstilindustri.
Lucknow [iD’knau], by i Indien, ved Gumti, en bielv
til Ganges, 190 km. n.v. for Allahabad; Indiens femte by
i størrelse; 264 069 indb. (1901). L. bestaar af en gammel
bydel med skidne gader og smaa huse og en ny del med
mange prægtige bygninger, moskeer, mausoléer, paladser
etc. Stor industri i guld- og sølvbrokade, sjaler o. m.
— L. er en af de ældste byer i Indien, men fik først
større betydning, da den i det 18 aarh. blev hovedstad
i riget Oudh. Under oprøret i 1857 blev byen i lang
tid holdt af en liden engelsk troppestyrke mod en stor
indfødt hær. Efter flere maaneders heltemodigt forsvar
maatte engelskmændene opgive byen, som dog blev
gjenerobret nogle maaneder efter.
Luçon [lysö’J, by i det vestlige Frankrige, depart.
Vendée, ved L.-kanalen; 6563 indb. (1901).
Lucienat—Ludlow
288
Lucretïa, gift med L. Tarqvinius Collatinus, blev
efter de romerske sagn voldtaget af kongesønnen Sextius
Tarqvinius, hvilket gav stødet til kongernes fordrivelse
fra Rom 510 f. Kr.
Lucretïa Borgia, opera af Donizetti.
Lucretius, Titus L. C a r u s (d. 55 f. Kr.), rom. digter,
vistnok af ringe stand, levnetsløb omtrent ubekjendt;
han efterlod sig et ufærdigt filosofisk digt om «Naturen»
(i heksametre); indholdet er en fremstilling af Epikurs
filosofi (med særlig tendens til at bekjæmpe dødsfrygt).
Døde ved selvmord.
Lucullus, Lucius L i c i n i u s (d. ca. 56 f. Kr.), rom.
feltherre, deltog tidlig i krigsførelsen, blev konsul 74 og
fik derefter Kilikien som provins; her førte han den
tredje mithradatiske krig og slog Mithradates og Tigranes
69, men maatte derefter opgive videre fremrykning paa
grund af de misfornøiede soldaters modstand. Levede
siden i Rom. Han var af ubestikkelig hæderlighed og
haandhævede streng disciplin; hans rigdom og
over-daadighed er blevet et ordsprog (lukullisk).
Lücus a non luce’ndo (lat.), «lucus (lund) kommer
af verbet lu cet (det er lyst), fordi det ikke er lyst i
skogen», et fra Quintilian hentet eksempel paa en
urimelig etymologi.
Lud. Ved udludning betegnes en proces, hvorved
man ved hjælp af vand udtrækker opløselige salte af
deres blandinger med uopløselige bestanddele.
Opløsningen kaldes 1. Dog betegnes hermed i særdeleshed
opløsninger af kaustiske og undertiden ogsaa kulsure
alkalier. Hvis man af en saltopløsning udskiller en del
af saltet ved udkrystallisation, kaldes den tilbageblevne
opløsning for moder-1.
Ludhiäna, by i Indien, prov. Punjab, ved Sutlej,
140 km. s.ø. f. Lahore; 48 649 indb. (1901). Flere kristne
missioner.
Lüdi (lat.), lege, især de offentlige lege hos romerne;
1. romani (4—19 sep.), den nationale hovedfest; 1.
ple-beii, plebeiernes fest (4—17 nov.); 1. apollinäres
til ære for Apollo (6—13 juli) o. a.; legene var dels
circenses (s. d.), dels scenici (d. e. forbundet med
opførelse af skuespil).
Ludi magister (lat.), skolemester (det latinske ord
liidus betyder 1. leg, 2. (^barne)skole).
Ludington [Ivdiijtn], by i de Forenede stater,
Michigan, ved østbredden af Michigansjøen, ved
mundingen af Marquette; 7166 indb. (1900). Sagbrug.
Ludlow [iD’dlö], John Malcolm (1821—), eng.
socialpolitiker. Født i Indien og opdraget i Frankrige,
hvor han under paavirkning af Fourier blev socialist af
den kristelig-sociale retning. Grundlagde 1854 det første
eng. arbeiderakademi. Working men’s college. Fra 1875
i mange aar leder af statens kontrol med de frivillige
hjælpekasser. Friendly societies. Skrev historiske verker
om britisk Indien (1858), den amerikanske
uafhængig-hedskamp (1874) og «The popular epics of the middle
ages, of the Norse-German and Carlovingian cycles»
(2 bd., 1865—68).
Ludlow [Wdlö] er betegnelsen for den yngste
underafdelig af den engelske silurformation; anvendes
nu ogsaa i Norge for den tilsvarende afdeling, før
betegnet som etage 9.
m, canne f; (cylinder) tuyau, tube,
conduit, canal m.
rørdannet, -förmig — (t)
röhrenförmig — @ fistular;
can-nular, tubular - (f) (bot.) tubulé;
en (forme de) tuyau; en tube;
tubulaire.
røre sb — (g Bewegung, Gährung
f — (§ muddle; stir, commotion
— (D mouvement m. Se ogs. virvar.
røre vb — (t) (an)rühren;
be-v^egen, regen; (r.nde) ergreifend;
(rørt smør) Butterbrühe f; (i rørte
vande) im Trüben (fischen) — (g)
(berøre) touch; (sætte i bevægelse)
move; (r. sig) stir, move; (r. op i)
stir about, up ; (r. sammen) ogs.
mix up ; (r.nde) touching, affecting,
pathetic; (rørt smør) buttersauce;
(rørte vande) (fish in) troubled wa-
ters — ® (berøre) toucher; (flg ) ogs.
émouvoir, attendrir; (sætte i
bevægelse) mouvoir, remuer, agiter;
(tromme) battre ; (r. sig) se donner
du mouvement; (se) remuer;
(følelser) se faire sentir, naître; (om )
remuer; (kalk) gâcher; (r. op i)
troubler (l’eau); (r. sammen) mêler,
mélanger; (rørt smør) sauce (f) au
beurre. Se ogs. tøve.
rørelse — (t) Rührung,
Bewegung f; Verkehr, Trafik m —
(j^ emotion, agitation ; traffic, trade
— (f) émotion f, attendrissement m.
rørestang — ® Rührstange f,
-stock m, -scheit n - (e) stirring
pole, stirrer — (f) perche (f) à
brasser.
rørfletning — ® Rohrgeflecht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
