Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftgas ... - Ordbøgerne: S - sabot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Luftrør—Luftskibsfart
304
saccharides—sacht
udvidelseskraft strømmer til fra recipienten; luften her
bliver saaledes fortyndet, dens tryk aftager (se Gas).
Skyves derpaa stemplet nedad, lukker ventilen k sig,
medens ventilen P aabner sig og lader den i støvlen
værende luft slippe ud i det fri. Ved fortsat pumpning
fortyndes luften mere og mere. Fortyndingens grad
maales ved et manometer (s. d.), som forbindes med
1. gjennem hanen b, og som viser luttrykket i recipienten.
Gode stempel-1. fortynder til omtr. \/iooo, d. e. omtr.
mm. kviksølvtryk. Videre kan fortyndingen ikke drives
paa grund af det saakaldte «skadelige rum», som bliver
tilbage under stemplet i dets dybeste stilling i støvlen.
Dette rum undgaaes helt i de moderne
Geryk-L, hvor luften fra recipienten
|B samles over stemplet, som er dækket
med et lag af olje. Idet stemplet
trækkes op, afsperres først kanalen til
recipienten, hvorefter luften ovenover oljen
sky ves ud gjennem en fjærventil. Med
de bedste olje-1. kan fortyndingen
drives til 0.0002 mm. kviksølvtryk. Vidt
forskjellig fra stempel-I. er kviksølv-1.
En saadan er først konstrueret af Geissler
1857. Principet her (se fig.) er, at
tomrummet over kviksølvet i et
barometerrør AC (se Barometer) sættes i
forbindelse med recipienten ved r. Den
luft, som fra denne strømmer ind i
barometeret, fjernes derpaa gjennem et
rør t ved, at man bringer kviksølvet
til at stige. — I Sprengels kviksølv-1.
(1865) rinder kviksølvet draabevis fra en
beholder gjennem et trangt
barometerrør. Oventil, hvor trykket bliver nul,
er dette rør forbundet med recipienten
ved et smalt rør, hvorfor luft suges med
kviksølvstrømmen i faldet. Bunsen har benyttet samme princip
i en meget brugt vand-1. (jfr. Ej ekt or). En
eiendommelig type af kviksølv-1. er frembragt i de
allersidste aar, de saakaldte r o t a t i o n s-L, blandt hvilke
vistnok Gaede’s er den fuldkomneste. Her roterer en
trommel af porcellæn i en beholder af støbejern, som
indeholder kviksølv. Trommelen fører herunder luften
fra recipienten gjennem kviksølvet over i en anden
beholder, hvor luften holdes fortyndet ved en vand-1.
eller en anden 1. Gaedes 1. evakuerer i løbet af et minut
et Geisslersk (se Geissler) rør saa sterkt, at den grønne
glasfosforescens viser sig. I gunstigste tilfælde kan
fortyndingen drives til 0.000001 mm. kviksølvtryk. De
nyere forbedrede 1. anvendes i stor udstrækning i
videnskab og teknik ved fabrikation af Grookes rør (s. d.).
Røntgenrør (s. d.) og elektriske glødelamper (s. d.). L.
til fortætning af luft kaldes komf)ressionspumper
el. fortætningspumper. Ogsaa disse konstrueres
som stempelpumper med ventiler eller haner. I
cykle-pumpen dannes stemplet simpelthen af en læderlap, hvis
rand er bøiet indover i pumperøret. Skyves dette stempel
indover, virker det indvendige tryk tættende, og luften
presses gjennem en ventil ind i vedkommende beholder
(cykleslangen); naar stemplet trækkes ud igjen, opstaar
bag stemplet et vakuum, som fyldes af luft, der udenfra
Geisslers
kviksølv-luftpumpe.
kan presse sig ind mellem den indad høiede læderlap
og røret. Kompressionspumpen benyttes i det store som
kondensationspumper til fabrikering af flydende gasarter;
endvidere til frembringelse af trykluft (presluft) for
anvendelse som drivkraft. (Jfr. Blæsebelg,
Blæse-maskine. Kra ft overføring.)
Luftrør (trachea), et af bagtil aabne bruskringe dannet
rør, der opad staar i forbindelse med strubehovedet,
nedad deler sig i to grene, høire og venstre l.-gren, som
i høire og venstre lunge atter deler sig ud i mindre og
mindre grene, bronkierne (se Menneskets anatomi).
Luftrørsbetændelse (tracheitis), en i regelen akut
katarrh af slimhinden i luftrøret, ofte i forbindelse med
katarrh i struben og de større bronkier. Aarsagen er
forkjølelse eller indaandning af irriterende luftarter. Der
kommer hoste og smerter i halsen og bag den øverste
del af brystbenet. Se Bronkitis.
Luftrørsgjeller, trac h eg j eller, se Insekter
(bd. IV, sp. 532).
Luftsadel, se Lagstilling.
Luftskibsfart. Der er to grundforskjellige grupper
af luftskibe: De aerostatiske luftskibe, der holdes
svævende ved hjælp af en gasfyldt ballon, og de
dynamiske luftskibe, flyvemaskinerne, hvis løfte- og
bæreevne almindelig skyldes deres kraftmaskine (se
Flyvemaskine og Luftballon). Indtil 17 aarh. forsøgte
man kun at løse luftskibsproblemet ad dynamisk vei.
Den første luftballon, en kugleballon, blev bygget 1783
af brødrene Montgolfier. I de følgende 100 aar anvendtes
kugleballonen fra tid til anden til videnskabelige faiter,
og enkelte værdifulde undersøgelser af luftoceanet blev
foretaget. Men en rationel udnyttelse af kugleballonen
i videnskabens og sportens tjeneste blev der først tale
om henimod slutningen af 1890-aarene. Talrige forsøg
paa bygning af styrbare luftskibe blev gjort i 19 aarh.,
men kun ganske faa af disse har havt betydning for den
senere udvikling. Nævnes maa den franske ingeniør
Henri Giffards to styrbare balloner (1853 og 1855),
desuden det franske militærluftskib «La France», bygget af
oberst Renard (1883—84), det første virkelig styrbare
luftskib, hvormed i 1884—85 udførtes syv vellykkede
farter. Som drivmaskine anvendtes en elektromotor.
Men den for luftskibe egnede kraftmaskine fik man først
10—15 aar senere i den lette og kraftige
eksplosions-motor. Fra nu af gik udviklingen raskt fremover. Det
styrbare aerostatiske luftskiber nu en kjendsgjerning.
Som foregangsmænd paa l.s omraade i det forløbne 10-aar
af vort aarhundrede maa særlig nævnes: Santos Dumont,
Zeppelin, Julliot og Surcouf, Parseval og de fremragende
italienske luftskibskonstruktører Ricaldino, Forlanini
og Fabro. Med luftskibenes praktiske anvendelse er man
endnu ikke kommet langt. De ansees som et uundværligt
led af en moderne hær, og deres anvendelse som
kommunikationsmiddel er begyndt. Flere faste luftskibsruter
er oprettet i 1910. I Pau ved Pyrenæerne er stationeret
en motorballon for turistfart, som i tiden fra nov. 1910
til feb. 1911 allerede har foretaget over 100
passagerfarter med over 500 passagerer. Man bygger nu styrbare
balloner med en egen-hastighed af 75 km. pr. time, en
nettobæreevne af 1000 kg. pr. 4000 m.^ gas og en
maskinkraft paa op til 600 hk. De største hidtil byggede motor-
saccharides (g m pl,
sukkerstoffer.
saccharification (?) f,
sukkerdannelse.
saccharifier saccharify
© gjøre, forvandle til sukker.
saccharimètre ® m,
sac-charometer © sukkermaaler.
saccharin (f), saccharine ©
sukkeragtig, sukker-.
saccharine ® f, sakarin.
saccharlque ® sukker-,
saccharure ® f, (slags)
sukkeropløsning.
sacerdoce ® m, presteembede,
-værdighed, -dømme, -stand,
sacerdotal © & ® prestelig,
sacerdotalism @
prestelig-hed, prestelig karakter, aand;
prestevenlighed.
sachdienlich ®
hensigtsmæssig, formaalstj enlig.
Sache ® f, sag.
sachée ® f, pose, sæk fuld.
sachet (?) m, (krydder)pose.
Sachführer ® m, fuldmægtig,
repræsentant.
sachgemäss ® formaalstjenlig,
hensigtsmæssig.
Sachkenntnis, -kunde ® f,
sagkundskab.
sachkundig ® sagkyndig,
Sachlage (t) f, sagernes stilling,
situation.
sachlich (t) saglig; objektiv;
praktisk.
sächlich (t) af intetkjøn.
sacht (t) sagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
