- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
305-306

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftspeiling ... - Ordbøgerne: S - Sachverhalt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305

Luftspeiling—Luge

306

balloner er paa ca. 2000 m.^ længde 150 m. Men
udviklingen gaar raskt fremad, og man kan vente, at disse
tal i de kommende aar vil blive betydelig forandret. —
De dynamiske luftskibe, flyvemaskiner (se
Flyvemaskine) kom med luftballonens opfindelse ganske i
baggrunden. Englænderen Sir Georges Gayley (1809) er
faderen til vor tids aeroplaner. Af andre navne paa
dette omraade i 19 aarh. maa nævnes Henson (1842)
Wenham (1866), Maxim (1890), Lilienthal, Ghanute og
Ader. Den første frie flugt med motordrevet aeroplan
foretoges af Ader i 1897, men teoretisk var opgaven
endnu ikke løst. 1907 er merkeaaret i den dynamiske
l.s historie. Med Wrights og Voisins flyvemaskiner af
dette aar var problemet teoretisk seet løst. I de forløbne
tre aar siden da er udviklingen gaaet med enestaaende
hurtighed. Aeroplanet er fremdeles den eneste
anvendelige type af de dynamiske luftskibe. Men af denne type
har man nu utallige sorter, og hver dag fremkommer
nye. Som standarttyper maa nævnes Blériot og
Antoinette-monoplanerne og Voisin- og Farman-biplanerne.
Med de dynamiske luftskibe har man hidtil opnaaet en
egen-hastighed paa 109 km. pr. time, ca. 600 km. er
tilbagelagt i sammenhængende flugt, Farman har med
sit biplan fløiet over otte timer uden stans. Det nyeste
Blériot-monoplan har formaaet at transportere otte
passagerer. Medens man for kun tre aar siden for aeroplaner
regnet en bæreevne af ca. 10 kg. pr. m.^ bæreflade, er
man nu kommet op i 32 kg. pr. m.^ Den største
op-naaede flyvehøide er 3400 m. (Se pi. Flyvemaskine,
Luftballon og L u f t s k i b s f a r t I—II.)

Luftspeiling, fællesbetegnelse for fænomener, som
skyldes lysstraalernes brydning i atmosfæren. Da luftens
lysbrydningsevne (se Brydning) aftager ved stigning i
temperaturen, og luftens temperatur aldrig er den samme
over større strækninger eller i forskjellige høider, vil
lysstraalerne paa længere strækninger antage mere eller
mindre uregelmæssige krumme former, saa gjenstande i
det fjerne sees i urigtig retning, ligesom det kan hænde,
at straaler fra samme punkt kan naa øiet ad forskjellige
veie, saa to billeder sees, som ved speiling. Se Fatä:
morgana og Hildring.

Luftsvulst, indtrængen af luft eller luftudvikling i
vævene. Se Emfysem.

Lufttemperatur maales med termometer. Dette
maa opstilles saaledes, at det antager luftens temperatur
kun ved varme-ledning og med fri adgang for luften.
Det maa skjermes mod indstraaling af varme fra varmere
omgivelser og mod udstraaling mod koldere, være tørt
og rent. Det bedste instrument er Assmanns
aspirations-termometer. Slyngetermometret er et godt
reiseinstrument. I balloner bruges særegne metaltermometre.

Lufttomt rum, rettere luftfortyndetrum (vakuum),
erholdes ved hjælp af luftpumpe (s. d.). Da en cm.^ luft
ved 0° og 1 atmosfæres tryk indeholder 21 trillioner
gasmolekyler (se Gas), og den bedste luftpumpe (s. d.)
vil kunne fortynde omtrent 760 millioner gange, vil der
i det «tomrum», som en saadan pumpe frembringer,
endnu være omkring 30 000 mill, gasmolekyler pr. cm.®

Lufttryk. Den atmosfæriske luft har tyngde og er
elastisk. Den spændkraft, som er en følge heraf, kaldes
luftens tryk. Det maales med kviksølvbarometer (opfun-

Sachverbalt—Sackpfeife

det 1643 af Toricelli), aneroidbarometer eller
kogepunkts-termometer (se disse). L. ved havfladen er gjennemsnitlig,
maalt i kviksølvhøide, 760 mm. Det kan her gaa ned
til 690 mm. (i tropiske orkaner) og op til 790 mm.
(i Sibirien ved vintertid). L. aftager med høiden over
havet. I 10 km.s høide er det kun omtrent 200 mm.
L. har en daglig periode, der er mest fremtrædende i
den varme zone, hvor det er høiest kl. 10 fm. og em.
og lavest kl. 4 fm. og em. og svinger indtil 2 mm. L s
aarlige periode er meget forskjellig paa forskjellige steder
paa jorden. Det er i regelen størst om vinteren, mindst
om sommeren. I Sibirien f. eks. respektive 782 og
752 mm. Paa Island derimod er det 748 mm. i jan. og
760 mm. i mars. L.s fordeling i en niveauflade sees
bedst paa et kart med isobarer (s. d.). L.s aftagen med
høiden giver et middel til at finde et steds høide ved
hjælp af barometermaalinger. L. virker paa alle ting,
som luften berører. Vindtryk er noget andet.

Lufttræ (bot.), d. s. s. amaranttræ (s. d.).

Luftvæv (hot.) er i planteanatomien en almindelig
benævnelse for de indretninger, hvori der foregaar
luftudveksling mellem plantens indre og atmosfæren.
Gellerne er i de høiere planters indre væv afrundet og
derved skilt ad ved intercellularum; disse sidste staar i
forbindelse med hinanden, og der fremkommer paa denne
maade i cellevævene sammenhængende kanaler, som er
fyldt med luft. Fra disse luftveie faar de omgivende
celler det nødvendige surstof til aandingen og for de
grønne planters vedkommende tillige den nødvendige
kulsyre. Ligeledes modtager kanalerne de ved cellernes
aanding og kulsyreassimilation udskilte stoffe. Tilførselen
af luft til plantedelen og udførselen af kulsyre og surstof
samt vandstof sker i bladene gjennem spalteaabningerne,
i ældre grene gjennem lenticellerne. Hos vandplanter
og sumpplanter er der i alm. meget store
intercellular-gange, hvorved selv de dybt nede i dyndet stikkende
rødder kan forsynes med den for aandedrættet
tilstrækkelige luft. Sumpcypres og nogle af de i mangrovesumpene
levende planter har «aanderødder», som stikker lodret
op af sumpen og som ved hjælp af svampede væv,
«aërenkym», transporterer luft ned til de andre rødder.

Lugano, by i Schweiz, kanton Tessin, ved
Lugano-sjøen; 277 m. o. h., 12625 indb. (1908). L. er paa grund
af sin smukke beliggenhed et meget besøgt turiststed og
har en yndet luftkuranstalt (aarsmiddeltemperatur 11.5°).

Luganosjøen (ital. Lago di Lugano el. Geresio),
uregelmæssig grenet alpesjø, 50.46 km.’^ (19.49 km.^ i kanton
Tessin og 30.97 km.’^ i Italien), 274 m. o. h. Afløb til Lago
Maggiore gjennem Tresa. Fra L.s bred hæver sig steilt
Monte Salvatore (909 m.) og Monte Generoso (1695 m.).

Luga’nsk, by i sydlige Rusland, guv. Jekaterinoslav,
ved Luganelven; 180 m. o. h., 34175 indb. (1900).
Jern-og kulgruber, maskinindustri, bryggerier og brænderier.

Lugdünum, romernes navn paa forskjellige galliske
byer, f. eks. Lyon og Leyden (L. Batavorum).

Luge, aabning i dækket til ned- og opgang, til lys og
luft eller til passage for gjenstande; l.-karm er den
opstaaende kant omkring 1. i dækket. L. lukkes med
en lem, der kaldes 1., og fastholdes af l.-jernene. I
den senere tid er der konstrueret flere forskjellige slags
l.-dæksler, de fleste med det formaal at gjøre 1. saa

Sachverhalt (Î) m,
-Verhältnis n, sagens sammenhæng,
sachverständig ® sagkyndig.
Sachwalter (t) m, sagfører,
advokat.

Sachwalterschaft (t) f,
sag-førerstilling.

Sack ® m, sæk, pose; pung.
sack © sæk; blusekjole;
(indtagelse med) plyndring, herjing;

(storme og) plyndre. get the S.
faa løbepas.

sackbut @ basun,
sackcloth (ê) sækkelærred.
Säckel ® m, (penge)pung;
kasse.

Säckelmeister, -wart (t) m,

kasserer.

sacken ® fylde (putte) i sæk.
sich s. pose sig; proppe sig.

Säcken (t) putte i en sæk og
drukne.

sacker @ plyndrer,
sackerment, sackerlot (t)
for fanden!

Sackermenter, -löter ® m,
allerhelvedeskarl.

Sackgasse ® f, blindgade,
cul-de-sac.

Sackgeige (t) f, stokflol.

sacking (e) sækketøi, -stof;
strie; (indtagelse under) plyndring,
herjing.

Säckler ® m, sadelmager.
Sackleinen ® n, -leinwand
f, -Hnnen n, sækkelærred.

Sackmesser (î)n, lommekniv,
sacoche ® f, sadelpose, -væske;
pengepose.

Sackpfeife (t) f, sækkepibe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free