- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
311-312

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lukrativ ... - Ordbøgerne: S - sacripan(t) ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sadelbom—safe-îantern

311

Luleälv—Lumînîsce^ns

312

farmænd (birkarlarne). 1621 fik den saakaldte gamle
staden, 10 km. n.v. for den nuværende, byrettigheder.
Den flyttedes kort efter til sin nuværende plads; først i
midten af 19 aarh., da länsstyret flyttedes hid fra Piteå,
og efter aabningen af Gellivarebanen (1888) har L. taget
sig kraftigere op, for dog atter at svækkes ved jernbanens
forlængelse over rigsgrænsen til Narvik (1903). Udførsel
af jernmalm (over 1 mill. tons). Skibsbesøg 300—400
skibe (i 1909 43 norske, hvoraf kun to seilskibe,
tilsammen 76 651 tons). Norsk vicekonsulat.

Luleälv (Luleå), Sverige, dannes af to elve. Store og
Lille L. Store L., hovedelven, har nogle af sine yderste
kilder i norsk Nordland, dels opunder Frostisen, bortimod
Tysfjorden, dels paa nordsiden af Sulitelma. Hine vande
samler sig i Sitasjaure, disse i Virijaure, indsjøer i svensk
Lappland. De mødes i et langstrakt indsjøstrøg
(Luok-tanjarka, Kartje, Langas, Stora Lule-trask m. fl.), i alm.
sammenfattet under navnet Stora Lulevattnet, 227 km.^
I dettes midte Stora Sjofallet, Sveriges fornemste fos,
to trin paa tilsammen 40 m. Nedenfor Lulevattnet
Harsprånget eller først de tre Porjusfosser, saa
Nommel-saska, 80 m. fald paa en strækning af 3 km., 30 m. i
hovedfaldet. Nær grænsen af Norrbotten optages Lille L.,
som har sine kilder i den vilde Sarjekfjeldgruppe mellem
Stora Sjofallet og Virijaure. Fra Qvikkjokk begynder
ogsaa her en langstrakt sjøflade. Lille L.s dal ligger
lavere end Store L.s og er derfor mere dyrkbar og bedre
befolket. Den forenede elv, som danner Porsifosserne,
Edefossen og Hedenfossen, løber forøvrigt rolig gjennem
en dal nær Boden og under navnet Lulefjärden ud i
Botten-viken forbi Luleå. 310 km. lang, 25 000 km.^ vanddistrikt,
429 m. fald fra kilde til munding, 325 m.’^ vandføring
pr. sek., den samlede vandkraft er beregnet til 455 000 hk.

Lullus Raimundus (1235—1315), sp. adelsmand, der
1265 forlod sin stilling ved hoffet for at drage som
missionær til saracenerne i Afrika, hvor han led
forfølgelser og tilsidst martyrdøden. Han er opfinder af
den saakaldte «lulliske kunst», en skolastisk spidsfindig
maade at tumle med begreber paa, hvorved man skulde
kunne klarlægge og løse alle mulige problemer indenfor
den menneskelige erkjendelse («ars magna universalis»).

Lully [UjW], Jean Baptiste (1633—87), fr.
komponist, kom fra Italien til Paris som kjøkkengut, men blev
snart hofkapelmester og skrev til hoffester balletter og
maskespil, hvori ogsaa Ludvig XIV medvirkede. L. var
selv baade danser og skuespiller, men skildres som
misundelig og tyrannisk. Han overtog 1672 operaen og
blev i én person dens direktør, komponist, instruktør
og orkesterdirigent. I sine operaer, som i et helt
aar-hundrede beherskede den franske scene og blev
bestemmende for udviklingen, søgte L. tilbage til den ældste
florentinske skole og lagde under samarbeide med digteren
Quinault hovedvegten paa en rytmisk og fonetisk rigtig
behandling af teksten og paa at lade musiken træde tilbage
og mere virke som ledsager for deklamationen. L. var
saaledes en foregangsmand baade for Gluck og Wagner.

Lumbago, se Hekseskud.

Lumbye, Hans Christian (1810—74), d.
komponist og dirigent, begyndte som militærmusiker og søgte
under indflydelse af et reisende udenlandsk orkester med
stort held at omplante wienerdansene paa dansk grund.

opstillede et eget lidet orkester og blev den første
dirigent i Tivolis koncerthal, hvor han virkede i næsten 30
aar. Herfra strøede han ud flere hundrede danse, som
blev overordentlig populære baade i Danmark og
Tyskland ved sine iørefaldende melodier og enkle rytmik.
Mest berømt er «Champagnegaloppen». Han har ogsaa
skrevet finalerne til flere af Bournonvilles balletter
(«Napoli», «Fjernt fra Danmark» o. a.), syngespil, smaasange,
den bekjendte orkesteridyl «Drømmebilleder» m. v.

Lumholtz, Carl Sofus (1851—), n.
opdagelses-reisende og etnograf. Nogle aar efterat L. havde taget
teologisk embedseksamen, reiste han (1880) til Australien
paa opdagelsésfærd i kontinentets indre, særlig i
Queensland, blandt hvis australnegere han opholdt sig i længere
tid og fik anledning til at gjøre vigtige videnskabelige
undersøgelser. Efter fire aars forløb vendte han hjem
med rige etnografiske samlinger, holdt hjemme og i
udlandet en række foredrag over sin opdagelsesfærd og
publicerede 1887 sin interessante bog derom «Blandt
menneskeædere». Med
understøttelse af det
geografiske selskab i New
York begav L. sig,
ledsaget af den svenske
forsker C. V. Hartman, i
1890 til det nordlige
Mexico for at studere de
saakaldte « huleboere >,
lidet kjendte
indianerstammer, blandt hvem
han færdedes i flere aar.
To følgende
ekspeditioner til væsentlig samme
egne, paa den sidste
ledsaget af den ungarske
etnograf Hrdlicka, bragte
L. i nøie berøring med
de interessante
indianerstammer huichol- og

tarahumareindianerne,
de gamle aztekers direkte
efterkommere; fra disse reiser medbragte L. rige
samlinger til The American museum of natural history,
som hovedsagelig havde bekostet hans ekspeditioner.
En række værdifulde iagttagelser er nedlagt i hans store
reiseskildring «Blandt Mexicos indianere» (1903, 2 bd.)
og i de mindre monografier «Symbolism of the Huichol
Indians» (1900) samt «Decorative art of the Huichol
Indians» (1904; paa n. 1906). «Blandt Mexicos indianere»
foreligger paa flere sprog og har sikret L. et høit anseet
navn blandt moderne opdagelsesreisende. Samtidig har
den vundet en usedvanlig stor udbredelse navnlig i den
engelsktalende verdens offentlige biblioteker. Flere af
hans samlinger findes i Etnografisk museum i Kra.

Luminals [hjminæ], Evariste Vital (1821—96), fr.
maler, elev afTroyon og Gogniet. Malte som ung især
folkelivsbilleder fra Bretagne, men gik senere over til
historiemaleriet. Nævnes kan f. eks. «Kvægmarked» (1861) og
«Germanernes nederlag ved Zülpich» (museet i Nantes).

Luminisce’ns, lysning, som ikke skyldes høi
temperatur, saaledes fosforescens og fluorescens (s. d.). Term o-l.

instr.) ogs. Steg m - @ saddle;
(mus.) nut of the finger-board —
(f) selle f; (kløv-) bât; (mus.)
chevalet m ; (kaste af s.en)
désarçonner, démonter.

sadelbom — ® Sattelbaum m
— saddle-tree — (f) arçon m.

sadelbrudt — (g) vom Sattel
wund geriben - (g) galled by the
saddle — (?) blessé sur le garrot.

sadelknap — ® Sattelknopf m

- (g) pommel of a saddle - (f)
pommeau m.

sadelmager — ® Sattler,
Riemer m — ß saddler - (f) sellier m.
sadelpude ~ (g Sattelkissen n

— @ saddle pad — (g panneau m.
sadelrem — ® Sattelgurt-

riemen m — @ strap — ®
courroie (f) de sangle.

sad-iron (g strygejern,
sadle — ® satteln — (e) saddle;
(s. af) unsaddle; (s. om) change
one’s opinion (behaviour), turn
coat, come round - ® (op-) seller;
(æsel) bâter; (s, om, fig.) tourner
casaque, virer de bord.

sadness (g) bedrøvelse,
tungsindighed.

säen ® saa.

Sä(e)mann (t) m, sædemand,
saamand.

safe @ uskadt, i god behold;
sikker; tryg; paalidelig;
vederheftig; (penge, flue-, is)skab.

safeguard @ forsvar,
beskyttelse; sikkerhedsvagt; leide, pas.

safe-lantern (e)
sikkerheds-lampe.

(Fot.af L. Forbech.)
Carl Sofus Lumholtz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free