- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
313-314

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lummer ... - Ordbøgerne: S - safeness ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

313

Lummer—Lund

314

er L, som følge af svag opvarmning, f. eks. ved diamant
og flusspat. Kem i-l., ogsaa kaldt fosforescens, ledsager
visse kemiske processer, f. eks. langsom oksydation af
fosfor i luft. Hid hører ogsaa lysning af sop, morild
o. s. v. T r i b o-l. fremkaldes ved knusning af visse
stoffe f. eks. sukker. Kry stall o-l. ved visse stoffes
krystallering. Ly o-l. ved opløsning. Elektro-L,
lysning i Geisslerske rør og ved katodestraaler.

Lummer, Otto Richard (I860—), t. fysiker, 1889
medlem af Phys. techn. Reichsanstalt, 1904 professor i
Breslau; har navnlig undersøgt sammenhængen mellem
temperatur og straaling og har konstrueret et fortræffeligt
fotometer.

l^xxmipsxxm-chdiTteY [W’mpsdmtsadtd], se B e f r a g t n i n g.

Luna, Al var o de, greve af Gormaz (ca. 1388—1453),
sp. statsmand, handlekraftig og dygtig, vandt stor
indflydelse hos Johan II af Kastilien, blev konnetabel og
Santiago-ordenens stormester og førte heldige krige mod
maurerne; misundere fik ham gjentagne gange forvist,
men han kom ligesaa ofte tilbage og gjenvandt sin
indflydelse, indtil dronningen, Isabella af Portugal, fik ham
fængslet og dømt for at have forhekset kongen; han
blev saa henrettet i Valladolid.

Luna (lat.) var hos romerne i oldtiden en gudinde,
personliggjørelse af maanen, svarende til grækernes
Selene. Hendes dyrkelse var baade efter de historiske
vidnesbyrd og dens karakter, f. eks. med støiende musik
under maaneformørkelser, af gammel oprindelse, men
havde tabt sig i den historiske tid. Hun afbildes
kjørende med to heste.

Lund, Alf (1851—), n. officer og ingeniør, officer
1873, ansat i Kristiansandske infanteribrigade, hvor han
1904 blev oberstløitnant. Han stod 1907—10 som oberst
i Bergenske brigade og blev saa generalmajor og chef
for Kristiansandske brigade, ved ny hærordning 1 jan.
1911 chef for tredje (kombinerede) brigade. L.
tjenstgjorde 1882—83 i den østerrigske hær, 1889 i belgisk
skydeskole og deltog 1908 i de franske høstmanøvrer.
1891—93 var han sekretær i geværkomitéen og var flere
aar lærer i infanteriets skydeskole. Som ingeniør har
han arbeidet her hjemme ved undersøgelsen af
Vest-landsbanen og Sætersdalsbanen samt ved bygningen af
Grevskabsbanen, Ofot—Luleåbanen,
Tyvold—Arvedals-banen og Sulitelmabanen m. v. Desuden ved
jernbaneanlæg i Sverige og Spanien. Endelig bestyrede han 1899
—1904 sammen med broderen, oberstløitnant Ole W. L.,
Luossavarabolagets store og mangeartede anlæg i Narvik.

Lund, Bernt (1812—85), n. forfatter; officer 1838—
63. I veivæsenets tjeneste 1853—78. Han havde anlæg
som maler og studerede under Fearnley i Kra. og Gude
i Düsseldorf. En øiensygdom tvang ham imidlertid til
i midten af 1850-aarene at opgive malerkunsten. Han
er forfatteren af de kjendte fortællende digte
«Tryssil-Knut» (1861) og «Det arvede sværd» (1862). Sin lyriske
produktion samlede han 1882 i « Nogle digte».

Lund, Emil Ferdinand Svitzer (1853—), d.
kunsthistoriker, har sammen med konservator G. G. Andersen
udgivet en beskrivende katalog over «Danske maiede
portræter>; 6 bd. foreligger nu (1911) afsluttet. 1898
blev L. inspektør og sekretær ved det nationalhistoriske
museum paa Fredriksborg.

safeness —saftighed

Lund, Frederik G h r i s t i a n (1826—1901), d. maler.
Af hans historie- og genremalerier kan nævnes: «Fra
slaget ved Fredericia» (Kunstmuseet) og hans bedst
kjendte billede «Griffenfeld føres til kastellet» (Aalborg).
L. har dekoreret loftet i Viborg domkirke.

Lund, Fredrik Stang (1859—), n. jurist. Gand.
jur. 1881, høiesteretsadvokat 1885, aaret efter med egen
advokatforretning i Kra. Da venstre ved kommunevalget
dec. 1894 erobrede hovedstaden, indvalgtes L. i
formandskabet og blev byens ordfører fra 1 jan. 1895. Ved
dannelsen af Fr. Hagerups _
blandingsregjering blev E
L. medlem af denne fra
14 okt. 1895 og tilhørte
først statsraadsafdelingen
i Stockholm. Han gik
af som arbeidsminister
17 feb. 1898 og fik da
udnævnelse som
ekstraordinær assessor i
høie-steret, men gjenoptog
endnu s, a. sin
advokatvirksomhed. L. var 1894
en af stifterne af den
Norske advokat- og
sagførerforening, af hvis
styre han en lang
aar-række har været medlem.
1899—1902 formand i
den kgl. kommission til
udarbeidelse af lov om
industriel retsbeskyttelse.
Siden 1909 formand i arbeidsraadet for fabriktilsynet.
Som advokat nyder L. stor anseelse, og hans navn er
knyttet til flere opsigtsvækkende retssager.

Lund, Gabriel Jochumsen (1773—1832), n.
forretningsmand, eidsvoldsmand. Født i Farsund, hvor han
var kjøbmand, og fra 1820 fransk og dansk konsul.
Medlem af rigsforsamlingen paa t^idsvold fra Lister amt
1814 og af stortinget fra Lister og Mandal 1827, 1828
og 1830. Medlem af finanskomitéen 1814 og af lagtinget
og en række vigtige komitéer 1827—30, af rigsretten 1827.
Postmester i Trondhjem 1830.

Lund, Henrik Louis (1879—), n. maler, f. i Bergen.
Begyndte sin uddannelse i Kra. i slutningen af
1890-aarene, studerede en tid i Paris, var fra 1905—09 bosat
i Kbh. Hans portræter og figurgrupper viser ham som
en udpræget impressionist, med bredt strøg, sikker
karakteristik og vel samstemte farver, oftest i lyse,
næsten graalige toner. Lignende egenskaber viser hans
mindre landskaber. Kunstmuseet i Kra. eier hans portræt
af statsminister Michelsen og en frokostscene i friluft;
arbeider af ham findes ogsaa i gallerierne i Bergen og
Kbh. — Som raderer og litograf har L. ogsaa været
meget virksom, har udgivet flere mapper med oftest
veltrufne, overlegent udførte portræter, saaledes «Danske
sceniske kunstnere» (raderinger, Kbh. 1907) og «Norske
kunstnere» (litografier, Bergen 1909).

Lund, Ivar (1871—1904), n. maler, f. i
Gudbrands-dalen. Begyndte som haandverksmaler, men studerede
samtidig først ved Kunst- og haandverksskolen i Kra.,

(Fot. af L. Szacinski.)
Fredrik Stang Lund.

safeness (e) uskadthed;
farefrihed; sikkerhed.

safety @ uskadthed ; sikkerhed;
tryghed; frelse, redning;
paalide-lighed; sikker forvaring.

safety-belt (e) redningsbelte,
safety-buoy (e) redningsbøie.
safety-pin @ sikkerhedsnaal.
saffian — ® Saffian m — (e)
morocco (-leather) — (î) maroquin m.

safflower @ (bot.) saf(f)lor.
saffron @ safran; safran-,
mørkegul = saffrony.

safir — ® Saphir m — (e)
sapphire — (g saphir m.

safran — (t) Safran m - (e)
saffron — ® safran m.

safraner (f) farve, tilberede
med safran.

safrangul — (t) safrangelb,

-farben, -farbig — (e) saffron,
saffrony ® safrané.

safranière ® f,
safranplantning.

safre ® m, (kem.) zaffer;
graa-dig.

saft — ® Saft m — ® (af frugt,
kjød) juice; (af kogt eller stegt
kjød) gravy; (indkogt med sukker)
syrup — (?) suc m; (i trær) sève;

(af frugt, kjød) jus; (kogt frugt )
sirop m; (fig.) (sans goût ni)
saveur f.

Saft ® m, saft.
saftig - ® saftig - (ê) juicy,
succulent, sappy; (om græs o. 1.
ogs. lush; (fig.) racy, spicy — (?
succulent; juteux; (pære o. 1.)
fondant; (drøi) lubrique, sale.

saftighed — ® Saftfülle, Saftig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free