Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luther college ... - Ordbøgerne: S - saligauderie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
sallow—salmon
Lutz, Johann von, friherre (1826—90), bayersk
statsmand, jurist, 1866 kabinetssekretær, 1867
justitsminister under Hohenlohe, s, a. kultusminister; afgav
justitsministeriet 1871, blev 1880 førsteminister og
fungerede til kort før sin død. Hans lange kultusministertid
hengik med forbitrede kampe med de ultramontane;
L. tog gammelkatolikerne under sin beskyttelse og søgte
at dæmme op mod de klerikale overgreb, uden at denne
kamp dog har bragt varige resultater.
Lutz, Reinhold (1872-—), t.tekniker, dr.ing., uddannet
som maskinbygningstekniker ved den tekniske høiskole i
Berlin. Var 1901 — 10 docent ved den tekniske høiskole
i Aachen, hvor han samtidig fra 1902 drev privat
ingeniørbureau. Tysk doktorgrad i ingeniørvidenskab ved en
afhandling «Zur Regelung von Automobilmachinen».
Professor i maskinelementer og løftemaskiner ved den
tekniske høiskole i Trondhjem 1910. Udgav s. a. et verk
om «Das Fahrgestell von Gaskraftwagen».
Luv el. luvart (østlandsk lo og lovart) kaldes den
side, hvorfra vinden kommer; luffe (udt. med o), luve
(dansk) er at dreie forenden op mod vinden. At tage luven
fra et skib er at gaa til luvart af det. At støtte med roret
for 1. er at stanse skibets dreining op mod vinden.
Luvart, se Luv.
Lux (lat.), lys.
Lux, en petroleum glødelyslampe. Petroleumet
bringes til forgasning og brænder med ikke lysende flamme.
Derfor er glødehætte nødvendig.
Luxdorph, Bolle Willum (1716—88), d.
embedsmand, lærd og bogsamler; søgte at fremme dansk
digtekunst bl. a. ved sin «Samling af smukke danske vers»
(1742) og har selv skrevet latinske og danske digte. Han
var med at stifte Selskabet til de skjønne og nyttige
videnskabers forfremmelse, medlem af Videnskabernes selskab
og 1780 dets præsident. 1791 udgav R. Nyerup
«Lux-dorphiana eller Bidrag til den danske litterærhistorie.
Luxembourg [lyksåbur], François Henri de
Montmorency, hertug af (1628—95), fr. hærfører
under Ludvig XIV, især berømt og berygtet for sin
deltagelse i den hollandske krig. I dec. 1672 gik han med
8000 mand over isen fra Utrecht til Woerden, men for
overalt frem med oprørende grusomhed. 1675 blev han
efter Turennes død marskalk. 1690 overbefaling i
Flandern, seier over Vilhelm III af England ved Steenkerken
1692 og Neerwinden 1693. Hans grusomhed levede længe i
traditionen. [Litt.: Kippenberg, «Die Sage vom Herzog von
L. und die historische Persönlichkeit ihres Trägersi» (1901).]
Luxembourg [lyksåbur]. 1. Belgiens største provins,
i S.Ø., 4418 km.’^; 229 000 indb., den mindste og tyndest
befolkede provins. Gjennemstrømmes af en del mod n.v.
rindende tilløb til Maas, hvis vandkraft kan nyttiggjøres
for industri, og gjennemskjæres af jernbanen Namur—
Arlon. Hovedstad Arlon. — 2. Storhertugdømme, mellem
Belgien (belg. L.), Frankrige (Lothringen) og Tyskland
(Lothringen og Rhinlandet), hvor Mosel og dens tilløb Sauer
—Our et stykke danner grænsen, 2586 km.^ 250 000 indb.,
95 pr. km.^ De vigtigste dele af de to luxembourgske
lande (omkr. Bouillon, Semoy, Arlon og L.) hører til de
lothringske terrasser og danner 2 — 300 m. høie flader med
bratte kanter, i storhertugd. L. det frugtbare, malmrige
Gutland. Det øvrige L. hører til Ardennernes høislette
Lutz—Luxeuil
340
sallow @ (bot.) graapil;
gul-bleg, gusten, blas, great S. selje.
sally © fremspringen; (mil.)
udrykning, udfald ; (vittigt) indfald;
gal streg, letsindighed. S. out
springe frem; rykke ud, gjøre et
udfald; begive sig (afsted),
sally-lunn (e) tebrød.
sally-port ©udfaldsport;
laa-ringsport, paa brander.
Salm(eii) (t) m, laks.
salmagundi ©, salmigondis
(D m, ruskomsnusk, miskmask,
potpourri; (g) spec, sildesalat; (f)
spec, ragout.
salme — ® Gesang; (Davids)
Psalm m — (g hymn; psalm;
(Davids S.er) the Book of Psalms
— (f) cantique ; (Davids) psaume m.
salmebog — ® Gesangbuch n
med dens skarpt indskaarne elveleier. De høieste egne
er heder og myrer (Hautes Fagnes i belg. L , 5—700 m.),
lavere vokser ek og bøk og finder landbruget bedre
vilkaar. Î storhertugd. L. danner det skogklædte,
ufrugtbare devoniske bjergland, Eisling (565 m.), en overgang
mellem Ardenner og Eifel, medens det nordlige belg. L.
hører til de saakaldte Sub-Ardenner, et 300 m. høit
forland (Famenne). Befolkningen i storhertugd. er tysk,
det officielle sprog fransk, religionen katolsk (2200
protestanter, 1100 jøder). Landbruget omfatter foruden
kornavl ogsaa avl af lin, hamp og vin. Ikke ubetydelig
kvægavl (især storfæ og svin), biavl og hønseri. Rig
bergdrift (1900 7 mill. tons malm, 14 mill. kr.) og
jernindustri (32 masovne producerer 12 mill. tons rujern,
70 mill. kr.). Læder-, fajance-, papir-, tekstil- og
sukkerindustri. Der indføres kul, koks, korn og udføres ost,
lin, tøier, læder, kvæg, heste og malm. L. hører til det
tyske toldforbund. Det har 525 km. jernbane. Der
præges 10 og 5 centimes, forøvrigt har fransk, nederlandsk
og tysk mynt gyldighed. Forfatningen (af 1848 med
ændringer 1856 og 1868) er konstitutionel-monarkisk. Tronen
er arvelig i huset Nassau, efter arvefølgelov af 1907 ogsaa
paa kvindesiden. Budgettet dreier sig om 10—12 mill.kr.,
statsgjælden udgjør omtr. 8 mill. kr. Et frivilligt
kompani bestaar af 6 officerer, 170 mand, 42 musikere. —
Historie. L. (af borgen Lützelburg, nu L. ; liizil, liden)
omfattede oprindelig baade det nuværende storhertugd.
og den belgiske provins. Det stod i 10 aarh. under
greverne af Ardennerne, blev 1354 hertugdømme, kom
1443 under Burgund, 1477 til Habsburg, 1555 til Spanien,
mislede 1659 en del af sit omraade til Frankrige, kom
1713 under Østerrige, 1797 til Frankrige og blev 1815
storhertugdømme og tysk forbundsstat under Vilhelm I
af Nederlandene. 1830 sluttede L. sig til Belgien,
hvorefter det 1838 deltes, saaledes at den vallonske del kom
under Belgien. 1866 udskiltes det af det Tyske forbund
og erklæredes 1867 neutralt. Ved Vilhelm Ill’s død 1890
ophørte forbindelsen med Nederlandene, og Adolf af
Nassau kom paa tronen (1890—1905), fulgt af sønnen
Vilhelm; da denne er sønneløs, er ved bestemmelse af
1907 den ældste datter Marie Adelheid (1894—) erklæret
for arving. — 3. Hovedstad i storhertugd. L., 265 m.
o. h., i en vakker, af Alzette (mod nord rindende tilløb
til Sauer—Mosel) gjennemstrømmende dal med fire broer
over, ved krydset af jernbanen Aachen—Metz og Namur
—Trier; 21 000 indb. Bydelene er Pfaffenthal, Klausen
og Grund nede i dalen og den høit opstigende Oberstadt.
De i fjeldet indhuggede fæstningsverker er (fra 1872 af)
udlagt til en vakker park. Katolsk presteseminar.
Maskinbyggeri, læder-, fajance- og tekstilindustri, handel. —
Luxembourgpalæet [lyksåbur-] i Paris er bygget 1612
for Maria af Medici, Henrik IV’s enke. Efter afvekslende
at have tjent som prinsebolig, fængsel og senatslokale, er
det i løbet af 19 aarh. omdannet til et galleri for
nutidskunst; kort efter en malers død bliver hans billeder
overført fra L. til Louvre. For galleriet opførtes 1885
egen bygning i haven. — Rubens Luxembourg-serie (21
billeder til forherligelse af Maria af Medici) er forlængst
overført til Louvre.
Luxeuil [luksøj], by i det østlige Frankrige, depart.
Haute-Saône, 304 m. o. h.; 5162 indb. (1901). L. har en
— (ê) hymn-book - (f) livre (m)
de cantiques.
salmedigter — (t) geistlicher
Dichter, Psalmendichter, Psalmist
m — (e) psalmist — ® auteur de
cantiques; psalmiste m.
salmesang — (t) Kirchen-,
Psalmengesang m — (e) psalmody,
psalm-singing — ® chant (m) de
cantiques, de psaumes.
salmiak — ® Salmiak m — ®
sal-ammoniac, ammoniac-chloride
— (g) sel (m) ammoniac.
salmiakspiritus - (t)
Salmiakgeist, -spiritus m — @ spirit of
sal ammoniac — (?) esprit (m) de
sel ammoniac.
salmis (e) & (f) m, (dyre-,
vildt)-ragout (med vin),
salmon @ laks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
