Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luxfer prismeglas ... - Ordbøgerne: S - salmonet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Luxfer prismeglas—Luzzatti
342
salmonet—salpêtrière
^ -ot — Î2.
Luxfer prismer og fliser indfattet i
jernranime. (Vertikalsnit.)
smuk kirke fra 14 aarh. L. kaldtes i romertiden Luxovium
og var allerede da bekjendt for sine mineralske kilder.
S Luxfer prisme-
I I 11 I I glas anvendes ind-
g J S i sat i overdækninger
for lyskasser, forat
det gjennem prismet
j faldende lys skal
re-{ flekteres i en bestemt
retning, sedvanlig ca.
35° med
horisontalen. Ved hjælp af
saadanne kan man
bringe lys til det
indre af
kjelder-rum, som er 10 m.
dybe. Specielle sorter kaldes ogsaa 1. multiprismer.
Luynes [lyi’n], Honoré Théodore Paul Joseph
d’Albert, hertug af (1802—67), fr. orientalist,
publicerede en række arkæologiske og numismatiske arbeider,
bekostede og ledede
i 1864 en større
videnskabelig ekspedition til Palæstina,
beskrevet i det store
verk «Voyage
d’exploration à la Mer
Morte». Han
deltog en tid i fransk
statsliv, var
medlem af den
grundlovgivende forsamling i 1848, og blev
som en modstander
af Ludvig Napoleon
fængslet ved
stats-kupet i 1851, men
forsonede sig siden
med keiseren.
Luz [lyz], by i
det sydvestl.
Frankrige, depart.
Hautes-Pyrénées; 1509 indb.
(1901). L. har gammel kirke, slotsruiner og varme bad.
Luza’n, Ignacio de (1702 — 54), spansk forfatter, i
levede længe i Syd-Italien. Oversatte græske digtere og
bearbeidede franske og italienske stykker for den spanske
scene. Størst ry vandt han paa kritikens omraade, ved
sin «Poetica», som bragte Spaniens litterære ubundethed
ind under de fransk-klassiske reglers herredømme. Han
optraadte ogsaa som digter, men hans vers duer ikke
stort, undtagen kanske i det formelle. Skrev en komedie
og nogle litterære memoirer fra Paris, hvor han havde
været chargé d’affaires.
Luzern, Schweiz. 1. Kanton fra Vierwaldstiittersjøen
til henimod Aar, 1500 km.^ 150 000 indb. L. ligger dels
i Foralperne (saaledes i sydøstgrænsen Brienzer Rothorn
2350 m., Pilatus 2130 m., Rigi 1800 m.), dels i
slettelandet. L. danner et overgangslandskab mellem d( t
indre Alpeschweiz, her bl. a. repræsenteret ved Entlebuch
(øvre Emmenthal), og det ytre Schweiz, det aabne slette-
land, her Gau. Hovedelven er Reuss, som optager Emmen
kort nedenfor Vierwaldståttersjøen, hvis vestlige del hører
til L. I nord gaar Wigger og Suhr med Sempacher og
Baldeggersjøerne umiddelbart til Aar. Befolkningen er
overveiende tysk og katolsk (12 000 protest, og 300 jøder).
I Entlebuch fremherskende kvægstel med smør- og
oste-tilvirkniog. Det flade, mildere nordlige land havde
tidligere endog korn til udførsel. Industrien er væsentlig
begrænset til byen L. Vigtig gjennemgangshandel til
Italien. Efter forfatningen af 1892 har det store raad
(143 medlemmer, valgt paa fire aar)
lovgivningsmyndigheden og vælger regjeringsraadet. De fem distrikter
(Entlebuch, Sursee, Hochdorf, Willisau og L.) har
statholdere. L. sender syv repræsentanter til nationalraadet.
— 2. Hovedstad i kanton L. ved Reuss’ udløb af
Vierwaldståttersjøen, knudepunkt i Gotthardbanen, 439 m.
o. h. ; 36 000 indb. L. er et midtpunkt for
fremmed-besøget i Schweiz (1907 191 579 fremmede), har prægtige
kaier og store hoteller. Af seværdigheder kan bl. a.
nævnes løvemonumentet, efter Thorvaldsens model
udhugget (1820, over
de i Paris 10 aug.
1792 faldne
schweizergardister) i
fjeldvæggen i den Pfy
ffer-ske have(«Gletscher-garten»), arsenalet,
sjelden rigt paa
oldsager, fredsmuseet.
— L. var oprindelig
et omkr. 750 anlagt
kloster til ære for
den hellige
Leode-gar. 1291 kom den
omkring klostret
opvoksende by
under Østerrige,
men traadte 1332
ind i
skogkantoner-nes forbund,
afkastede 1386 den
østerrigske
overhøi-hed og erhvervede
sig i de følgende aarh. den omliggende kanton. Under
reformationen var L. midtpunktet for de gammeltroende,
og her besvor de syv katolske kantoner det Borromeiske
særforbund. 1798 blev L. hovedstad for den Helvetiske
republik. I det 19 aarh. har der i L. været udkjæmpet
sterke kampe mellem de politiske og religiøse
modsætninger.
Luzon [luså’n], ø i Øst-Asien, den største af
Filippinerne (s. d.).
Luzula, se Fry tie.
Luzzära, landsby i Italien, prov. Reggio nell Emilia,
ved Po; 2454 indb. (1901). L. driver handel med
land-brugsartikler.
Luzzatti, Luigi (1841—), ital. statsmand, 1867 prof. i
statsret i Padua, 1871 ind i deputeretkammeret, hvor han
sluttede sig til høire. Under Rudini var han 1891—92
og 1896—98 skatminister, derefter professor i Rom og
fik istand s. a. som ekstraordinær udsending i Paris
(Fot. af Gebr.Wehrli, Kilchberg.)
Luzern seet fra Giitsch.
salmonet© smaalaks, unglaks.
salmon-trout (e) laksørret.
salogen (é) (kem.) saltdanner,
saloir ®m, saltkar; saltebalje.
salon — ® Salon m — (g)
saloon — (Î) salon m.
salon (?) m, dagligstue; (grand)
selskabs-, festsal, salon. le S.
den aarlige maleriudstilling;
vaar-udstillingen. faire le S. skrive
kunstanmeldelser = salonner.
salonbøsse — (t) Salonbüchse
f — (e) parlour-gun — ® carabine
(f) de salon.
salonneur, salonnier (f) m,
kunstanmelder, -kritiker.
salope (f) svinsk; f, gris, svin.
saloper ® være et svin, svine
med (noget).
saloperie (f) f, svineri.
salopette ® f, arbeidsbluse ;
hage-, spisesmekke.
salopp (t) uordentlig, skidden,
svinsk.
salorge (Î) m, salthaug.
salpa(e) (zool.) salpe, fritlevende
kappedyr.
salpeter — ® Salpeter m —
© saltpeter, nitre — ® salpêtre;
nitre m.
salpêtrage (f) m,
salpeterdannelse.
salpêtre (f) m, salpeter ; krudt,
être du s., pétri de s. være en
hidsigprop, ilter.
salpêtrer (î) overtrække med
salpeter.
salpêtreux (f) salpeterholdig,
salpêtrier (f) m, salpetersyder.
salpêtrière (î) f salpeterhytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
