Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lübeck ... - Ordbøgerne: S - salter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
salt-marsh—salure
(s.d.) bestemmes af forholdet mellem svingetallene; ved
durskalaens intervaller: sekund, ters, kvart, kvint, sekst,
septim, oktav er forholdene henholdsvis ^/s, ^U, ^ ^
8 og -1. Jo nærmere forholdet kommer til 1, desto
nærmere ligger tonerne hverandre, og desto mindre er
intervallet. Et interval, som ligger nærmere enheden
end forholdet det saakaldte syntoniske komma,
lader sig vanskelig opfatte gjennem øret som to særskilte
toner, og to toner, som ligger hverandre nærmere, kan
erstatte hverandre i en melodisk tonerække. Lyder de
samtidig, giver de svævning i tonen, d. e. regelmæssig
vekslende svulmen og aftagen i tonestyrken, som følge
af interferens (s. d.) mellem de to tog af 1.-bølger, som
snart træffer øret med samme, snart med modsat fase
(se Bølgebevægelse). Ogsaa ved større intervaller
optræder svævninger, men i saa hurtig rækkefølge, at
de ikke opfattes som saadanne, men danner en ny, tredje
tone ved siden af de to primære. Spilles f. eks. paa et
orgel to toner som c" og g’’, høres ved siden en tredje c’;
denne kaldes en differens-, kombinations- eller Tartinis
tone. En tones klangfarve beror paa dens
sammensætning af enkelttoner. Et musikinstrument giver nemlig
i alm. ikke enkelte, men sammensatte toner. Saaledes er
den tone, en aaben orgelpibe giver, sammensat af toner,
hvis svingetal forholder sig som 1 : 2 : 3 : 4 : o. s. v., d. e.
toner, som danner en saakaldt harmonisk tonerække.
Den dybeste af disse, grundtonen, bestemmer den
sammensatte tones høide; de øvrige, overtonerne, toner ved siden
af i større eller mindre antal og med større og mindre
styrke ved de forskjellige instrumenter og bestemmer
saaledes tonens klangpræg. Nu kan en samklang (akkord)
af to toner være konsonerende (vellydende) eller
dissonerende (mislydende); det er konsonerende, naar
forholdet mellem svingetallene kan udtrykkes ved to hele
tal i rækken 1 til 6; ellers er det dissonerende. Og en
tones vellyd og brugbarhed i musiken beror derfor paa,
om de med grundtonen konsonerende overtoner er
overveiende i forhold til de dissonerende. Plader og stave
giver ved slag toner med sterkt fremtrædende
dissonerende overtoner, hvorfor 1. bliver klirrende og
skingrende; saadanne instrumenter er lidet anvendelige i
musiken. Til analyse af tonernes sammensætning opfandt
v. Helmholtz sine resonatorer. En saadan bestaar af
en hul kugle af glas eller messing med to diametralt
stillede aabninger. Ind til den ene lægges øret, foran den
anden anbringes 1.-giveren. Resonatoren toner med (se
Resonans) alene for en enkelt bestemt tone, og ved
resonatorens hjælp kan man saaledes konstatere, om
vedkommende tone er tilstede eller ikke i en toneblanding.
Ved at benytte et stort antal saadanne resonatorer kunde
Helmholtz paavise enkelttonerne i de sammensatte. De
første maalinger af l.s hastighed i luft udførtes af
Mersenne og Gassendi 1640. Berømt er den maaling,
som blev foretaget natten 21—22 juni 1822 ved Paris,
og hvori bl. a. Arago, Gay-Lussac og Humboldt deltog.
Denne og senere maalinger giver som resultat, at l.s
hastighed i fri luft ved O er 332.6 m/sek. Gjennem
rør er hastigheden noget mindre, desto mindre, jo
trangere røret er. Den stiger med stigende temperatur
(proportionalt med kvadratroden af den absolute temperatur),
men er uafhængig af trykket, uafhængig af l.s styrke og
Lyd—Lüdenscheid
348
salt-marsh (e) sylteng.
saltning - ® Salzen, Einsalzen,
Pökeln n - @ salting - (f)
salaison f, salage m.
saltomortale — (t)
Saltomortale m — @ summerset - ® saut
(m) périlleux.
saltpetre @ salpeter,
saltpetrous @ salpeterholdig,
salpeter-.
salts-bottle © lugteflaske,
saltstøtte - (t) Salzsäule f
-© pillar of salt – ® colonne (f)
de sel.
saltsyre ~ (t) Salzsäure f —
© muriatic acid ~ ® acyde (m)
chlorhydrique.
salttønde ~ ® Salzfass n,
-tonne f — © salt-barrel — ®
baril (m) à (de) sel.
i fri luft uafhængig af tonehøiden, medens i rørledninger
dybere toner forplanter sig noget langsommere end
høiere. I vædsker er l.s hastighed større end i luft,
saaledes i vand 1435 m./sek. 1 faste legemer er hastigheden
maalt i stænger af et stort antal materialer. Man har
maalt f. eks. i jern 5016, kobber 3971, sølv 2642, træ
3000—4000 m. sek. Under udbredelsen svækkes 1. paa
grund af energiens overgang til varme i stoffet, hvorfor
man kan tale om de forskjellige stoffes ledningsevne for 1.
Denne afhænger tillige af tonehøiden, de dybere toner
ledes noget bedre end de høiere ved samme styrke.
Med vinden gaar 1. betydelig længere end mod.
Aar-sagen hertil er ikke saa meget den, at 1. føres med af
den bevægede luft, som at vinden forandrer l.-straalernes
form, saa de bliver krumme istedetfor rette. Paa
vindsiden bliver straalerne mere konvergerende, paa den
modsatte side mere divergerende. Dertil kommer, at
vinden har mindre styrke tæt ved jorden end i høiden,
hvoraf følger, at l.-straaler, som gaar med vinden,
krummer sig ned mod jorden, medens de, som gaar mod
vinden, krummer sig op og derfor overhovedet ikke
streifer jordoverfladen paa større afstand. En anden
omstændighed, som bevirker krumning af 1.-straalerne, er
ujevn temperaturfordeling. Normalt aftager luftens
temperatur opad fra jordoverfladen; da 1. gaar hurtigere i
varm luft en i kold, vil den nævnte temperaturfordeling
bryde l.-straalerne, saa de krummes opad. Dette
nedsætter hørevidden. Anderledes er forholdet, naar luften
er koldest nær ved jorden, som tilfældet kan være i
klare, vindstille nætter (se Inversion), l.-straalerne
krummes da nedover mod jorden, hvorfor det i saadant
veir er usedvanlig «lydt». Om forandring i tonehøiden,
naar 1.-kilden bevæges, se Doppler, J. C. L.-straaler
reflekteres efter samme love som lysstraaler, jfr. Ekko.
Se ogsaa Akustik.
Lyd (sproglige) er saadanne, der frembringes af
taleorganerne og tjener til meddelelsesmiddel ved at
kombineres og anvendes som udtryk for tanken. Sproglyd
dannes ved ændringer i lufstrømmen fra lungerne, idet
denne paa sin vei dels hindres, dels hemmes af
stemme-baandene, ganeseilet, tungen og læberne. Efter
indsnævringernes art kan de deles i lukkelyd (p, t, k; g, d, h)
og ikke-lukkelyd (hemmelyd og vokaler). Efter deres
sted kan de deles i bl. a. læbelyd (p, h, m), læbetandlyd
(v, f), tungespidslyd, der atter kan være dentale, d. e.
frembringes mellem tungespids og tænder (t, cl, n, s)
eller kakaminale, mellem tungespids og forganen (r, t, s
i sv. fortscitta), fortungelyd (j\ i, e, æ), midttungelyd og
bagtungelyd.
Lyddi’t er et brissant sprængstof, benævnt efter byen
Lydd i England. L. bestaar af omtrent ren pikrinsyre.
Lydekker [li’ddkd], Richard (1849—), eng.
palæontolog. Var 1874—82 knyttet til den geologiske
udforskning af Indien og har leveret talrige arbeider over
hvirveldyrs bygning i nutid og fortid. Udgav sammen
med Flower den for videre kredse bestemte «Mammals,
living and extinct» (London 1891).
Lydenburg, brit. Syd-Afrika, by i den østlige del af
Transvaal Colony ved foden af Drakensbergen, 1500 m. o. h.
Lüdenscheid, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Arnsberg, Westfalen, 450 m. o. h.; 31 200 indb. (1908). L.
saltvand - (t) Salz-, Meerwasser
n - © salt , sea-water - ® eau
(f) salée, de mer.
saltvandsfisk — ©See ,
Meerfisch m ~ © salt-water fish — ®
poisson (m) de mer.
saltverk — (t) Salzwerk n,
-siedtrei, Saline, Pfännerei f — ©
salt-work(s), saltern — © saline,
saunerie f.
salt-wort © sodaurt.
salty © saltagtig, noget salt,
salubre ®, salubrious ©
sund, god, gavnlig.
salubrité ® f, salubrity ©
sundhed. la S. publique ®
sundhedsvæsenet.
saluer ® hilse; salutere,
salure ® f, saltlud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
