Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lymfom ... - Ordbøgerne: S - samarbeide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
samfuld—samle
Lüneburgerheden, Tyskland, en jevntbøigende
høideryg (høieste punkt i n.ø. 169 m. o. h.) mellem Aller
og Nedre-Elben. Den dækkes af diluvialt sand, 1er og
mergel (hører til det saakaldte geestland), har i nord,
hvor den gjennemstrømmes af Ilmenau og andre tilløb
til Elben, bøk- og birkeskog, i syd mod Aller myr og
furuskog. Nedbørhøide 700—800 mm. Den ufrugtbare
hede er tyndt befolket (25 indb. pr. km.^), skjønt der
nu gjøres meget for kultiveringen (f. eks. ved
skogplant-ning). Der drives faareavl, biavl o. a. Ved Aller drives
der petroleumsudvinding. (Se ogsaa Infusoriejord.)
Lünen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen, ved Lippe; 8776 indb. (1905). L. har maskin-,
metal-, sten- og træindustri.
Lynett betegner i befæstningskunsten et aabent
jord-verk. bestaaende af to fremadvendende linjer eller facer,
hvortil slutter sig to paahængte flanker (jfr. Fæstning).
Lyng, Georg V i 1 h el m (1827 —84), n. filosof, student
1845, filolog, embedseksamen 1851, medbestyrer af
Heltbergs latinskole 1852—55, stipendiat i filosofi 1858, dr.
philos, med «Studier over Schellings philosophi» 1867,
professor i filosofi 1869 og indtil sin død. Som tænker
paavirket navnlig af Grundtvig, Kierkegaard og Hegel.
Grundtvigs indflydelse gjør sig særlig gjældende i hans
religionsfilosofiske skrifter: «Hedenskabets levnetsløb»
(1866), «Jødedommen» (1867) og «Grundtvigianismen og
skrifttheologien> (1872). Som professor foredrog han et
eget system, en personlighedsfilosofi baaret af religiøse
grundtanker. Støttet til Kierkegaard viste han de
forskjellige stadier i personlighedens udvikling, herunder
benyttede han den Hegel’ske metode. L.s hovedverk,
«Grundtankernes system» (3 bd., 1882—87), er en
ind-gaaende fremstilling af den Hegel’ske logik og betegner
et forsøg paa at gjenreise hegelianismen ved at befri
den for den subjektivisme og formalisme, hvori den
efterhaanden var forstenet. L. vilde gjengive den dens
realistiske karakter ud fra den grundopfatning, at logiken
er «et virkeligt instrument til sandhedens erkjendelse, til
alle vigtige spørsmaals løsning». L. har desuden skrevet
et større antal afhandlinger, offentliggjort særskilt eller
i tidsskrifter, ligesom han ofte i dagspressen deltog i
ordskiftet om samtidens brændende spørsmaal. L. var en
aar-vaagen aand med vidt udsyn og megen lærdom. Stod i
levende rapport med mange af sin tids ledende tænkere.
Lyng (bot.) kaldes med et fællesnavn flere væsentlig til
lyngfamilien (s. d.) hørende vekster af forskjellige slegter.
De er alle haardføre med læderagtige, hele, tildels
naale-formede blade og mere eller mindre forvedede stængler.
L. findes ofte paa veirhaarde steder; den danner saaledes
hovedmassen af vegetationen paa de for havvindene
udsatte hedestrækninger (lyngmark), ligesom ogsaa fleresteds
paa fjeldvidderne. Afarter, der regnes som 1., nævnes
røslyng, tyttebær og blaabær, melbær, klokkelyng, grepplyng
og krækling; den sidste hører dog ikke til lyngfamilien.
Lyngand, se Andeslegten.
Lyngby, Kristen Jensen (1829—71), d. sprogmand,
docent ved universitetet (fra 1869 med professors titel).
L. var allerede tidlig inde paa studier, som strakte sig
fra sammenlignende og klassisk sprogvidenskab til de
nordiske folkemaal. Som nordisk filolog er han især
dansk sproghistoriker og dialektolog; «Bidrag til en
Lüneburgerheden—Lyngen
356
sønderjydsk sproglære» (1858) og disputatsen
«Udsagnsordenes bøining i Jydske lov og i den jydske sprogart»
(1863) er grundlæggende verker ved sin skarpt
gjennem-førte lydskrift og solide historiske metode.
Lyngby, sogn og sogneby paa Sjælland, 6 km. indenfor
Øresund, hvor Mølleaa kommer ud af L. sjø. Sognet
8605 indb., byen 4329. Udflugtssted for Kjøbenhavn,
Tæt nord for L. Sorgenfri slot, bygnings- og
landbrugsmuseet ved L., Grundtvigs høiskole.
Lyngbye, Hans Christian (1782—1837), d.
botaniker; studerede alger og skrev betydelige arbeider om
disse dengang lidet kjendte planter. Særlig er hans store,
med 70 plancher udstyrede verk «Tentamen
hydrophyto-logiæ Daniæ» bekjendt. Til dette verk samlede han
materiale foruden i Danmark ogsaa i Norge og paa
Færøerne. I et andet arbeide «Rariora Godana» forsøger
han at inddele havets algeflora i belter efter dybden.
Lyngdal, herred i Lister og Mandals amt, n.ø. for
Farsund, 230.37 km.^ med 2765 indb. (1910); 12 pr. km.^
Herredet, der svarer til L. sogn af L. prestegjeld ligger
omkring den indre del af Lyngdalsfjorden og den nedre
del af Lyngdalselvens dalføre. Paa den flade sandmo
mellem bunden af Lyngdalsfjorden og Rosfjorden er
bebyggelsen tæt, særlig er der ved dampskibsanløbsstedet
Agnefest en tæt gruppe huse. Forøvrigt ligger gaardene
spredt opefter de smaa sidedalfører og oppe paa heiene.
Den vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift).
Lyngdals-kvæget er en egen udpræget type. I nærheden af kirken
holdes aarlig et stort kvægmarked. Et meieri. For L.,
der ved kgl. resol. af 27 juni 1908 er skilt fra Austad og
Kvaas, foreligger ingen opgaver over arealets fordeling.
L. staar i hovedveisforbindelse med Farsund i s.v.,
Kvinesdal i n.v., Lyngdalen i n.ø. og Mandal i ø. Foruden
en del sag- og møllebrug er der en hattefabrik.
Lyng-dalselven er fiskerig. Antagen formue 1909 for L. sammen
med Austad og Kvaas 3 247 000 kr., indtægt 456 000 kr.
Lyngdalselven (Lygna, d. e. den stilt flydende)
kommer fra det 7.93 km.^ store Lygnevand i Hægebostad
herred, gjeonemstrømmer i sydlig retning Lyngdalen og
falder ud i bunden af Lyngdalsfjorden (s. d.). L. danner
flere betydelige vandfald: Susespranget 6.9 m.. Gysfoss
17.7 m., Kvaasfoss 36.3 m., Kvellandsfoss 10.8 m. m. fl.
Den opgives for tiden at repræsentere 700 eff. hk. L.
er fiskerig (laks og ørret). Nedslagsdistrikt 540 km.’^
Lyngdalsfjorden, 16 km. lang og mellem 1 og 2 km.
bred fjord, der fra Farsund skjærer i østlig retning ind
mellem steile, nøgne og kun spredt bebyggede bredder.
Mod vest sender den KjørreQorden med sidearmen
Drangsfjord ind i Listerlandet og mod n.v. den brede og
krogede Oftefjord ind mellem Herreds nøgne fjeldknauser.
Lyngdalskvæg, se Kvægracer (bd. IV, sp. 1572).
Lyngen, herred i Tromsø amt s.ø. f.Tromsø, 3119.92 km.^
med 5251 indb. (1910) (i 1900 5102, hvoraf 2751 finner
og 498 kvæner); 1.68 pr. km.^ Herredet, der svarer til L.
sogn af L. prestegjeld, ligger omkring Lyngsfjorden.
Naturen er storslagen. Paa halvøen mellem Lyngsfjorden
og Ulsfjorden er en række skarpe sneklædte tinder,
hvoriblandt amtets høieste top Jæggevarre 1915 m. i grænsen
mod Sørfjord herred. Mod syd grænser herredet til
Finland og Sverige. Den saakaldte Trerigsrøs, hvor de tre
riger Norge, Sverige og Rusland støder sammen, ligger paa
samfuld se hel.
samfund — (t) Gesellschaft f,
Verein m, Verbindung,
Gemeinschaft f — © community,
association, society — (f) société ;
association, corporation ; communauté
(religieuse); communion f (avecDieu).
samfundsonde — ® sociales
Übel n — (e) social evil - ® mal
(m) social (public).
samfærdsel — (t) Verkehr m
— (§ communication, intercourse
— d) communication f; trafic;
service m.
samfærdselsmidler — ®
Verkehrsmittel pl, -wesen n - (e)
communications, means (ways) of
communication — @ moyens m pl,
voies (f pl) de communication,
samhold — (t) Zusammenhalt
m — (ê) union ; concord — (f)
union f, accord m, harmonie f.
sämisch (î) sems-. s.s Leder
n, semsklæ(de)r.
samklang — (î) Einklang m,
Harmonie, Übereinstimmung f —
(e) harmony, union — (f) accord m,
harmonie f.
samkvem — (t) Umgang,
Verkehr m, Gemeinschaft, Verbindung
f — (ê) intercourse, communion —
(Î) commerce m, relations f pl,
rapports m pl.
samlag se selskab,
samle — ® sammeln;
versammeln — (e) collect, gather; lay
(heap) up (riches); (s. op) pickup;
(s.s) ogs. assemble, meet,
congregate; (s.t) aggregate (value), joint
(action), complete works — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
