Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyra ... - Ordbøgerne: S - sammendrage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Sidelinjen mere bøiet under den forreste rygfinne.
Under-kjæven betydelig længere end overkjæven. Bliver ca. 80
cm. lang og undtagelsesvis større. Den er velsmagende,
navnlig naar den nydes ganske fersk. L. findes hos os
helt op til Nordland, hvor den dog er relativt sjeldnere.
I Trøndelagen er den alm. og langs vest- og sydkysten
forekommer den talrig, særlig paa stenet bund. Dens største
forekomst ligger dog sydligere end vore farvande, og
omkring Skotland, i Kanalen og langs Frankrige ned til
Spanien forekommer den i mængde. Ved Færøerne er
den sjeldnere og ved Island ubekjendt. Den største
gydning foregaar nær land ved Skotland, Irland, i Kanalen
og i den Biskayiske bugt i vaarmaanederne. En ringe
gydning foregaar i Nordsjøen tidlig paa sommeren, og
paa visse steder langs Norges vest- og nordvestkyst gydes
der lidt om sommeren.
Lyra, Nikolaus fra (1270—1340), fr. kirkelærer,
lærer ved Pariseruniversitetet, forfatter af middelalderens
betydeligste eksegetiske skrift «Postillæ perpetuæ», en
kommentar til hele bibelen.
Lyra var et gammelgræsk strengeinstrument, efter
sagnet opfundet af Hermes, og bestod af en hvælvet
resonansbund (naturlig eller efterlignet skildpaddeskal),
iivortil der var fæstet to med en tverstang forbundne
hornformede arme. Strengene, som var spændt fra armen
til resonansbunden, var 3—7 og flere og kneppedes
med fingrene eller en stift. Den var mindre og lettere
end kithara og forminx og nærmest et folkeinstrument. —
Ogsaa et klokkespil, som særlig benyttes i militærorkestre.
Lyrehalerne (menuridœ),
familie af store sangfugle med
høie og sterke løbefødder,
korte vinger og lang hale, som
hos hannen særlig i
parringstiden er pragtfuldt udviklet,
iyreformet, med de forskjellige
pennepar tildannet paa
forskjellig vis. De lever parvis
i kratskogene i det sydlige
Australien, hvert par paa sit
bestemte omraade. I
parringstiden danser hannen for sin
mage med vidt udbredt hale
og lader herunder høre sin
forbausende mangfoldige og
sterke stemme. L., hvoraf
kjendes tre arter, er sky
fugle, som løber ud merket,
men sjelden flyver. Da de
forfølges ivrig, aftager de
hurtig i antal.
Lyren (Lyra), stjernebillede paa den nordlige
himmelkugle, kjendeligt paa stjernen Vega (første størrelse),
som i forening med et par mindre danner en liden
ligesidet trekant, af araberne kaldt «den faldende ørn»
(elnesr el waki) ; derfor fremstiller stjernebilledet en
rovfugl med en lyre, hvilken sidste skal minde om Orfeus.
Af waki udledes Vega. Mellem ß, som er foranderlig, og
y staar ringtaagen i L.
Lyrikk, lyrisk poesi (af græ. lyia^ s. d.), er betegnelsen
for en digtning, hvori stemninger og følelser udløses
Lyrehale (meiiiiridœ).
Lyra—Lys 362
sammendrage—sammenføining
umiddelbart og ikke som i drama og epos gjennem
omsætning i menneskeskildring og handlingsbilleder. L. er,
som ariernes gamle hymner og de primitive folks
digtning viser, den ældste form for poetiske frembringelser,
og den dyrkedes opr. altid i forbindelse med sang og
dans. L. kan deles i personlig lyrisk digtning og
sam-fundslyrisk. Gjennem den første udtrykker digteren sine
egne stemninger, sin egen glæde eller sorg, sin
naturfølelse, kjærlighed eller livsbetragtning, gjennem den
anden tolker han i salmer, fædrelandssange eller
leilig-hedsdigte følelser, der bevæger større eller engere grupper
af mennesker. Om de forskjellige former for lyrisk
digtning, elegier, hymner, oder o. s. v., se disse.
Lyrskov hede, hedestrækning ved landsbyen Lyrskov,
5 km. n.v. for Schleswig, hvor Magnus den gode 28 sep.
1043 beseirede venderne i et stort slag og derved for al
fremtid stansede dens fremgang mod vest og nordvest.
En mindesten over slaget er 1898 reist i Skibelund krat.
Lys [ITs] (fr.), se Leye.
Lys, den naturvirksomhed, som gjør det muligt for
os at se, idet 1. frembringer et sanseindtryk, naar det
træffer nethinden i øiet. L. udgaar altid fra en
lyskilde og forsvinder med denne. Derved udskiller L
sig fra stof og varme. Fornemmelse af 1. kan skyldes
stød mod øiet, visse elektriske eller kemiske virkninger
0. 1., men fremkaldes i almindelighed ved «l.-straaler»,
som udgaar fra de legemer, vi «ser». Disse kan være
selvlysende, som solen, fiksstjerner, tændte lys (lamper),
fosforescerende legemer o. s. v., eller de kan i sig selv
være mørke, men tilbagekaster l.-straaler, som de
modtager fra andre, selvlysende legemer (se Diffusion).
Legemerne er gjennemsigtige (transparente) eller
ugjen-nemsigtige (opake) eller gjennemskinnelige (diafane).
Gjennemsigtigheden beror ogsaa paa tykkelsen af det lag,
1.-straalerne passerer. I store dyb i oceanet hersker
mørke; paa den anden side er metaller i yderst tynde
plader gjennemskinnelige. L.s forplantningshastighed er
først bestemt af Ole Römer (1675) ved iagttagelse af tiden
for formørkelsen af den inderste af planeten Jupiters
drabanter. 50 aar senere bestemtes den af Bradley ved
aberrationen (s. d.), og endelig maaltes den direkte over
afstande her paa jorden 1849 af Fizeau og af Foucault.
Hastigheden er 299 900 km. i sekundet i lufttomt rum
(jfr. Lysaar). I materien er hastigheden mindre,
saa-ledes i vand i kron glas saa stor (jfr. Brydning).
I et homogent medium gaar l.-straalerne i ret linje, men
forandrer retning (brydes), naar de under skjæv vinkel
træffer grænsefladen mellem to medier med forskjellige
optiske egenskaber (se Brydning). Ved en saadan
grænseflade bliver i alm. ogsaa en del af 1. tilbagekastet
(se R e f 1 e k s i o n), enten regelmæssig (speiling) eller spredt
(se Diffusion). Til forklaring af 1. antog Newton, at
de lysende legemer udsender smaa partikler, korpuskier,
som iler gjennem rummet med l.s hastighed. Ved denne
saakaldte emissions- eller emanationsteori forklares med
lethed l.s retlinjede gang, refleksion og brydning.
Derimod forklarer den ikke, hvorfor l.s hastighed er den
samme, fra hvilken l.-kilde det end udsendes, og forklarer
heller ikke interferens, bøining og polarisation (s. d.) uden
meget indviklede antagelser. Samtidig med Newton
udviklede Huygens en helt anden teori, bølge-, vibrations-
sammendrage (i udtog) — (î)
verkürzen — @ epitomize, make
nn abstratc of - © abréger,
résumer.
sammenfatte — ®
zusammenfassen, resümieren, sammeln — (e)
comprise, sum up — (?) résumer;
récapituler.
sammenfiltring — (t)
Verwickelung, -wirrung, -filzung f —
(g) entangling - (f) enchevêtrement,
embrouillement m.
sammenfiltret — (t) verwirrt,
-wickelt, - fitzt, filzt — (e) entangled,
matted together — (f) enchevêtré,
embrouillé.
sammenflette — ®
zusammenflechten, verflechten — (g braid
(plait) together, interlace, -twine.
■twist — (f) tresser (ensemble),
entrelacer.
sammenflikke —
zusammenflicken, stoppeln - (^ patch (vamp)
up ; (s.t) ogs. patchy — (f) rapiécer;
(flg.) compiler.
sammenfolde — (t)
zusammenfalten - (e) fold up ~ (f) plier,
ployer.
sammenføie ~ ® zusammen-
fügen, vereinigen - (e) join, put
together — (g joindre (ensemble).
(ré)unir, assembler, combiner; (ved
syning) recoudre.
sammenføining — ® Zusam
menfugung, Vereinigung;
Verbindung, Fuge f - ©joining, junction;
(stedet) joint(ing) - ® jonction,
(ré)union f, assemblage m;
combinaison f; (led) joint m, jointure f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
