Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysanlæg ... - Ordbøgerne: S - sammenkomst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
sammenskrumpet - sammenstimling
1818. L. var medlem af deputationen til den nyvalgte
konge 17 mai og sad i den af rigsforsamlingen nedsatte
faste vernepligtslovkomite.
Lysgaard, Lar s (1841—1905), n. ingeniør, f. i Faaberg,
uddannet ved de tekniske skoler i Horten og Karlsruhe
og fra 1863 til sin død omtrent uafbrudt knyttet til de
norske statsbaner, dels ved anlæg, dels ved undersøgelser
og drift. L. ledede som overingeniør anlægget af
Sæters-dalsbanen og blev ved banens aabning 1896 dens
driftsbestyrer. L. var en af forkjæmperne for den direkte
Nordbane, Kristiania—Gjøvikbanens nuværende
linjeret-ning, hvorimod hans planer om jernbaneforbindelsen
mellem Øst- og Vestland ikke er kommet til udførelse.
L. deltog i stiftelsen af Norsk ingeniør- og arkitektforening.
Lysgas, se Gas.
Lysholm, Bjarne (1861—), n. læge, entomolog og
industridrivende. Artium 1879, medicinsk embedseksamen
1887, hvorefter læge i Iowa, Lardal og Trondhjem indtil
1894, da han ved faderens, konsul O. K. L.s død gik ind
som chef i firmaet Jørgen B. L. (se nedenfor). I de
senere aar har L., der er dr. phil. og siden 1903 præses
for Videnskabsselskabet i Trondhjem, dyrket
entomologiske studier og bl. a. offentliggjort «Bidrag til
kundskaben om coleopterafaunaen i det trondhjemske» (i
Trondhjems videnskabsselskabs skrifter 1897—99).
Medlem af styret for den 1904 stiftede Norsk entomologisk
forening og viceformand i Nordenfjeldske
kunstindustrimuseums styre.
Lysholm, Jørgen Bernhoft (1796—1843), n.
forretningsmand. Tilhørte en fra Slesvig flere slegtled tidligere
indvandret familie. Anlagde 1821 i Trondhjem en
fremdeles (1911) blomstrende brænderi- og
destillationsfor-retning. Firmaet blev fortsat af hans enke indtil 1851, da
det overtoges af sønnerne Nicolay L. (d. 1864) og Olaus
Krabbe L. (d. 1894), som 1870 blev dets eneeier og efterlod
det til sine tre sønner med den ældste af disse, dr. Bjarne
L. (se ovenfor) som chef.
Ly^sias (omkr. 450—380 f. Kr.), attisk taler, søn af
en rig, fra Syrakus indvandret vaabenfabrikant ; mistede
sin formue og sin broder under de 30 tyranners
herredømme (404), levede derefter som forfatter af retstaler til
brug for andre; bevaret er ca. 30 (enkelte overs, af K. Hude),
der viser hans store advokatoriske evner og særlig hans
smidighed til at indordne sig under andres personlighed.
Lysimachia, se Fredløs.
Lysimachos (ca. 355—281 f. Kr.), konge i Thrakien,
af thenalisk siegt, Alexanders general, blev 323 statholder
i Thrakien, hvor han 306 lod sig udraabe til konge, 301
vandt han det vestlige Lilleasien fra Antigonos, og 287
erobrede han Makedonien, hvor han blev eneherre 285.
Han faldt ved Kuropedion mod Seleukos.
Lysin, CgH^^NgOg, et, e-diaminokapronsyre, er et
spaltningsprodukt af visse eggehvidestoffe, f. eks. casein
og lim, ved disses behandling med syrer, f. eks. saltsyre.
’ Lysi’ppos, berømt græsk billedhugger fra Sikyon; han
levede i 4 aarh. f. Kr. og arbeidede udelukkende i bronce.
Særlig var han nøie knyttet til Alexander den store og
udførte flere gange hans billede. Oldtiden kjendte en
stor mængde («1500») arbeider af ham; der nævnes
Zeusstatuer, en Heliosfigur til Rhodos samt især talrige
mandlige atletstatuer. I en bekjendt marmorfigur.
Lysgaard—Lysmaaling
368
Apoxyomenos, i Vatikanet, har man en kopi af en af
disse statuer; den viser en ung, slank atlet, som efter
øvelsen skraber olje og sand af legemet.
Lysis, se Feber.
Lysi^stratos, græ. billedhugger fra Sikyon, broder af
Lysippos (s. d.), var den første, som udførte buster efter
gibsafstøbning af levende model.
Lyskasse, en udmuret aabning foran lavtliggende
vinduer, forat der kan falde lys ind i rummene indenfor.
Er somoftest oventil dækket med en rist eller tykt glas.
Lyske, den nederste del af underlivsvæggen. Der
findes her en spalteformet aabning i denne, gjennem
hvilken hos manden sædstrengen gaar ned i pungen, og
hvor 1.-brokket kommer frem.
Lyskrebs (euphausiacea), orden af storkrebs, udgjør
en liden gruppe af rækelignende, gjennemsigtige, nogle
cm. lange dyr, som færdes paa det aabne hav og er
forsynet med egne lysorganer. Adskiller sig fra de øvrige
storkrebs ved, at ingen af kroppens lemmer er omdannet
til kjævefødder samt ved som larver at være
fritsvømmende nauplier. Forekommer saavel i varme som i
kolde have. Nogle arter udgjør en hovedbestanddel af
bardehvalernes føde.
Lysmaaling, d. e. maaling af en lyskildes styrke eller
intensitet, sker ved sammenligning med en anden bestemt
defineret lyskilde, hvis styrke tjener som enhed, hos os
hefnerlampen (s. d.). Ved lysstyrken forstaaes da
lyskildens fysiologiske effekt paa øiet, som ikke behøver
at svare til straalingens energi, idet øiet paa langt nær
ikke er lige følsomt for enhver farve, hvorfor den
fysiologiske effekt foruden af straalingens energi ogsaa
afhænger af dens kvalitet eller farve, se Farve og
belysning. Apparater til 1. kaldes fotometre. Ved
disse varieres sedvanlig de to lyskilders afstande fra en
hvid flade, indtil denne viser sig lige sterkt belyst af
begge. Da er forholdet mellem de to lyskilders styrke
lig forholdet mellem kvadraterne af afstandene, saa hvis
den ene lyskilde er i dobbelt saa stor afstand som den
anden fra den belyste flade, er dens lysstyrke fire gange
saa stor, er afstanden tre gange saa stor, er lysstyrken
den nidobbelte o. s. v. — Bunsens fotometer har en skjerm
af hvidt papir, hvorpaa er anbragt en oljeflek. De to
lyskilder, som skal sammenlignes, stilles paa hver sin
side af skjermen, og denne flyttes, indtil oljeflekken
fremtræder lige sterkt fra begge sider. For at kunne betragte
papirets to sider samtidig anvendes to skraat stillede
speil. Andre fotometre er konstrueret af Bouguer (det
ældste af alle, 1729), Lambert, Rumford, Joly, Rood,
Ritschie o. a. Fotometre af en helt anden art grunder
sig paa lysets kemiske virkninger (jfr. Aktinometer,
Fotokemi). Da imidlertid den sterkeste kemiske
virksomhed er knyttet til blaa, fiolette og ultrafiolette straaler,
som har liden eller ingen virkning paa øiet, kan
maa-lingen med kemiske fotometre ikke sammenlignes med
de foran beskrevne metoder. Kemiske fotometre spiller
en rolle i fotografien til bestemmelse af ekspositionstiden
ved kopiering af fotografiske billeder, naar denne ikke
kan afgjøres ved direkte syn. Som maal for lysstyrken
kan man f. eks. anvende den tid, et fotografisk papir
behøver for i lyset at farves til en bestemt tone (jfr.
Fotografi). Kemiske fotometre er konstrueret af Bunsen
[-sammenskrumpet—©zusammengeschrumpft,-]
{+sammenskrumpet—©zusam-
mengeschrumpft,+} eingeschrumpft —
(e) shrunk; shrivelled(-up) - ®
ratatiné.
sammenskrumpning — ®
Zusammenschrumpfen n —
shrinking, shrivelling — ®
rétrécissement m, crispation f.
sammenskud - ®
Zusammen-schiessen n, Beitrag m, Beisteuer f
— (e) collection, contribution,
subscription — (D cotisation f.
sammenslutning — ®
Zu-sammenschliessen n, -Schliessung f
- © unison - ® réunion f.
sammensmeltning — (t)
Zusammenschmelzen, Verschmelzen
n; Zusammenschmelzung,
Verschmelzung f — (e) melting osv..
fusion; (fig.) amalgamation — (D
fusion; (fig.) fonte f.
sammenstille — ®
zusammenstellen; vergleichen — (e)place, put
together; parallel, compare — (f)
mettre ensemble, assembler, réunir;
(ord, tanker) associer; (i klasser)
classer; grouper; (forene) combiner;
(sammenligne) comparer (à),
rapprocher (de).
sammenstilling — ®
Zusammenstellung, Vergleichung f,
Vergleich m - (g) placing, putting
together; juxtaposition, collocation;
comparison — ® assemblage m,
(ré)union; association f;
classement, groupement m; combinaison ;
comparaison f, rapprochement m.
sammenstimling se
sammenløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
