Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttringhausen ... - Ordbøgerne: S - samraade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Lüttringhausen- Læber
374
Lord Lytton.
endnu var begyndt at
skrive. Blandt hans
mangfoldige romaner, som
oversat ogsaa nød stor
yndest i Skandinavien,
skal nævnes de
samfunds-skildrende nutidsromaner
«Pelham», «Devereux»,
«Eugene Aram», «Alice»,
«Night and morning» og
«The Gaxtons», samt
følgende hist. romaner:
«The last days of
Pompeji» (norsk overs. 1906),
«Rienzi», «Harold, the
last of the Saxon kings»
og endelig en politisk
fremtidsroman<The
coming race». Endelig har
han udgivet nogle
historiske afhandlinger; en
række af hans taler er samlet af hans søn. — 2. Edward
Robert Bulwer-Ly tton, jarl L. (1831 — 91), eng. forf.,
søn af foreg., blev vicekonge i Indien og havde som
saadan leilighed til at proklamere dronning Victorias
ophøielse til keiserinde af Indien. Han døde som gesandt
i Paris. Under pseudonymet Owen Meredith udgav han
flere samlinger digte: «The wanderer», «Fables in song»,
«Glenaveril». Desuden skrev han sin faders biografi.
Lüttringhausen, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf, Rhinprovinsen; 11829 indb. (1905). L. har
klædesfabriker og betydelig industri, jernvarer.
Lützen, Preussen, by i det sydligste af prov. Sachsen,
mellem Saale og Eister, 15 km. s.v. for Leipzig; 4000
indb. Ved L. seirede 16 nov. 1632 Gustaf Adolf, som
selv faldt i slaget, over Wallenstein. Over
«Svenskestenen» (n.ø. for L.), hvor Gustaf Adolfs lig blev fundet,
reistes 1832 et mindesmerke, 1907 byggedes et kapel ved
siden af. Det andet slag ved L., som ligger i et strøg,
som kaldes Tysklands hovedslagmark, 2 mai 1813,
benævnes rigtigere efter det noget sydligere Grossgörschen.
Lützow, Karl von (1832—97), t. kunsthistoriker,
følger som videnskabsmand i Schnaase’s spor,
grundlagde «Zeitschrift für bildende Kunst» (Leipzig, fra 1866),
som han ledede til sin død. Blandt hans verker kan
nævnes: «Die Meisterwerke der Kirchenbaukunst»
(Leipzig 1862).
Lützow, LudwigAdolph Wilhelm, friherre von
(1782—1834), t. friskarefører, gik 1795 ind i den preus.
hær, dannede 1807 en eskadron under Schill og 1813
det «Lützowske frikorps» eller «Den sorte skare», der
skulde føre guerillakrig mod franskmændene og reise
tyskerne til oprør. Korpset, der fra ca. 1200 mand
voksede til ca. 3300, fik ingen større betydning. L. blev
1822 generalmajor i den preussiske hær.
Læ, den side som vender bort fra vinden, altsaa
modsat luv side; i læ betyder paa læ side af skibet.
Læbe (bot.), se Læbeformet.
Læbeblomstrede (labiatæ), helkronet tofrøbladet
plantefamilie, som udmerker sig ved firkantet stængel,
modsatte blade uden akselblade og læbeformede blom-
beraten hat — (e) joint deliberation;
(in) concert (with) — (f) (i, efter s.
med) de concert avec; ayant
consulté (q).
samraade: s. sig seraadføre.
Samstag ® m, lørdag, s.s
om lørdagen.
samstemme — ®
übereinstimmen, hai-monieren ; über etw..
damit einverstanden, einig sein —
@ harmonize, be in unison ; agree
— ® être d’accord, s’accorder.
samt — ® samt, nebst — (e)
together with — (J) et ; avec ; ainsi
que.
samt (t) med, tilligemed, samt,
s. und sonders alle tilsammen.
Samt ® m, fløiel.
samtale — (t) Gespräch n,
Unterredung f — conversation.
samraade—samtid
ster. Bægeret er femtalligt, ligeledes kronen, som bestaar
af en todelt overlæbe og en tredelt underlæbe.
Støvdragerne er to lange og to korte, én støvvei, dannet af
to frugtblade, én griffel med todelt ar. Firedelelig
spaltefrugt, dannet af fire smaanødder, omgivet af det
vedvarende bæger. 2700 arter, urter, buske eller trær
spredt over hele jorden, men talrigst i Middelhavsegnene.
I Norge findes 30 arter vildtvoksende. De fleste
indeholder i kjertelhaar eller i indre celler æteriske oljer,
hvorfor ikke faa arter anvendes som krydderi- og
parfumeplanter, endel ogsaa i medicinen. Æteriske oljer
vindes f. eks. af lavendel, peppermynte, krusemynte,
timian, merian, salvie o. m. a. Som prydplanter dyrkes
ogsaa endel, f. eks. salvia-arier, perilla og coleiis. Ga.
3000 arter.
Læbeceller, se Spalteaabning.
Læbefisk (lahridæ), en fiskefamilie, der adskiller sig
fra de øvrige pigfinnede fiske derved, at det bare er de
forreste dele af ryg-, gat- og bugfinner, som har pigger.
De har sterke tænder i randen af kjæverne og kraftige
svelgknokler eller svelgtænder, hvormed de kan knuse
muslinger og krebsdyr. De har
langagtig, fra siderne sammentrængt krop,
store skjæl og fyldige læber. Ofte har
de prægtige farver. Familien er meget
rig paa slegter og arter, som særlig er
talrige i de varmere have. De lever
mest nær bratte, tangbevoksede
klippekyster. Hos os forekommer berggylt,
blaastaal, bergneb og et par andre arter,
der alle er udprægede strandfiske. Deres
forekomst er størst paa syd- og vestkysten, og de aftager
nordover, for nordenfor Trondhjemsfjorden kun at
optræde som sjeldenheder.
Læbeformet (hot.) kaldes et uregelmæssigt sambladet
blomsterdække, naar det er delt i to hoveddele (læber),
hvoraf den ene vender opad (overlæbe), den anden nedad
(underlæbe).
Læbelte, et belte af trær, der verner mod vind eller
snedrev. L. bør plantes af stedsegrønne og stormfaste
træslag, som i fri stilling beholder levende grenverk
ogsaa paa stammens nedre del. Særlig skikket er den
amerikanske hvidgran (picea alba) og bjergfuruen (pinus
montana), saavel den flerstammede art (p, m. iincinata)
som den enstammede (p. m. gallica). Ogsaa den alm.
gran og enkelte udenlandske ædelgranarter kan med held
benyttes, forsaavidt klimaet passer for dem. I 1. bør
trærne plantes med stor indbyrdes afstand (3—5 m.),
saa de faar udvikle sig frit til alle sider. Plantningen
sker bedst i siksak, Saaledes at trærne i den ene rad
dækker mellemrummene i naboraderne. Efter
forholdene anvendes 2—4 rader. Til vern mod snedrev plantes
noget tættere end nævnt, saa plantningen faar mere
karakter af hegn.
Læbelyd, labiale, kaldes lyd, som dannes ved læbernes
tilnærmelse til hinanden (bilabial, labiolabial, h,p, m, w, u)
eller underlæbens til overtænderne (labiodental, f, v).
Læber (labia), i anatomien de i regelen noget ophøiede
og fremhvælvede folder, som findes ved indgangen til
visse hulrum og kanaler, og ved hvilke disse holdes
tillukkede, m u n d-1., skam.-l., urin rør s-1. o. s. v.
Mundj)arti hos
en læ befisk.
converse, discourse, colloquy,
dialogue ; (let) talk - (g conversation
f, entretien m; (passiar) causerie
f; (paa scenen) dialogue m.
samtale vb — ® sich
unterhalten, sprechen — (e) converse,
discourse ; talk - (f) s’entretenir,
causer, parler.
samtaleemne — ® Gegenstand
(m) einer Unterredung, eines Ge-
spräches — @ topic (of
conversation) - (f) sujet (m) de
conversation.
samten ® fløiels-, af fløiel.
samtid - ® das Zeitalter
jemandes; Zeitgenossen pl;
Zeitgenossenschaft, Gegenwart f — (e)
(his) contemporaries ; the age — ||)
temps, siècle m; contemporains
m pl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
