Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lægmand ... - Ordbøgerne: S - samvittighedsnag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
sancir- Sand
tering paa jordoverfladen (som førsle- eller nulmeridian).
I oldtiden brugtes forskjellige førstemeridianer. 1 1634 blev
(efter forslag af en geograf- og matematikerkongres i Paris
1630) den over øen Ferros (s.d.) vestspids gaaende meridian
for franske kartverker fastslaaet som den første ; senere
blev denne ombyttet med en ny Ferromeridian, defineret
som liggende nøiagtig 20° vest for Pariserobservatoriet.
Denne saakaldte Ferromeridian (som i virkeligheden bare
er Paris’ meridian) blev i lang tid alm. brugt, da hele den
nye verden ligger vest for den, den gamle verden øst for
den. Ved de fleste karter (ogsaa franske) benyttes nu
(1911) meridianen over Greenwichobservatoriet som den
første (vedtaget paa en kongres i Rom 1883); den ligger
17° 39’ 45" øst for Ferromeridianen. — Ved et steds
1. forstaaes vinkelen mellem den første meridians plan
og stedets meridians plan; den maales ved buen af
ækvator mellem den første meridian og stedets meridian,
eller bnen af parallelcirkelen gjennem stedet fra den
første meridian til stedet (begge buer angivet i grader);
den regnes 180° øst for den første meridian og 180°
vest for den. Ved en l.-grad forstaaes en grad af
ækvator eller af en parallelcirkel; 1.-graderne aftager i
størrelse mod polerne. — L.-forskj ellen mellem to
steder kan bestemmes ved tidsforskjellen. Da solen i
sin daglige bevægelse mod vest gaar 360° i 24 timer,
kulminerer den en time tidligere for et sted, som ligger
15° (360°: 24) østligere end et andet; til en times
tids-forskjel svarer altsaa 15° 1.-forskjel, følgelig til et minuts
tidsforskjel 15’ l.-forskjel og til et sekunds tidsforskjel
15" l.-forskjel. Tidsforskjellen mellem to steder findes
ad telegrafisk vei, idet det ene steds lokaltid telegraferes
til det andet. Før telegrafens tid blev tidsforskjellen
fundet ved hjælp af kronometeroverføring, en maade
som vedblivende bruges tilsjøs. Skal sjømanden
bestemme sin 1., sammenligner han lokaltiden med et
medbragt kronometer, som viser Greenwich tid; derved
finder han tidsforskjellen mellem Greenwich og hans
eget sted. Er f. eks. hans lokaltid to timer foran
Greenwichs tid, befinder han sig 30° øst for Greenwich, er
den to timer efter, befinder han sig 30 ° vest for Green™
wich. Nu foreligger der ogsaa en mulighed for at finde
tidsforskjellen ude paa sjøen ved hjælp af traadløs telegrafi.
Fra Eiffeltaarnet i Paris sendes der hver midnat ud
signaler, som kan opfanges overalt inden en radius af
3000 km. (indenfor denne cirkel ligger Nordkap, Islands
nordspids, Azorerne). Lignende signaler (med 1500 km.
radius) udsendes fra Norddeich paa Tysklands
nordsjø-kyst. Begge disse stationer er traadt i virksomhed 1910.
Længdedal, se Dal.
Lær, se Læder.
Lærdal, herred i Indre Sogn; 583.67 km.^ med 1891
indb. (1900); 3.24 pr. km.^ L., der svarer til L. og Hauge
sogne af L. prestegjeld, ligger omkring en af
Sognefjordens indre arme, Lærdalsfjorden, og opefter den nedre
del af den dal, der fortsætter fra fjordbunden først i
sydlig, senere i østlig retning. Dalen, der
gjennem-strømmes af den fiskerige Lærdalselv (s. d.), er forholdsvis
tæt bebygget. Ved elvens udløb i fjorden ligger
strandstedet Lærdalsøren (s. d.). Fjeldene er høie og tildels
sneklædte; i vest Bleia 1694 m., i sydøst Okken 1733 m.
og Haugnose 1812 m. Gjennem dalen fører hovedvei,
Længdedal- Lærefrihed
380
der straks øst for herredsgrænsen deler sig i en arm
mod s.ø. til Hemsedal og Hallingdal og en mod n.ø. over
Filefjeld til Valdres. Af arealet opgives 7.44 km.’^ at
være aker og eng, 30.58 km.^ skog, resten er udmark,
snaufjeld, myr og vand; areal ferskvand 5.9 km.^ evig
is og sne 5.8 km.^ Der opgives at være 496 maal udyrket
til dyrkning skikket jord, og i tidsrummet 1901—1907
er der nyopdyrket 437 maal. Den vigtigste næringsvei
er jordbrug (fædrift, frugtavl). Klimaet er tørt og drivende.
Der er gode fjeldbeiter, men tildels utilstrækkelige
hjemme-havnegange. To meierier. Udbyttet af fiskeriet i
Lærdals-elven spiller en ikke uvæsentlig rolle. Turisttrafiken
kaster ogsaa adskillig af sig. Paa gaarden Rikheim er
der landbrugsskole. L. sparebank, oprettet 1860. Antagen
formue 1909 1312000 kr., indtægt 286 000 kr. Flere
oldfund, særlig fra ældre og yngre jernalder.
Lærdalselven, en af Vestlandets fiskerigeste elve, har
sit udspring fra en række fjeldvande paa Filefjeld,
gjennemstrømmer Borgund og Lærdal herreder og falder
ud i Lærdalsfjordens bund, Lærdal herred, Nordre
Bergen-hus amt. L. har ingen vandfald af særlig betydning,
dens samlede vandkraft opgives for tiden (1911) at
repræsentere 385 eff. hk. Nedslagsdististrikt 1156 km.^
Udbyttet af laksefisket opgives for 1905 til 6900 kr.,
hvortil kommer forpagtningsafgiften.
Lærdalsøren, strandsted paa en flad sandmo ved
Lærdalselvens udløb i fjorden, Lærdal herred. Nordre
Bergenhus amt. Paa stedet, hvor der bor 578 mennesker
i 115 huse (1900), er der flere hoteller, apotek, post- og
telegraf kon tor, en meteorologisk station m. m. I
nærheden er en gammel eksercerplads. Fjordbunden er
grund, saa dampskibene har sit anløbssted 2 km. længer
ude ved fjorden.
Lære, staalplade med udsnit af bestemt bredde. L.
bruges til eftermaaling af arbeidsstykkets dimensioner,
naar disse skal være særlig nøiagtige. Plade- eller traad-L
har en række nummererede udsnit for maaling af
metalpladers eller metaltraades tykkelse. Mest anvendes engelsk
traad-1. (wire gauge), hvor udsnitbredden aftager med
stigende nummere.
Læredigtning (didaktisk poesi). Et læredigt udvikler
i poetisk form et emne af filosofisk, videnskabelig eller
almennyttig art. Denne slags digtning hører hjemme i
tider, da specialiseringen af det menneskelige aandsarbeide
endnu er lidet udviklet, og dens mest berømte verker
skriver sig fra oldtiden (Hesiod, «Verker og dage», Lucrets,
«De rerum natura» o. fl.). Den dansk-norske
fælles-litteraturs mest bekjendte arbeide af denne art er Arrebos
«Hexaëmeron». Under «oplysningstideni det 18 aarh.
kom 1. igjen for en kort tid paa moden (f. eks. Tullins
prisdigte «Om søfartens oprindelse og virkninger» og
«Om skabningens ypperlighed» og Wessels «Nøisomhed»).
Lærefrihed findes der, hvor enhver uhindret har
adgang til offentlig, mundtlig eller skriftlig, at forkynde
en hvilkensomhelst livs- eller verdensanskuelse. Denne
frihed kommer videnskaben tilgode; ethvert
forskningsresultat og enhver hypotese kan doceres eller bringes
frem til drøftelse. Selvsagt maa ikke det, som fremgaar
af forskningen paa det religiøse omraade, danne nogen
undtagelse. En begrænsning af den ubetingede 1. kan
ud fra selvopholdelsesdriften findes nødvendig saavel fra
sancir ® (sjøudtr.) synke med
forenden først.
sanctificateur (f) m,
sanctifier © helliggjører; (f) ogs.
hellig-gjørende = sanctifiant
sanctification @ & ® f,
helliggjørelse; helligelse, indvielse;
helligholdelse.
sanctified @ skinhellig,
sanctifier sanctify @hel-
liggjøre, gjøre hellig; hellige,
indvie; (f) ogs. helligholde; © give
(ubrødelig) gyldighed,
sanctimonious © skinhellig,
sanctimony © skinhellighed,
sanction @&<T) f, bekræftelse,
stadfæstelse, godkjendelse ;
sanktion. s. du tamps, de Pusage
® hævd.
sanction ©, sanctionner (î)
bekræfte, billige, stadfæste,
god-kjende; sanktionere, sanctionné
par le temps, Tusage (g
hævdvunden.
sanctity (e) hellighed, fromhed.
sanctuaire (f) m, sanctuary
© helligdom, helligt sted;
(jødernes) allerhelligste; ® spec,
høi-alter; (fig.) kirken, geistligheden;
© (fig.) asyl, fristed.
sanctum © helligdom,
sanctus (g) m, sanktus (del af
messen).
sand — (D Sand m — © sand,
(grovei-e) gravel — ® sable m.
sand adj — (t) wahr — © true
- (f) vrai.
Sand ® m, sand. eim. S. in
die Augen streuen kaste en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
