Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lörrach ... - Ordbøgerne: S - sanicle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
sans—sansesløs
Løvblade—Løvenklau
396
Løvblade kaldes de høiest udviklede af plantens blade.
De er paa meget faa undtagelser nær grønne og er sædet
for kulsyreassimilationen. L. findes kun hos høiere planter,
derimod ikke hos alger, lav, sop og moser. Se Blad.
Løvdal, herred, se Lau dal.
Løve (felis leo). I tidligere tider var 1. udbredt over
det ganske Afrika, over store dele af det sydvestre Asien,
samt forekom ogsaa i det sydøstlige Europa. Paa Balkan
udryddedes den allerede i oldtiden. I Asien forekom
den i oldtiden talrig saavel i Lilleasien og Palæstina som
i trakterne sydover langs den Persiske bugt. Nu findes
den hovedsagelig omkring den Persiske bugt og i visse
trakter i det nordvestlige Indien (Gusjerat), hvor den
endog i første halvdel af forrige aarhundrede var saa
talrig, at en enkelt officer (ifølge Price) med datidens
vaaben paa tre aar skjød 80 1. I Afrika forekom den
ved 1800-tallet overalt fra Kap til Alger. Selv i
Kapstadens umiddelbare omegn generedes de første kolonister
Løve (felis leo).
i fremtrædende grad af 1. Eftersom Afrikas kolonisation
er skredet frem, og eftersom de uhyre vildtmasser dels
er udryddet, dels fordrevet til mere uberørte trakter, er
1. ogsaa efterhaanden forsvundet fra de mere civiliserede
egne. Men overalt hvor der i vore dage findes vildt i
tilstrækkelig mængde, der findes ogsaa 1. Talrigst er de
formentlig nu i Uganda og i Somaliland, om de end i
visse dele af Transvaal og Rhodesia ogsaa forekommer
i antal, der kan gjøre dem til en plage, som der maa
regnes med. Hunnen er af en lys gulbrun farve og
uden manke. Han-1. er paa hals, skuldre og bryst
forsynet med en manke, der hos de fuldkomneste
eksemplarer er næsten helt sort og meget langhaaret. Dette er
dog kun tilfældet i visse kolde bjergegne og hos mena-
geridyr. I de fleste varmere egne af Afrika er han-1.s
manke ganske kort eller kan helt mangle. L. lever af
større vildt, antiloper og bøfler, som den lurer sig paa
og dræber ved vandingsstederne. Den røver ogsaa kvæg.
I alm. er det helt ufarligt at træffe en 1. Kun i meget
sjeldne tilfælde angriber 1. mennesket uden udfordring.
Kun som saaret eller som forfulgt er 1. farlig for det
menneske, der efterstræber den. Af og til kan gamle 1.,
der ikke mere kan fange vildt, vænne sig til
menneskeæden, som for det meste gaar ud over barn og kvinder.
Løve, se Karpe fiske 13.
Løvebugten, se Lion, Golfe du.
Løvefod, d. navn paa marikaabe.
Løvehale (leonurus cardiaca), læbeblomstret høi plante
med haandfligede blade og lyserøde, udvendig hvidt
uld-haarede blomster i kranse i de øvre bladhjørner.
Løveid kanal, fire sluser i Skiensvasdraget kort efter
dets udløb af Norsjø. Gjennem L., der færdigbyggedes i
1861, gaar al dampskibstrafik mellem Skien—Notodden
og Telemarken. Sluserne er sprængt ind i fjeldet nord
for Skotfossen. Som følge af den sterkt voksende trafik
med de store fabriker ved Notodden og i Vestfjorddalen
er der fremsat flere projekter om kanalens udvidelse.
Løvemund (antirrhinum), maskeblomstrede planter,
én- eller fleraarige, med hele eller lappede blade og røde,
gule eller hvide blomster i klaser eller enkeltvis i
bladhjørnerne. 32, mest nordamer., arter. Som prydplanter
i haver dyrkes i flere varieteter a. majus og a. latifoliam.
Løven (Leo), stjernebillede i dyrekredsen med den klare
stjerne Re gu lu s, L.s hjerte (første størrelse), som i
forening med fem nordligere staaende stjerner danner et segl.
I L.s hale staar Denebola (anden størrelse). Ifølge et
græ. sagn er L. den fra Herkulesmyten kjendte nemeiske L.
Løvenborg, d. herregaard, Holbæk amt, Sjælland;
hovedsæde i baroniet L. Smuk hovedbygning, 300 aar gl.
Løvendal. 1. Ulrik Frederik Valdemar L.
(1660—1740), d.-n. feltherre, søn af U. F. Gyldenløve og
Sofie Urne, gik tidlig ind i den danske hær og blev 1684
oberst, men tjente samtidig i udlandet og gik 1705 i
sachsisk tjeneste. 1710 blev han kommanderende general
i Norge, hvor han ledede felttoget i Bohuslän 1711 og
gjorde sig meget populær, men kjed af forholdene her
hjemme vendte han 1712 tilbage til Sachsen, hvor han
blev overhofmarskalk. — 2. Ulrik Frederik
Valdemar L. (1700—55), søn af forann., gik 1715 ind i den
d.-n. marine, men traadte alt 1717 i keiserlig tjeneste
og førte siden et krigerliv under mange herrer, først i
sachsisk, senere i russisk og fra 1743 i fransk tjeneste,
hvor han blev marskalk 1747. Den d.-n. regjering
gjorde flere forgjæves forsøg paa at kalde L. tilbage.
Han var en meget fremragende feltherrebegavelse.
Løvenklau, Jørgen (omkr. 1650), oberst, f. i Norge,
hed oprindelig Skr ød er, blev krigskommissær i Norge
1646 og kort efter adlet som L. Senere gik han i Korfits
Ulfeids tjeneste og blev ved hans indflydelse oberst,
men forraadte sin beskytter og fik 1658 bestalling som
generalproviantkommissarius og oberst tilfods i den norske
hær. L. kom nu i heftig strid med statholder Nils Trolle,
mod hvem han fremsatte en række voldsomme
beskyldninger; herfor dømtes han af høiesteret til at lide som
løgner og miste sit adelige navn og vaaben. 1663 udgav
(he has no) taste (for music, poetry);
(fra s. og samling) out of his
senses — ® sens; (for noget) ogs.
sentiment, esprit; govit, penchant
m ; (der er ikke sund s. i det) cela
n’a pas le sens commun.
sans (f) uden, foruden, -løs,
-fri, U-.
sans-cœur (D m, hjerteløst
menneske, umenneske; rædhare.
sanse se bemerke, huske,
besinde sig.
sansebedrag - ® Täuschung
der Sinne, Sinnentäuschung f,
Sinnentrug, -wahn m — (e) illusion,
deception (of the senses) - (Î)
illusion des sens; hallucination f.
sansekage — ® Denkzettelm,
Ohrfeige f — (e) refresher — (f)
soufflet m.
sanselig - ® sinnlich - (e) of
(belonging to, affecting) the senses,
sensuous, (legemlig) physical,
material, (i nedsættende betydning)
sensual — ® des sens ; physique,
matériel; (om mennesker) sensuel,
voluptueux; (kjødelig) charnel.
sanselighed - ® Sinnlichkeit
f — @ sensuousness, sensualism
- (D nature physique ; matérialité;
sensualité f.
sanseorgan, -redskab — ®
Sinnenwerkzeug n - (e) organ of
sense, sense-organ — (f) organe (m)
d’un sens.
sanserus — (t) Sinnenrausch
m - @ intoxication of the senses
— (f) ivresse (f) des sens,
sansesløs se bevidstløs, tanke-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
