- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
397-398

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold ... - Ordbøgerne: S - sanseverden ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

397

Løvenskiold

398

han et forsvarsskrift, som udkom i nyt oplag 1668. L.
har maaske penere været fange i Blaataarn.

Løvenskiold, n.-d. adelsslegt, opr. af tysk herkomst.
Stamfaderen, Herman Leopoldus (d. 1696), var
først kjøbmand i Bremen og nedsatte sig ved midten af
17 aarh. som kjøbmand i Kra. Hans søn af samme
navn (1677—1750) blev ved giftermaal med Inger Börse
eier af et betydeligt jordegods samt Fossum og Bolvik
jernverker m. m.; han var 1736—38 kommitteret i
kom-mercekollegiet og optoges 6 nov. 1739 i adelsstanden
under navnet L. Fra hans ældste søn, kancelliraad
Herman L. (1700—59) og dennes søn, kammerherre
Severin L. (1744—1818), stammer den norske linje
af familien L., hvis mest fremtrædende mænd har været:
1. Severin L. (1777—1856), n. statsmand, f. i Porsgrund,
blev opdraget i Tyskland, hvor han stod nær litterære
kredse, som Stollbergerne o. a., og studerede 1793—94
bergvidenskaben i Sachsen, tog 1796 lat.-jur.
embedseksamen ved
universitetet i Kbh. og indehavde
derefter forskjellige
offentlige stillinger (i
rentekammeret ,
kommerce-kollegiet og
fmansdirek-tionen), inden han i 1802
drog til Norge for at
overtage bestyrelsen af
Fossum jernverk, som
han kort efter kjøbte.
1803 blev han amtmand
i Bratsberg og forvaltede
1805—11 tillige Larvik
grevskab. Under
krigs-aarene tog han sig ivrig
af kystforsvaret og
pro-vianteringsvæsenet, men
søgte høsten 1813 af
politiske grunde om
afsked fra sit embede.
Under rigsforsamlingen paa
Eidsvold, hvor han mødte som repræsentant for
Bratsberg amt, var han en ivrig tilhænger af Wedel og
for-eningspartiet og stod paa en daarlig fod med Kristian
Fredrik og forsamlingens flertal. Efter foreningen 1814
udnævntes han til statsraad og sendtes til Kjøbenhavn
for at forhandle om statsgjældsopgjøret, men vendte
allerede 1816 hjem. Siden levede han som
privatmand indtil 1828, da han udnævntes til statsminister
og chef for den norske afdeling i Sthm. L. nød Karl
Johans særlige yndest, men var ellers en torn i øiet
paa den tids opposition. Da han 1836 undlod at
protestere mod kongens opløsning af stortinget, blev han
anklaget for rigsret og idømt en mulkt paa 1000 spd.,
men blev efter kongens anmodning staaende som minister.
Sammen med Wedel var L. i denne n3^e periode en
talsmand for den da gjennemførte politik med
nedsættelsen af den første unionskomité. 3 feb. 1841
udnævntes han (efter Wedel) til statholder og chef for
den norske regjering og beholdt dette embede til 17 mai
1856, da han tog afsked. Døde paa Fossum 15 sep. s. a.
L. var en karakterfast personlighed, der dog af mange

Efter maleri afK.ßergsIien, fot. O.Væring.
Severin Løvenskiold.

sanseverden—sap

regnedes for en stivsindet tilhænger af det gamle. Det
er imidlertid neppe retfærdigt. Hans stilling er ikke
synderlig belyst og derfor vanskelig at bedømme
retfærdig. — 2. Adam Christoffer L. (1804—86), n.-sv.
diplomat og hofmand; var den første norskfødte mand,
som naaede frem til chefstilling inden de forenede rigers
diplomati, idet han i en række af aar var betroet høiere
poster som chargé d’affaires og ministerresident i Berlin,
Washington og Haag. Paa sidstnævnte sted afsluttede
han i 1858 sin diplomatiske løbebane. Senere øverste
kammerjunker ved det norske hof; farbroder af nedenn.
H. S. L.og K. O. L. — 3. Otto Joachim L. (1811—82),
søn af forann. S. L., f. paa Fossum, student 1828, cand.
jur. 1834, advokatfuldmægtig 1835—40, protokolsekretær
i høiesteret og konstitueret stiftsoverretsassessor, 1846
auditør i artilleribrigaden, 1847 ekspeditionssekretær i
finans- og tolddepartementet og 1854 assessor i
høiesteret, afslog at træde ind i regjeringen saavelsom at
overtage stillingen som justitiarius i høiesteret, men
ind-traadte som medlem af den n.-sv. toldkommission af 1856.
1869—76 var han ordfører i Kra. formandskab. 1871
—79 medlem af stortinget som en af hovedstadens
repræsentanter. Som ivrig forfegter af strengt
konservative synsmaader indtog han her en bemerket plads. —
4. Leopold Herman Severin L. (1813—48) var
først sjøkadet ved Fredriksværn, læste til artium og
studerede landbrug i Tyskland, gik ved udbruddet af
den slesvigske krig 1848 ind i den danske hær, blev
dødelig saaret i affæren ved N3^bøl 5 juni 1848 og døde
i Flensborg. — 5. Herman Severin L. (1838—1910),
n. militær og hofmand. Officer 1857, kaptein 1867,
oberst-løitnant 1889, oberst 1895—1904. 1873-90
kammerherre hos dronning Sophie, 1890 kabinetskammerherre
ved Oscar Il’s norske hof, 1904 hofchef indtil unionens
opløsning. — 6. Karl Otto L. (1839—), n. godseier og
legatstifter, politiker, forann. O. J. L.s søn, gik som ung
sjøofficer i engelsk tjeneste og deltog 1863 i en
ekspedition til Australien, som han afbrød, da der i 1864 blev
mulighed for fredsbrud i hjemlandet. 1875 tog han
afsked fra militærtjenesten og overtog bestyrelsen af sin
svigerfader, baron Wedel-Jarlsbergs eiendomme (Bærum
verk m. m.) i omegnen af Kra. Fra 3 april til 26 juni
1884 var han medlem af det saakaldte aprilministerium
som statsminister i Sthm. Bidrog sterkt til at fremme
kong Oscars henvendelse til Johan Sverdrup om at danne
ministerium. L. repræsenterede Akerhus amt (høire)
paa alle storting 1889—97. 1897 overtog han som
medeier Bærums jernverk. Nordmarkens vældige skoge, de
store brug Brekke, Hakedals verk, Fossum, Vækkerø m. fl.
og blev derved Norges maaske største godseier. L. har
stiftet legater og bidraget til offentlige og veldædige
formaal. Oprettede 1904 et legat paa 200 000 kr. til fremme
af statsvidenskabelige og juridiske studier i udlandet og
et paa 50 000 kr. til fremme af den kristelige
studenterbevægelse. Undertegnede 1906 paa Norges vegne
konventionen med Italien om oprettelsen af det internationale
landbrugsinstitut i Rom.

Løvenskiold, Carl Ludvig (1822—98), d.
overhof-marskalk, blev 1844 officer og deltog i tre-aarskrigen,
var 1860—68 hofmarskalk, 1875—76 ceremonimester,
1876—81 hofmarskalk og 1881—98 overhofmarskalk. Han

sanseverden — (t) Sinnenwelt
f — (e) sensual (external) world —
(f) monde (m) physique.

sans-façon ® m, ugenerthed,
sans-fleur ® f, figenæble.
sans-gêne ® m, ugenerthed,
sans-le-sou ® m, (fattig) fant,
stakkar.

sansning — (t) sinnliche Wahr-

nehmung f — @ perception,
sensation - (f) sensaUon f.

sansonnet (g m, stær (fuglen),
sans-patrie (f) m, hjemløs; en
som ingen fædrelandskj ærlighed
har.

sans-peau ® f, sommerpære.
sans-prendre (?) m, solo (i
spil).

sans-souci (f) m (f), ligeglad,

ligesælt, sorglost menneske; m,
ligegladhed, sorgløshed.

sans-travail (f) m, arbeidsløs,
santal (f) m, sandeltræ,
santé (F) f, sundhed, helbred;
sundhedstilstand; skaal (som
udbringes). (bureau de) s.
karantæneanstalt.

santoline ® f, (bot.) santolina.
santon (e) & (f) m, (muhamme-

dansk) munk, eremit; helgen,
der-visch.

santonine ® f, (bot.)
malurtart.

sanve ® f, (bot.) åkersennep.

sap (é) (plante)saft, sevje; splint,
yte, gjete; (slang) dumrian, tosk;
undergrave, underminere; (mil.)
sapere, lægge underjordiske gange
(under); slide, slæbe; pugge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free