Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold ... - Ordbøgerne: S - sanseverden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
Løvenskiold—Løvland
400
sap—saponacé
dyrkede historiske studier, skrev bl. a. «Efterretninger
om den kgl. livgarde til fods» (1858).
Løvenskiold, Herman Severin (1815—70), n.-d.
komponist, født paa Holden jernverk, organist ved
slotskirken i Kjøbenhavn, hvortil han kom som ung gut,
elev af Kuhlau, var egentlig bestemt til at blive officer,
men opgav det for musiken. Efter at have debuteret med
musik til Bournonvilles ballet «Sylfiden» opholdt han
sig flere aar i udlandet, studerede hos Seyfried i Wien,
hvor hans verker bl. a. anmeldtes af Schumann. Efter
hjemkomsten skrev han en række sceniske arbeider for
det Kongelige teater. Af hans øvrige kompositioner
regnes ouverturen «Fra skoven ved Furesø» til de bedste.
Hans musik var melodirig, frisk og kavalermæssig, men
ujevn og noget overfladisk. I sine senere trængselsaar
skrev han ogsaa enkelte ting under pseudonymet
Fridolin Carlsen.
Løventhal, Karl Edvard (1841—), d. missionær i
Vellore i Indien; opr. antaget af det danske
missions-selskab skilte han sig i 1870 efter udgivelsen af «Mit
missionssystem ud derfra og gik 1874 til Indien, støttet
af grundtvigske kredse i Danmark. L.s virksomhed
tilsigter ikke enkeltmands-, men folkevækkelse. Paa
grundlag af sine studier over indisk folkeliv har han skrevet
«Folkeracerne i Syd-Indien» (1891) og «Indien før og
nu» (1895).
Løvenørn, Poul (Vendelbo) (1686—1740), d. officer
og diplomat, f. i Horsens som søn af en bedemand, hed
orr. Poul Thomsen (Vendelbo). Gik 1707 som fattig
stjdent til Rusland, blev officer og udmerkede sig i
krigen mod Karl XII. 1710 til Danmark, adlet 1711
med navnet L., udfoldede stor virksomhed som kgl.
generaladjutant og som diplomat og blev udnævnt 1738
til general. Kristian VI yndede meget den djerve og
energiske L., og han havde ikke ringe indflydelse paa
udenrigspolitiken, som han ønskede franskvenlig.
Løvetand (taraxacum), kurvblonistret planteslegt, af
hvis arter den alm. 1. (t. officinale), d. «fandens
melke-bøtte», er den mest kjendte. Den har en dybtgaaende,
kraftig rod og høvlformig fligede blade i grundstillet
roset. Kurvene er gule og
sidder enlige i spidsen af et hult
og bladløst skaft. Ved
frugtmodningen forlænges partiet
mellem frugtknuden og
fnokken, hvorved denne bliver
langstilket. L. er et af de
almindeligste og tillige et af
de besværligste ugræs, som
paa grund af rodens evne til
at danne skud, ligesom ved
den gjentagne blomstring (mai
—oktober) og ved frøenes lette
spredning formerer sig
over-maade sterkt. Paa den anden
side er den ogsaa meget
vanskelig at faa rykket op af
jorden, da rødderne er saa
lange. For at udrydde den
er det nødvendigt at faa roden
helt op, saa der ikke er noget
Løvfrosk (hijlidae).
af den tilbage i jorden, ellers vil denne tilbageværende
del snart danne en ny plante. L. var før officinel, og
brugtes til fremstilling af 1.-ekstrakt. Roden bruges
tildels som tilsætning til kaffe eller som kaffesurrogat, de
kunstig blegede blade anvendes til salat.
Løvfald kaldes den periodiske bladfældning, som
forekommer hos træagtige vekster. L. sker hos os før
vinterens indtræden. Forud for 1. foregaar der visse
forandringer og nydannelser ved bladenes grund,
hvorved der tilsidst opstaar et «løsningslag». De saar, som
bladene ved sin affalden efterlader paa grenen, dækkes
før eller senere af kork.
Løvfroske (hijUdae) udgjør en egen familie af de
haleløse padder. De tilhører en underafdeling af
padderne, der udmerker sig ved, at fingre og tær er
forsynet med eiendommelige hefteorganer. Fingrene er frie,
men mellem tærne
har de lidt
svømmehud. L. er i en
mængde slegter med
meget over 100 arter
udbredt over alle
verdensdele. Talrigst
er de i Sydamerika,
hvor der findes over
80 arter. Over 30
arter forekommer i
Australien. I Europa
bare én art, hijla
arborea. Den bliver ikke over 5 cm. lang. Udbredt over
Mellem- og Syd Europa og gaar gjennem Asien til Japan
og Kina. Desuden findes den i Nordvest-Afrika, paa
Madeira og de Kanariske øer. Mangler i Storbritannien.
Den findes i Danmark og Syd Sverige, men mangler
længere nord i Skandinavien. Den er af en prægtig grøn
farve og lever i trær og buske, hvori den klatrer ved
hjælp af fingerspidsernes sugeskaale. Lever af insekter.
Løvgjedde (lauvgjedde), se Isgjedde.
Løvland, Jørgen Gunn arson (1848—), n.
statsmand, f. i Evje, Sætersdalen. Afgangseksamen fra Holt
seminarium 1865, hvorefter lærer ved folkeskolen i
Kristiansand 1866 og samtidig medbestyrer af privat
lærer-indeskole smst. 1872—78. Amtsskolebestyrer i Nedenes
1878—84, hvorefter han i nogle aar overtog redaktionen
af «Christianssands stiftsavis» og kom 1885 ind i byens
kommunestyre. Var dens stortingsmand 1886 — 88 og
1892—97 og i disse to sidste perioder odelstingspræsident
og medlem af unionskomitéen af 1897. Gjenvalgt af
venstre ogsaa for 1898—1900, men gik 17 feb. 1898 ind
i det andet Steen’ske ministerium som chef for
arbeidsdepartementet. Fortsatte som saadan ogsaa i det Blehr’ske
ministerium 21 april 1902—22 okt. 1903, hvorefter han
indvalgtes i Hovedbanens direktion, i hvilken han
fremdeles (1911) sidder. Indtraadte 11 mars 1905 i Michelsens
ministerium som statsminister i Sthm. Formidlede her de
sidste forhandlinger mellem regjeringen og kongen. Eflerat
kong Oscar 27 mai havde negtet sanktion paa
konsulatloven, begjærede L. og kolleger sin afsked og afreiste 29 mai
til Kra. Bruddet med kongen var dermed praktisk talt blevet
ulægeligt, og 7 juni fulgte unionens sprængning. Samme
dag oprettedes det nye norske udenrigsdepartement, som
sap (Î) m, granved, tommer,
sapa (?) m, indkogt druesaft,
sapajou @ & (D I"’ sapaju-,
sno-, klamreabe; (f) (fig.) abekat.
sapan (ê)&(f) m, ostindisk
rødtræ, sapantræ.
sape ® f, hakke;
undergravning; (løbe)grav.
sapement (f) m, undergravning,
-minering.
saper (f) undergrave, -minere,
sapeur (f) m, (mil.) sapør,
pionér, skansegraver.
sapeur-pompier ® m,
brandmand.
sap-green (e) saftgrøn;
saftgrønt.
saphène (î) f, (anat.) moderaare.
saphir (f) m, safir; (adj)
safir-blaa = saphirin.
sapid (e), sapide (?) med, som
har smag; velsmagende, smagelig.
sapidité (?) f, sapidity @ smag ;
velsmag.
sapience (g) visdom.
Sapience ® l: la S.
Visdommens bog (af Salomo).
sapientiaux (f): livres s.
Visdommens bøger af Salomo,
sapient @ vis.
sapin (g) m, furu; aig)kiste;
drosche.
sapine (?) f, furustok, -planke;
balje.
sapinette ® f, kanadisk furu.
sapinière f, furuskog,
-plantage.
sapling (e) ungt troe, busk.
saponacé saponaceous
@ saebe(lignende)-.
Løvetand
(taraxacum officinale).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
