Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvsag ... - Ordbøgerne: S - saponacity ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
Løvsag—Løvstad
402
saponacity—sarcleur
L. blev sat til at organisere og lede som det uafhængige
Norges første udenrigsminister. L. skilte sig fra denne
opgave med fremragende d3^gtighed og har derved
indskrevet sit navn i landets historie. Høsten 1905 var
L. en af Norges udsendinge ved forhandlingerne i
Karlstad om en fredelig afvikling af unionsforholdet
med Sverige. Sin fredspolitik, beseglet gjennem de i
Karlstad opnaaede overenskomster med dette land,
fortsatte han ved at forberede den saakaldte
«Novembertraktat» s afløsning af en mellem England, Frankrige,
Rusland og Tyskland paa den ene side og Norge paa
den anden side 2 nov. 1907 afsluttet ny integritetstraktat
(s. d.). Da imidlertid Chr. Michelsen 23 okt. s. a. havde
trukket sig tilbage som ministerchef, overtog L.
statsministerstillingen med bibehold af porteføljen som
udenrigsminister og rekonstruerede regjeringen i
venstreretning. Ikke destomindre blev der beredt ham mange
vanskeligheder af hans tidligere meningsfæller, indtil en
sammenslutning af venstre og socialisterne bragte
regjeringen til fald og dens afløsning af ministeriet Gunnar
Knudsen (s. d.) af 18 mars
1908. Ved sin afgang
blev L., og er
fremdeles (vaaren 1911),
toldskriver (og fra høsten
1910 kst. toldkasserer)
i Kra. Siden stortingets
Nobelkomité blev
oprettet 1897, har L. stedse
været dens formand (med
mandat indtil 1912) og
desuden siden 1904
formand i det da oprettede
videnskabelige
Nobelinstitut. L. har altid
været en flittig
bidragsyder til dagspressen og
har desuden forfattet flere
fortræffelige politiske
biografier. I skrift som i
tale har han ivret for
maalsagen, hvis politiske
fører han er. Udmerket foredragsholder og folketaler.
L. er en skarpsindig politiker med seig udholdenhed i
at forfølge sine maal. Hans opfatning er bygget paa
solide og mangesidige kundskaber, erhvervet ved
stadig . fortsatte studier i moderne politik og
samfundsvidenskaber.
Løvsag (dekupørsag) er en haandsag, hvis sagblad
har en bredde af ^2—2 mm., benyttes til sagning af
tynde træ- eller metalplader for fremstilling af
gjennem-brudt arbeide.
Løvsalsfest, den sidste af Israels aarlige fester; den
holdtes om høsten efter drue- og frugthøsten, 2 Mos. 23,
16; 34, 22; 3 Mos. 23, 34; 4 Mos. 29, 12; 5 Mos. 16, 13;
31, 10; Ez. 45, 25. Jfr. Joh. 7, 37. Ved denne
takke-og glædefest boede folket i løvhytter i helligdommen.
Til L. knytter sig erindringen om beskjermelsen under
ørkenvandringen 3 Mos. 23, 43; jfr. Hos. 12, 10. Det er
Israels gladeste fest, der feires med illumination,
fakkeldans og lovsange.
■ ijgcicja Cl ciiiAi. v^vcx
A
Gransangeren
(phijlloscopus
collijbitaJ.
Løvsangerslegten (phylloscopus), siegt af sangere
(s. d.). Nebbet er lidet og svagt, ved roden bredt, lige
foran næseborene lige bredt som høit. Mundvigerne
med børster, stjerten indskaaret. De er oventil grønlig,
under hvidgult farvet. Løvsangerne er smaa livlige
træfugle, som hovedsagelig lever af insekter. Synger vakkert.
Redet er overbygget og lægges paa marken; de talrige
smaa eg er hvide med rødbrune prikker. Trækfugle. —
Den alm. løvsanger (p. trochiliis) er oventil
graa-grøn, under hvidagtig med gul anstrygning. Fra
neb-roden over øiet en gulagtig streg. Nebbet og benene
gulbrune. Længden 135 mm. Løvsangeren er alm. over
hele Europa og østover til Jenissei.
Den er hos os talrig overalt, hvor
der findes trær eller buske. —
Gransangeren (p. collyhita) er
farvet omtrent som løvsangeren.
Benene mørkebrune. Længden ca.
120 mm. Den lever fortrinsvis i
barskog og er udbredt nordover
til Saltdalen, sparsomt nordpaa. —
Den sibiriske løvsanger (p.
borealis). Farven omtrent som
løvsangerens. Vinge- og stjertpennerne har lysegrønne kanter.
Over vingen et lyst baand. Den er en høinordisk art,
udbredt fra Alaska til Finmarken, hvor den især træffes
paa de lave, løvrige nes langs Karasjokka og Anarjokka.
Den lever af myg. I modsætning til de andre arter
trækker den om vinteren til Indien. Den har en
særdeles karakteristisk smag og afviger ogsaa i andre
henseender fra de øvrige, saaledes «spiller» den om
forsommeren fra en trætop med opadrettet neb og udbredte vinger
og hale. Den er herunder meget sky. — Grønsangeren
(p. sibilatrix) ligner løvsangeren, men er mere lysegul
paa struben, brystet og siderne. Over øiet en gul streg
og under denne gjennem øiet en mørkere. Vingernes
penner og dækfjær er brunsorte med grønt udfan.
Længden ca. 135 mm. Den ankommer sydfra i midten
af mai, senere end de andre. Foretrækker høie løvtrær.
Alm. i Mellem-Europa, men findes hos os kun enkelte
steder ved sydkysten.
Løvsporeplanter (thallofyter) kaldes de sporeplanter,
hvis Vegetationsorgan er et løv (s. d.). Til 1. hører alger,
sop og lav.
Løvspring, 1 ø v s p r æ t, kaldes udfoldelsen af trærnes,
særlig løvtrærnes vinterknopper. L. foregaar, naar
temperaturen i luften og i jordbunden er blevet tilstrækkelig
høi, og naar trærnes rødder faar tilgang paa vand.
Forøvrigt veksler tiden for 1. efter arten, endvidere efter
vaaren og efter lokale forhold. I Norge har
distriktslæge H. C. Printz i en aarrække udført iagttagelser
over 1. og blomstringstid i Vestre Slidre (Valdres). Som
middeldatum for 1 i tidsrummet 1865—83 angiver han
for graaor 20 mai, birk 23 mai og for asp 27 mai.
Løvstad, Theodor Julius (1843—), n. publicist
og musiker. 1857—67 musiker ved anden brigade;
student 1869 fra Heltbergs «studenterfabrik». Kapelmester
1872 — 76 ved Møllergadens teater, derefter i nogle aar
ved Tivoli og i Bazarhallen, 1890—94 i Eldorado og i
en længere aarrække i Dovrehallen i Kra. 1878—83
redaktør af «Bakkus», siden 1883 af «Vikingen», hvor
saponacity (e) sæbeagtighed.
saponaire (f) f, (fig.) sæbeurt,
saponification (e)&® f,
sæbedannelse, forvandling til sæbe.
saponifier (D (se), saponify
(e) forvandle(s) til sæbe.
sapor (e) smag.
saporific (e^, saporifique ®
som har, giver smag.
sappare @ distén, kyanit
(mineral).
Sappe ® f, løbegrav,
sapper (e) sapør.
sapperlot, -ment,
sapre-bleu, saprelotte, sapristi (f)
for pokker!
sappeur ® m, skansearbeider,
sapor.
sapphire © safir.
sapphirine @ safir-, safirblaa.
sappy (e) saftig; kraftig; myg,
blød; vék; (slang) dum.
sap-rot @ koldbrand, i træ.
sap-skull dosmerpande,
saraband ©, sarabande ® f,
sarabande, en spansk menuet,
sarbacane ® f, pusterør,
sarcasm sarcasme ® m,
spydighed, sarkasme.
sarcastic sarcastique (f
spydig, sarkastisk.
sarcelle (f) f, aUing (and), pe
tite s., s. d’liiver krikand,
sarcenet (ej ensfarvet fôrkattun
sarclage ® m, lugning, rens
ning.
sarder (f) luge, rense,
sarclet (^ m, lugejern.
sarcleur ® m, lugemand.
^Ful. af Kurl Anderson.)
Jørgen G. Løvland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
